thumb|Symbol på tallerken thumb|Mariagervej 450 'Hvidsten Kro' stammer fra 1634 da den første kro blev bygget ved landevejen mellem Randers og Mariager i Hald.

Det er en kongelig privilegeret kro - og en af landets historiske landevejskroer. Digterpræsten Steen Steensen Blicher boede i det nærtliggende Spentrup - og en gammel lade fra præstegården er flyttet til kroen og bevaret her.

Dengang som nu serveres danske egnsretter på kroen. Specialiteteren er „recepten“, der består af spegesild, flæskeæggepandekage serveret på pande. Kogt kød med årstidens grøntsager, flæskesteg og hjemmelavet medister med rødkål, sovs og kartofler og koldt bord med hjemmelavet pålæg og ost.

Det er forrige århundredes kropar Marius og Gudrun Fiil, der har præget kroen. Gudrun med sin „recept“ og Marius med sine opkøb af gamle ting og sager, som udstilles i de mange bygninger, som omgiver den oprindelige kro. Fiil-familien holdt 100 års jubilæum i 1984. Gudrun døde i 1972, men kroen føres videre i hendes ånd og drives i dag af Christina og Søren Fiil.

Kroen var under 2. verdenskrig hjemsted for Hvidstengruppen, der var dannet af kroejer Marius Fiil.

Bygningerne, herunder krobygningen, den tidligere rejsestald (1790) og beboelseslængen, blev fredet i 1987.

Kilder og eksterne henvisninger
Print/export