Forskelle

Dette viser forskellene mellem den valgte og den nuværende udgave af dokumentet. Gul er linjer der findes i den gamle udgave, og grøn er linjer der findes i den nuværende.

Link til denne sammenlinings vising

Begge sider forrige revision Forrige revision
historie:kalo_slot [2010/01/12 22:33]
127.0.0.1 ekstern redigering
historie:kalo_slot [2010/05/15 07:57] (nuværende)
farallon
Linje 1: Linje 1:
 +**Kalø Slot**
  
 +'''​Kalø Slotsruin'''​ er resterne af et tidligere kongeligt slot, beliggende i [[Kalø Vig]] ved [[Djursland]]s sydkyst, ca. 2 km. fra [[Rønde]] mellem [[Århus]] og [[Ebeltoft]] ([[Bregnet Sogn]], [[Øster Lisbjerg Herred]],​[[Randers Amt]]). ​
 +
 +== Grundlæggelsen ==
 +Kongeborgen Kalø Slot blev oprindeligt grundlagt af kong [[Erik Menved]] omkring [[1313]] som én af mindst fire borge i [[Jylland]] for at styrke kongemagten efter omfattende bondeopstande. Borgen blev anlagt på en ø ude i [[Kalø Vig]], som blev forbundet med fastlandet via en kunstig dæmning. De nye borges formål var altså at tvinge den omkringboende befolkning til lydighed, hvorfor disse "​tvangsborge"​ selvsagt var forhadte. [[Christoffer 2.]] måtte således i sin håndfæstning i 1320 acceptere, at de nye borge skulle nedrives igen. Kalø blev nedbrudt allerede et årti efter opførelsen,​ men ret betydelige rester stod dog tilbage. Om det var kong Christoffer eller sønnen [[Valdemar 4. Atterdag|Valdemar Atterdag]], der påbegyndte genopførelsen af borgen, er ikke klarlagt. ​
 +
 +== Borgen pantsat ==
 +Ved rigets opløsning ved Christoffer 2.'s død var Jylland pantsat til [[Grev Gert]] af [[Holsten]],​ som igen pantsatte Kalø til [[Claus Limbek]], der var grevens underbefalingsmand i Nørrejylland. I [[1343]] indløste kong [[Valdemar 4. Atterdag|Valdermar]] Kalø-området,​ men Claus Limbek blev siddende som panteherre på borgen i al fald til efter [[1348]]. Herefter sad der skiftende kongelige [[Høvedsmand|høvedsmænd]] på borgen, men mod slutningen af sin regeringstid pantsatte kong Valdemar Kalø igen, nu som dækning for et lån hos [[Århus]]'​ [[biskop]] [[Bo Mogensen]]. Herefter tilfaldte lenets indtægter bispens kasse indtil 1407, da dronning [[Margrete 1.|Margrethe]] indløste pantet. ​
 +
 +== Lensslot og statsfængsel ==
 +I perioden fra [[1407]]-[[1661]] blev borgen og den gods styret af forskellige [[adel]]ige [[lensmand|lensmænd]]. Lenet var regnet for at være et af de vigtigste i landet, og det var oftest rigets mægtigste mænd, der sad inde med [[Kalø Len]]. Blandt dem må nævnes [[rigshofmester]]en [[Otte Nielsen Rosenkrantz]] (død [[1477]]) og dennes tipoldesøn [[rigsråd]]en [[Jørgen Ottesen Rosenkrantz]]. Under [[Erik Eriksen Banner]], der var lensmand i perioden 1514-1554, fik borgens fangehul en ret prominent beboer. Kong [[Christian 2.]] havde taget seks svenske gidsler med til Danmark. De var stillet som sikkerhed forud for et møde med den svenske rigsforstander [[Sten Sture den yngre]]. Blandt gidslerne var den ganske unge [[Gustav Vasa]], som Christian 2. lod fængsle på Kalø i perioden [[1518]]-[[1519|19]]. Gustav Vasa fik mod løfte og håndslag til Erik Banner, lov til at bevæge sig frit omkring på borgen og i området onkring den. Hjemlængslen til Sverige blev måske for stor, for Gustav Vasa brød sit løfte, og efter et års ophold på Kalø flygtede han forklædt som bonde til [[Lübeck]],​ hvor han ankom september [[1519]]. En anden berømt fange var præsten Søren Quist, der i 1625 blev dømt og henrettet for et mord, han ikke havde begået.
 +
 +== Borgen nedrives ==
 +Efter [[enevælde]]ns indførelse i [[1660]] mistede Kalø sin betydning. Som fæstning var den forældet, og borgen var ret forfalden. Da lenene nu også blev nedlagt, skulle lensmanden heller ikke have sin bolig her. I 1661 skænkede [[Frederik 3.]] borgen med ladegård og gods til sin søn [[Ulrik Frederik Gyldenløve]]. Han beholdte den dog kun til 1670, da han blev statholder i Norge, hvorfor Kalø ikke var en så praktisk besiddelse. Kalø blev da igen [[krongods]],​ men i [[1672]] skænkede [[Christian 5.]] Kaløs bygninger og materialer til halvbroren Gyldenløve,​ der lod den forfaldne borg nedrive. Tilbage stod alene de skrællede tårnmure, stumper af ringmurene og fruerstuen. Materialerne fra nedrivningen blev sejlet til [[København]] og brugt til opførelsen af [[Charlottenborg]] på [[Kongens Nytorv]]. Området med den ruinen blev nu græsningsarealer for får og kreaturer. Stedet hørte, som de øvrige gods under [[Kalø Hovedgaard]].
 +
 +== Fredning og restaurering ==
 +I de næste århundreder henlå ruinen i ubemærkethed. Familien von Jenish, der ejede Kalø Hovedgaard, lod slotsruinen,​ dæmningen, stranden og skovene bagved frede. Med [[Nationalmuseet]]s hjælp indledte man samtidig de første undersøgelser og restaureringsarbejder på slotsruinen.
 +
 +I 1903 begyndte det store arbejde med at frilægge og restaurere Kalø. Ruinens redningsmand blev arkitekten [[C. M. Smidt]], der fra 1908 var blevet leder af [[Nationalmuseet]]s 2. afdeling for mindesmærkernes bevaring. For hans indsats er der opsat en mindesten ved stien op til ruinen. På grund af pengemangel var der lange afbrydelselser i arbejdet. I begyndelsen af 1930´erne truede hovedtårnets sydvestlige hjørne med at styrte ned. Der blev iværksat en pengeindsamling i lokalområdet,​ der blandt andet omfattede et stort folkemøde på Kalø med sang, taler, dans og optræden. Det indsamlede beløb blev doblet op ved fondsstøtte,​ og restaureringsarbejdet kunne fortsætte.
 +
 +Under den tyske besættelse fortsatte arbejdet, men værnemagten anvendte flere gangen ruinen som skydeskive ved øvelser, men dog uden de store skader på de tykke mure.
 +
 +Der har siden været flere restaureringsarbejder og arkæologiske undersøgelser af ruinen. Senest i sommeren [[2006]], hvor ridebanen foran broen blev udgravet og undersøgt.
 +
 +== Yndet udflugtsmål ==
 +Slotsruinen på Kalø er nu et yndet udflugtsmål,​ hvor bl.a. borgens centrale hovedtårn og [[voldanlæg]]gene endnu kan beses.
 +
 +Rønde Amatørteater afvikler om sommeren ''​Kalø-spillene''​ ude ved ruinen. ​
 +
 +== Kalø Slot i fiktion ==
 +* Justitsmordet på Søren Quist var inspirationen til [[Steen Steensen Blicher]]s [[novelle]] ''​[[Præsten i Vejlbye]]''​ fra [[1829]]. ​
 +* [[Carit Etlar]] (pseudonym for Carl Brosbøll) skrev i [[1877]] sin [[Historisk roman|historiske roman]] ''​[[Fangen på Kalø]]''​ om Gustav Vasas fangenskab på borgen.
 +
 +== Ejere af Kalø ==
 +* (1314-1661) [[Kronen]]
 +* (1661-1670) [[Ulrik Frederik Gyldenløve]]
 +* (1670-1690) [[Kronen]]
 +* (1690-1703) [[Conrad Reventlow|Conrad greve Reventlow]]
 +* (1703-1739) Benedicte Margrethe Brockdorff gift Reventlow
 +* (1739-1750) Conrad Ditlev greve Reventlow
 +* (1750-1759) Christian greve Reventlow
 +* (1759-1774) Juliane Frederikke Christine Christiansdatter komtesse Reventlow gift Hardenberg
 +* (1774-1788) Carl August greve Hardenberg
 +* (1788-1793) Juliane Frederikke Christine Christiansdatter komtesse Reventlow gift Hardenberg
 +* (1793-1800) [[Christian Heinrich August greve Hardenberg-Reventlow]]
 +* (1800-1803) Erik Christian Müller / Morten Friderich Leemeyer
 +* (1803-1819) Morten Friderich Leemeyer
 +* (1819-1825) Enke Fru Mette Brendstrup gift Leemeyer
 +* (1825-1827) Martin Johan Jenisch
 +* (1827-1857) Martin Johan Jenisch
 +* (1857-1869) Alfred Rücker-Jenisch
 +* (1857-1881) Fanny Henriette Jenisch (f. Roeks) (enke)
 +* (1881-1924) Martin Johan Rücker von Jenisch (grandnevø)
 +* (1924-1933) Martin Johan Rücker von Jenischs dødsbo
 +* (1933-1943) [[Wilhelm Rücker-Jenisch]]
 +* (1943-1945) [[Johan Christian Rücker von Jenisch]]
 +* (1945-) Staten
 +
 +=== Lensmænd på Kalø Slot ===
 +* (?-1477) [[Otte Nielsen Rosenkrantz]]
 +* (1514-1554) [[Erik Eriksen Banner]]
 +* (1563-1596) [[Jørgen Ottesen Rosenkrantz]]
 +* (1607-1627) [[Jørgen Skeel]]
 +* (1629-1640) [[Christen Thomesen Sehested]]
 +* (1648-1660) [[Gunde Rosenkrantz]]
 +* (1660-1661) [[Erik Rosenkrantz (f. 1612)|Erik Rosenkrantz]]
 +
 +== Se også ==
 +  * [[Kalø Hovedgaard]]
 +
 +== Eksterne henvisninger ==
 +  * [http://​www.kulturarv.dk/​1001fortaellinger/​da_DK/​kaloe-slot Kalø Slotsruin] på [[1001 fortællinger om Danmark]]
 +  * [http://​www.virtualdenmark.dk/​vrdjursland/​p_kaloeslot/​pano1.html Kalø Slotsruin]
 +  * [http://​www.sns.dk/​fortidsm/​netpub/​kaloe/​kaloe.htm Kalø - en guide] - beskrivelse på Skov & Naturstyrelsens hjemmeside
 +  * [http://​www.hans-nyberg.dk/​hnf/​gallery4/​g3j.html Panomara] - Java panorama af Kalø Slotsruin
 +
 +
 +  *[[http://​da.wikipedia.org/​wiki/​Kal%C3%B8_slot|Kalø Slot]]
Print/export