Forskelle
Dette viser forskellene mellem den valgte og den nuværende udgave af dokumentet. Gul er linjer der findes i den gamle udgave, og grøn er linjer der findes i den nuværende.
Begge sider forrige revisionForrige revision | |||
historie:kalo_slot [2010/01/12 22:33] – ekstern redigering 127.0.0.1 | historie:kalo_slot [2010/05/15 07:57] (nuværende) – farallon | ||
---|---|---|---|
Linje 1: | Linje 1: | ||
+ | **Kalø Slot** | ||
+ | ''' | ||
+ | |||
+ | == Grundlæggelsen == | ||
+ | Kongeborgen Kalø Slot blev oprindeligt grundlagt af kong [[Erik Menved]] omkring [[1313]] som én af mindst fire borge i [[Jylland]] for at styrke kongemagten efter omfattende bondeopstande. Borgen blev anlagt på en ø ude i [[Kalø Vig]], som blev forbundet med fastlandet via en kunstig dæmning. De nye borges formål var altså at tvinge den omkringboende befolkning til lydighed, hvorfor disse " | ||
+ | |||
+ | == Borgen pantsat == | ||
+ | Ved rigets opløsning ved Christoffer 2.'s død var Jylland pantsat til [[Grev Gert]] af [[Holsten]], | ||
+ | |||
+ | == Lensslot og statsfængsel == | ||
+ | I perioden fra [[1407]]-[[1661]] blev borgen og den gods styret af forskellige [[adel]]ige [[lensmand|lensmænd]]. Lenet var regnet for at være et af de vigtigste i landet, og det var oftest rigets mægtigste mænd, der sad inde med [[Kalø Len]]. Blandt dem må nævnes [[rigshofmester]]en [[Otte Nielsen Rosenkrantz]] (død [[1477]]) og dennes tipoldesøn [[rigsråd]]en [[Jørgen Ottesen Rosenkrantz]]. Under [[Erik Eriksen Banner]], der var lensmand i perioden 1514-1554, fik borgens fangehul en ret prominent beboer. Kong [[Christian 2.]] havde taget seks svenske gidsler med til Danmark. De var stillet som sikkerhed forud for et møde med den svenske rigsforstander [[Sten Sture den yngre]]. Blandt gidslerne var den ganske unge [[Gustav Vasa]], som Christian 2. lod fængsle på Kalø i perioden [[1518]]-[[1519|19]]. Gustav Vasa fik mod løfte og håndslag til Erik Banner, lov til at bevæge sig frit omkring på borgen og i området onkring den. Hjemlængslen til Sverige blev måske for stor, for Gustav Vasa brød sit løfte, og efter et års ophold på Kalø flygtede han forklædt som bonde til [[Lübeck]], | ||
+ | |||
+ | == Borgen nedrives == | ||
+ | Efter [[enevælde]]ns indførelse i [[1660]] mistede Kalø sin betydning. Som fæstning var den forældet, og borgen var ret forfalden. Da lenene nu også blev nedlagt, skulle lensmanden heller ikke have sin bolig her. I 1661 skænkede [[Frederik 3.]] borgen med ladegård og gods til sin søn [[Ulrik Frederik Gyldenløve]]. Han beholdte den dog kun til 1670, da han blev statholder i Norge, hvorfor Kalø ikke var en så praktisk besiddelse. Kalø blev da igen [[krongods]], | ||
+ | |||
+ | == Fredning og restaurering == | ||
+ | I de næste århundreder henlå ruinen i ubemærkethed. Familien von Jenish, der ejede Kalø Hovedgaard, lod slotsruinen, | ||
+ | |||
+ | I 1903 begyndte det store arbejde med at frilægge og restaurere Kalø. Ruinens redningsmand blev arkitekten [[C. M. Smidt]], der fra 1908 var blevet leder af [[Nationalmuseet]]s 2. afdeling for mindesmærkernes bevaring. For hans indsats er der opsat en mindesten ved stien op til ruinen. På grund af pengemangel var der lange afbrydelselser i arbejdet. I begyndelsen af 1930´erne truede hovedtårnets sydvestlige hjørne med at styrte ned. Der blev iværksat en pengeindsamling i lokalområdet, | ||
+ | |||
+ | Under den tyske besættelse fortsatte arbejdet, men værnemagten anvendte flere gangen ruinen som skydeskive ved øvelser, men dog uden de store skader på de tykke mure. | ||
+ | |||
+ | Der har siden været flere restaureringsarbejder og arkæologiske undersøgelser af ruinen. Senest i sommeren [[2006]], hvor ridebanen foran broen blev udgravet og undersøgt. | ||
+ | |||
+ | == Yndet udflugtsmål == | ||
+ | Slotsruinen på Kalø er nu et yndet udflugtsmål, | ||
+ | |||
+ | Rønde Amatørteater afvikler om sommeren '' | ||
+ | |||
+ | == Kalø Slot i fiktion == | ||
+ | * Justitsmordet på Søren Quist var inspirationen til [[Steen Steensen Blicher]]s [[novelle]] '' | ||
+ | * [[Carit Etlar]] (pseudonym for Carl Brosbøll) skrev i [[1877]] sin [[Historisk roman|historiske roman]] '' | ||
+ | |||
+ | == Ejere af Kalø == | ||
+ | * (1314-1661) [[Kronen]] | ||
+ | * (1661-1670) [[Ulrik Frederik Gyldenløve]] | ||
+ | * (1670-1690) [[Kronen]] | ||
+ | * (1690-1703) [[Conrad Reventlow|Conrad greve Reventlow]] | ||
+ | * (1703-1739) Benedicte Margrethe Brockdorff gift Reventlow | ||
+ | * (1739-1750) Conrad Ditlev greve Reventlow | ||
+ | * (1750-1759) Christian greve Reventlow | ||
+ | * (1759-1774) Juliane Frederikke Christine Christiansdatter komtesse Reventlow gift Hardenberg | ||
+ | * (1774-1788) Carl August greve Hardenberg | ||
+ | * (1788-1793) Juliane Frederikke Christine Christiansdatter komtesse Reventlow gift Hardenberg | ||
+ | * (1793-1800) [[Christian Heinrich August greve Hardenberg-Reventlow]] | ||
+ | * (1800-1803) Erik Christian Müller / Morten Friderich Leemeyer | ||
+ | * (1803-1819) Morten Friderich Leemeyer | ||
+ | * (1819-1825) Enke Fru Mette Brendstrup gift Leemeyer | ||
+ | * (1825-1827) Martin Johan Jenisch | ||
+ | * (1827-1857) Martin Johan Jenisch | ||
+ | * (1857-1869) Alfred Rücker-Jenisch | ||
+ | * (1857-1881) Fanny Henriette Jenisch (f. Roeks) (enke) | ||
+ | * (1881-1924) Martin Johan Rücker von Jenisch (grandnevø) | ||
+ | * (1924-1933) Martin Johan Rücker von Jenischs dødsbo | ||
+ | * (1933-1943) [[Wilhelm Rücker-Jenisch]] | ||
+ | * (1943-1945) [[Johan Christian Rücker von Jenisch]] | ||
+ | * (1945-) Staten | ||
+ | |||
+ | === Lensmænd på Kalø Slot === | ||
+ | * (?-1477) [[Otte Nielsen Rosenkrantz]] | ||
+ | * (1514-1554) [[Erik Eriksen Banner]] | ||
+ | * (1563-1596) [[Jørgen Ottesen Rosenkrantz]] | ||
+ | * (1607-1627) [[Jørgen Skeel]] | ||
+ | * (1629-1640) [[Christen Thomesen Sehested]] | ||
+ | * (1648-1660) [[Gunde Rosenkrantz]] | ||
+ | * (1660-1661) [[Erik Rosenkrantz (f. 1612)|Erik Rosenkrantz]] | ||
+ | |||
+ | == Se også == | ||
+ | * [[Kalø Hovedgaard]] | ||
+ | |||
+ | == Eksterne henvisninger == | ||
+ | * [http:// | ||
+ | * [http:// | ||
+ | * [http:// | ||
+ | * [http:// | ||
+ | |||
+ | |||
+ | *[[http:// |