Forskelle

Dette viser forskellene mellem den valgte og den nuværende udgave af dokumentet. Gul er linjer der findes i den gamle udgave, og grøn er linjer der findes i den nuværende.

Link til denne sammenlinings vising

historie:herred [2010/05/17 18:09] (nuværende)
farallon oprettet
Linje 1: Linje 1:
 +[[Billede:​Administrative division of denmark in medieval times.jpg|thumb|400px|right|Johannes Steenstrups kort over herreder og sysler]] ​
  
 +Et '''​herred'''​et er en gammel, administrativ enhed i [[Danmark]]. Herredet udgjorde i ældre tid en ''​retskreds'',​ hvor en [[herredsfoged]] udgjorde kongens stedlige repræsentant ved [[herredsting]]et,​ der skulle afgøre de retstvister,​ som ikke lod sig afslutte i de stedlige byting i landsbyerne<​ref>​Frandsen,​ s. 49</​ref>​.
 +
 +== Etymologi ==
 +
 +Betydningen af benævnelsen "​herred"​ er omstridt. Ordets oprindelse er nordisk og modsvarende det højtyske ''​hariraida''/''​heriraita'',​ hvis første led betyder "​hær"​ eller "​skare",​ andet led "​ridt"​ eller "​følge"​. Det er dog uklart, hvad dette "​skarefølge"​ dækker over. Det står dog fast, at betydningen ikke behøver at være militær. Det er muligt, at ordet oprindeligt har henvist til et område, der havde fælles samlingssted for "​skaren"​. Sikkert er alene, at "​herred"​ så langt tilbage i tiden, dets anvendelse er kendt, betegner områder af nogenlunde samme størrelse, der indgik som led i en politisk, retslig og administrativ inddeling af riget<​ref>​Christensen,​ s. 76</​ref>​.
 +
 +== Historie ==
 +
 +Herredets oprindelse er usikker. Benævnelsen kendes første gang i [[Knud den Helliges gavebrev]] fra [[1085]], hvor sjællandske landsbyer givet i gave til kirken i [[Lund]] altid angives ved deres beliggenhed i et herred. Derimod gælder dette ikke de landsbyer, der lå i [[Skåne]], og som henføres til andre områdebetegnelser,​ ''​a Geri''​ og ''​a Guthisbo''​ (svarende til de senere [[Gers Herred|Gærs]] og [[Västra Göinge herred|Gønge herred]]er). Når der ikke for Skånes vedkommende bruges herreder som stedangivelse,​ kan dette tale for, at herredet som benævnelse kan have været ret ny og derfor endnu ikke taget i anvendelse i hele det danske rige.
 +
 +En landsomfattende brug af herredsbegrebet kendes først med [[Kong Valdemars Jordebog]] fra omkring 1300 men med aktstykker, der lader sig føre tilbage til omkring [[1231]]. I jordebogen er hele Danmark inddelt i henved 200 herreder ([[Jylland]] desuden i 14 [[syssel|sysler]]). Dette gælder den del af jordebogen, der kaldes ''​Hovedstykket''​ (mens syslet omtales i den såkaldte ''​Broderliste''​). Jordebogen og de omtrent samtidige landskabslove godtgør, at herred og syssel da var faste retskredse under landstinget,​ idet der dog øjensynligt synes at være sket tilføjelser med tiden. I [[Skånske Lov]] omtales herredet kun i de dele, der synes forholdsvis sene<​ref>​Christensen,​ s. 77. Aksel E. Christensen udelukker samme sted, at betegnelsen kan gå tilbage til vikingetiden</​ref>​.
 +
 +== Inddelingsgrundlag ==
 +
 +Grundlaget for herredsinddelingen er uklart. For en del herreders vedkommende,​ hvor betegnelserne "​nordre",​ "​søndre",​ "​østre"​ eller "​vestre"​ er tilføjet, kan man gå ud fra, at det oprindelige herred omfattede det samlede område, og at spaltning er sket senere - måske som følge af befolkningsvækst eller lignende. En sammenligning med de ældste bebyggelsers fordeling antyder, at herrederne er oprettede under hensyn til landets inddeling i [[bygd]]er, idet skovområder og andre oprindeligt ubeboede områder synes at have været foretrukket som skillelinier<​ref>​Christensen,​ s. 85f</​ref>​.
 +
 +Et studie fra Lolland og Falster<​ref>​Thorsen,​ 1993 og 2001</​ref>​ har påvist, at et antal såkaldte "​[[Folkeborgene på Lolland og Falster|folkeborg]]e"​ fra vikingetid eller tidlig middelalder ligger på grænsen mellem to herreder:
 +*"​[[Lollands Vesterborg|Vesterborg]]"​ ligger på grænsen mellem [[Lollands Nørre Herred|Nørre herred]] og [[Lollands Sønder Herred|Sønder herred]] på Lolland,
 +*"​[[Lollands Østerborg|Østerborg]]"​ (også kaldet ''​Søholt-borgen''​) ligger på grænsen mellem [[Fuglse Herred|Fuglse herred]] og [[Musse Herred|Musse herred]] på Lolland,
 +*"​[[Falsters Virke|Virket]]"​ ligger på grænsen mellem [[Falsters Nørre Herred|Nørre herred]] og [[Falsters Sønder Herred|Sønder herred]] på [[Falster]],​
 +*"​[[Guldborg]]"​ ligger ligeledes nær grænsen for [[Langeland]]s [[Langelands Nørre Herred|nordre]] og [[Langelands Sønder Herred|søndre herred]]<​ref>​Skaarup</​ref>​.
 +Det er således muligt - men endnu kun en teori - at der er en sammenhæng mellem sådanne folketilflugtsborge og herredsinddelingen i vikingetid/​tidlig middelalder,​ men om i givet fald folkeborgene er lagt under indflydelse af herredsinddelingen eller herrederne er blevet afgrænset under hensyn til sådanne samlingssteder,​ må indtil videre anses som uafklaret. Desuden kan en sådan sammenhæng indtil videre kun sandsynliggøres på de syddanske øer, der jo i tidligste middelalder var plaget af [[vender]]overfald.
 +
 +== Funktioner ==
 +
 +{{uddybende|Herredsting|}}
 +
 +Herredernes store betydning gennem mange århundreder lå i deres funktion som [[retskreds]]e,​ hvor [[herredsting]]ene fungerede som stedlige domstole. Herredet udviklede sig med tiden også til et egnsligt forvaltningsområde. ​
 +
 +De sager, der kunne behandles ved herredstinget (herredsfogden var dommer eller [[retsbetjent]] i herredet indtil 1919), var:
 +#Offentlige kundgørelser,​
 +#Retssager om æreskrænkelser,​ ubetalte gældsforpligtelser,​ tvister om grænseskel,​
 +#​Skiftesager,​ arv og bodelinger (for selvejere, indsiddere, godsejere, lensbesiddere 1793-1919, for fæstere, arvefæstere,​ lejehusmænd 1817-1919),
 +#Skøder og pantebreve,
 +#​Fæstebreve (fra 1810),
 +#​Tingsvidner ved krige og lignende.
 +
 +Herredet var administrativ enhed for:
 +#​Brandforsikrings- og forsikringsprotokoller,​
 +#​Politimyndighed (herredsfogden var politimester indtil 1919),
 +#​Udpantningssager,​
 +#​Epidemisager
 +#​Lægdsruller.
 +
 +== Afvikling ==
 +
 +Herredets administrative betydning ophørte med [[retsplejeloven]] i [[1919]]. Dog var [[underret]]skredsene uden for købstæderne baseret på herredsinddelingen indtil omkring [[1960]]. Opdelingen i [[provsti]]er var også herredsbaseret,​ men efter kommunalreformen i [[1970]] er inddelingen i stedet søgt tilpasset kommuneinddelingen. Den statistiske og matrikulære anvendelse af herrederne er også ophørt. ​
 +
 +Herredsopdelingen bruges fortsat som afgrænsning i [[lokalhistorie]] og [[slægtsforskning]].
 +
 +== Udlandet ==
 +
 +En retslig-administrativ inddeling svarende til det danske herred kendes fra de andre nordiske lande.
 +
 +== Litteratur ==
 +
 +*Arennt Berntsen: ''​Danmarckis oc Norgis Fructbar Herlighed'',​ Kiøbenhavn 1656 (Reprografisk genudgivet og forlagt af Selskabet for Udgivelse af Kilder til Dansk Historie; København 1971); ISBN 87-7500-700-2
 +*Aksel E. Christensen:​ ''​Vikingetidens Danmark paa oldhistorisk baggrund'';​ 2. udgave; Akademisk Forlag, Universitetsforlaget i København 1977; ISBN 87-500-1732-2
 +*Karl-Erik Frandsen: "​1536-ca. 1720" i: Claus Bjørn (red.): ''​Det danske landbrugs historie II. 1536-1810'';​ Landbohistorisk Selskab, Odense 1988; ISBN 87-7526-074-3
 +*Jørgen Skaarup: "​Venderplagen"​ (''​Skalk''​ nr. 2, 1995, s. 5-10)
 +*Sven Thorsen: "​Lollands virker"​ (''​Skalk''​ nr. 2, 1993, s. 3-7)
 +*Sven Thorsen: "Den tredie folkeborg"​ (''​Skalk''​ nr. 5, 2001, s. 5-8)
 +*Paul G. Ørberg: "Om tinget at holde færdig"​ (kronik i ''​Skalk''​ nr. 5, 1973, s. 18-27)
 +
 +== Eksterne henvisninger ==
 +
 +  *[http://​img.kb.dk/​tidsskriftdk/​pdf/​ho/​ho_5rk_0002-PDF/​ho_5rk_0002_72906.pdf Henrik Larsen: "​Herreder og Herredsgrænser i Jylland."​ (''​Historie/​Jyske Samlinger'',​ 5. række, Bind 2; 1935)]
 +
 +
 +
 +== Se også ==
 +
 +  *[[Skånske herreder]]
 +  *[[Blekinges herreder]]
 +  *[[Hallands herreder]]
 +  *[[Sønderjyske herreder]]
 +  *[[Herredskirke]]
 +  *[[Birk (retskreds)]]
 +
 +==Eksterne kilder/​henvisninger==
 +  * [http://​www.dis-danmark.dk/​amt-herred-sogn/​index_da.php Indeks over Amter, Herreder og Sogne i Danmark]
Print/export