Forskelle

Dette viser forskellene mellem den valgte og den nuværende udgave af dokumentet. Gul er linjer der findes i den gamle udgave, og grøn er linjer der findes i den nuværende.

Link til denne sammenlinings vising

Næste revision
Forrige revision
historie:invasionen_i_svinebugten [2007/05/20 08:40]
farallon oprettet
historie:invasionen_i_svinebugten [2010/01/12 22:33] (nuværende)
Linje 1: Linje 1:
 +'''​Invasionen i Svinebugten'''​ var et [[amerika|amerikansk]] planlagt og finansieret[[invasion]]sforsøg med bevæbnede eksilcubanere i sydvest-[[Cuba]] i et forsøg på at vælte den ledende regering med [[Fidel Castro]] i front i [[1961]]. Invasionsforsøget markerede et klimaks for anti-cubanske aktioner foretaget af [[USA]]. Invasionsforsøget mislykkedes dog fuldstændigt og viste sig at blive en stor international pinlig affære for [[John F. Kennedy]]-administrationen.
 +
 +== Historien ==
 +
 +[[USA]]'​s nye præsident [[John F. Kennedy]] ønskede i [[1961]] at slippe af med det revolutionære styre i [[Havana]]. Under dæknavnet Operation Pluto skulle det, der senere blev kendt som invasionen i Svinebugten,​ med våbenmagt bringe [[Cuba]]s revolutionære styre til fald. Det udøvende organ for aktionen var USA's efterretningstjeneste [[CIA]], i hvis hænder den politiske og militære ledelse var lagt.
 +
 +Hjælpetropperne bestod af en brigade på omkring 1500 cubanske lejesoldater,​ som CIA havde hvervet blandt emigrerede kontrarevolutionære på USA's territorium. Ved udgangen af [[1960]] levede der over 40.000 cubanere i landflygtighed i USA, [[Miami]] alene tegnede sig for de 30.000. Den første flygtning havde forladt Cuba den [[1. januar]] [[1959]]. Han navn var [[Fulgencio Batista]], den tidligere diktator, som var blevet afsat af den nye diktator [[Fidel Castro]]. I Miami udfoldede disse flygtninge en hektisk konspiratorisk aktivitet, og dermed fik CIA et ideelt menneskemateriale til disposition for sine planer.
 +
 +I slutningen af [[1959]] fik chefen for CIA, [[Allen Welch Dulles|Allen Dulles]], til opgave af [[Det Nationale Sikkerhedsråd (USA)|Det Nationale Sikkerhedsråd]] i [[Washington]] at planlægge underminerings-aktioner mod det revolutionære styre på Cuba, det gjaldt fra første færd systematisk rekruttering af cubanske kontrarevolutionære. Allan Dulles plan gik - fra starten af [[1960]] - ud på at hverve en regulær hær af lejetropper,​ som skulle sættes ind mod [[Fidel Castro]] og den cubanske revolution i åben krig. 
 +
 +USA's daværende præsident [[Dwight D. Eisenhower]] gav projektet sin principielle tilslutning den [[17. marts]] [[1960]]. Den cubanske kontraspionage,​ hvis agenter havde infiltreret alle kontrarevolutionære grupper af betydning, fungerede perfekt. Allerede i en tale holdt på Revolutionspladsen den [[1. maj]] [[1960]] forudsagde Fidel, at der ville blive foretaget en landgangsoperation,​ organiseret af CIA og udgående fra militære støttepunkter i [[Guatemala]]. Den [[4. januar]] [[1961]] afbrød Eisenhower de diplomatiske forbindelser med den cubanske regering, det var en af hans sidste embedshandlinger. Omtrent samtidigt udtalte han til sin efterfølger,​ John F. Kennedy: "På Cuba ser det ikke godt ud. Det er meget muligt, at De bliver nødt til at sende tropper derned."​
 +
 +I [[januar]] [[1961]] offentliggjorde to af USA's førende nyhedsorganer,​ [[Time Magazine|Time]] og [[New York Times]], detaljerede reportager om invasionsforberedelserne. Med et slag var CIA's projekt blevet en offentlig hemmelighed. På barerne i [[Miami]] talte man nu lige ud af posen om den forestående operation.
 +
 +Kennedys embedsovertagelse bevirkede en udsættelse af angrebet på Cuba. Først efter kraftig pression lykkedes det for efterretningstjenesten at gennemtvinge en afgørelse hos den nye ledelse. Den blev truffet den [[4. april]] [[1961]]. Den dag trådte Det Nationale Sikkerhedsråd sammen under [[John F. Kennedy]]s forsæde. Blandt deltagerne var chefen for CIA Allan Dulles, udenrigsminister [[Dean Rusk]], forsvarsminister [[Robert McNamara]], en række af Kennedys rådgivere, blandt andet [[Arthur Schlesinger]] og formanden for Senatets udenrigskomite [[William Fulbright]].
 +
 +CIA's projekt, der i forvejen var godkendt af hærens, flådens og flyvevåbnets generalstabschefer,​ blev vedtaget med alle stemmer mod en - Fulbrights. På dette tidspunkt havde CIA allerede afsikret aktionen politisk set, og den [[22. marts]] dannet en provisorisk cubansk regering. Denne marionetregering,​ der overtog det formelle politiske ansvar for invasionen, skulle efter landgangsoperationen - per fly - transporteres til [[Zapata-halvøen]] på Cubas sydside.
 +
 +Den [[12. april]] [[1961]] var invasionsflåden stået til søs konvojeret af amerikanske destroyere og hangarskibe. Tre dage efter, ved sekstiden om morgenen lørdag den [[15. april]] dukkede CIA's flyvevåben op på himlen over Cuba. Der blev rettet et angreb mod Cubas fire vigtigste militære flyvepladser. Næsten halvdelen af det cubanske luftvåben blev gjort ukampdygtigt.
 +
 +Ved daggry den [[17. april]], kort før klokken to, gik de første frømænd i land på [[Giron Strand]] (i Svinebugten) for at anbringe positionslysene,​ der skulle vejlede landgangsfartøjerne,​ - og da havde [[Fidel Castro]] mobiliseret hele Cuba: hæren, flyvevåbenet og militsen var i højeste alarmberedskab. "Den provisoriske Regering",​ der af navn havde den politiske ledelse af invasionen befandt sig på dette tidspunkt i en barak ved en forladt militær flyveplads i Floridas sumpland. Efter tre døgn var Giron Strand dækket af udbrændte tanks og i havstokken lå sænkede landgangsfartøjer. Under militsens og den revolutionære Hærs koncentrerede ild forblødte lejesoldaterne i Zapata-halvøens sumpe. Omkring midnat - natten til den [[19. april]] - blev der gjort et sidste forsøg på at redde invasionen ved direkte militær intervention fra USA's side. CIA-agenten Bissel, general Lemnitzer og admiral Burke forlangte øjeblikkelig indsats af flådens jetjagere, som stod parat på dækket af et hangarskib 50 sømil fra Giron. Kennedy afviste kravet. Næste morgen meddelte Fidel: "​Angriberne er blevet tilintetgjort. Efter slaget på Giron Strand står Revolutionen som sejrherre. På tre døgn har Revolutionen tilintetgjort en hær, det har taget USA's imperialistiske regering adskillige måneder at stille på benene"​.
 +
 +Den [[26. april]] påtog præsident Kennedy sig det fulde ansvar for den mislykkede invasion.
  
Print/export