Forskelle

Dette viser forskellene mellem den valgte og den nuværende udgave af dokumentet. Gul er linjer der findes i den gamle udgave, og grøn er linjer der findes i den nuværende.

Link til denne sammenlinings vising

historie:herred [2010/05/17 18:09] (nuværende)
farallon oprettet
Linje 1: Linje 1:
 +[[Billede:Administrative division of denmark in medieval times.jpg|thumb|400px|right|Johannes Steenstrups kort over herreder og sysler]] 
  
 +Et '''herred'''et er en gammel, administrativ enhed i [[Danmark]]. Herredet udgjorde i ældre tid en ''retskreds'', hvor en [[herredsfoged]] udgjorde kongens stedlige repræsentant ved [[herredsting]]et, der skulle afgøre de retstvister, som ikke lod sig afslutte i de stedlige byting i landsbyerne<ref>Frandsen, s. 49</ref>.
 +
 +== Etymologi ==
 +
 +Betydningen af benævnelsen "herred" er omstridt. Ordets oprindelse er nordisk og modsvarende det højtyske ''hariraida''/''heriraita'', hvis første led betyder "hær" eller "skare", andet led "ridt" eller "følge". Det er dog uklart, hvad dette "skarefølge" dækker over. Det står dog fast, at betydningen ikke behøver at være militær. Det er muligt, at ordet oprindeligt har henvist til et område, der havde fælles samlingssted for "skaren". Sikkert er alene, at "herred" så langt tilbage i tiden, dets anvendelse er kendt, betegner områder af nogenlunde samme størrelse, der indgik som led i en politisk, retslig og administrativ inddeling af riget<ref>Christensen, s. 76</ref>.
 +
 +== Historie ==
 +
 +Herredets oprindelse er usikker. Benævnelsen kendes første gang i [[Knud den Helliges gavebrev]] fra [[1085]], hvor sjællandske landsbyer givet i gave til kirken i [[Lund]] altid angives ved deres beliggenhed i et herred. Derimod gælder dette ikke de landsbyer, der lå i [[Skåne]], og som henføres til andre områdebetegnelser, ''a Geri'' og ''a Guthisbo'' (svarende til de senere [[Gers Herred|Gærs]] og [[Västra Göinge herred|Gønge herred]]er). Når der ikke for Skånes vedkommende bruges herreder som stedangivelse, kan dette tale for, at herredet som benævnelse kan have været ret ny og derfor endnu ikke taget i anvendelse i hele det danske rige.
 +
 +En landsomfattende brug af herredsbegrebet kendes først med [[Kong Valdemars Jordebog]] fra omkring 1300 men med aktstykker, der lader sig føre tilbage til omkring [[1231]]. I jordebogen er hele Danmark inddelt i henved 200 herreder ([[Jylland]] desuden i 14 [[syssel|sysler]]). Dette gælder den del af jordebogen, der kaldes ''Hovedstykket'' (mens syslet omtales i den såkaldte ''Broderliste''). Jordebogen og de omtrent samtidige landskabslove godtgør, at herred og syssel da var faste retskredse under landstinget, idet der dog øjensynligt synes at være sket tilføjelser med tiden. I [[Skånske Lov]] omtales herredet kun i de dele, der synes forholdsvis sene<ref>Christensen, s. 77. Aksel E. Christensen udelukker samme sted, at betegnelsen kan gå tilbage til vikingetiden</ref>.
 +
 +== Inddelingsgrundlag ==
 +
 +Grundlaget for herredsinddelingen er uklart. For en del herreders vedkommende, hvor betegnelserne "nordre", "søndre", "østre" eller "vestre" er tilføjet, kan man gå ud fra, at det oprindelige herred omfattede det samlede område, og at spaltning er sket senere - måske som følge af befolkningsvækst eller lignende. En sammenligning med de ældste bebyggelsers fordeling antyder, at herrederne er oprettede under hensyn til landets inddeling i [[bygd]]er, idet skovområder og andre oprindeligt ubeboede områder synes at have været foretrukket som skillelinier<ref>Christensen, s. 85f</ref>.
 +
 +Et studie fra Lolland og Falster<ref>Thorsen, 1993 og 2001</ref> har påvist, at et antal såkaldte "[[Folkeborgene på Lolland og Falster|folkeborg]]e" fra vikingetid eller tidlig middelalder ligger på grænsen mellem to herreder:
 +*"[[Lollands Vesterborg|Vesterborg]]" ligger på grænsen mellem [[Lollands Nørre Herred|Nørre herred]] og [[Lollands Sønder Herred|Sønder herred]] på Lolland,
 +*"[[Lollands Østerborg|Østerborg]]" (også kaldet ''Søholt-borgen'') ligger på grænsen mellem [[Fuglse Herred|Fuglse herred]] og [[Musse Herred|Musse herred]] på Lolland,
 +*"[[Falsters Virke|Virket]]" ligger på grænsen mellem [[Falsters Nørre Herred|Nørre herred]] og [[Falsters Sønder Herred|Sønder herred]] på [[Falster]],
 +*"[[Guldborg]]" ligger ligeledes nær grænsen for [[Langeland]]s [[Langelands Nørre Herred|nordre]] og [[Langelands Sønder Herred|søndre herred]]<ref>Skaarup</ref>.
 +Det er således muligt - men endnu kun en teori - at der er en sammenhæng mellem sådanne folketilflugtsborge og herredsinddelingen i vikingetid/tidlig middelalder, men om i givet fald folkeborgene er lagt under indflydelse af herredsinddelingen eller herrederne er blevet afgrænset under hensyn til sådanne samlingssteder, må indtil videre anses som uafklaret. Desuden kan en sådan sammenhæng indtil videre kun sandsynliggøres på de syddanske øer, der jo i tidligste middelalder var plaget af [[vender]]overfald.
 +
 +== Funktioner ==
 +
 +{{uddybende|Herredsting|}}
 +
 +Herredernes store betydning gennem mange århundreder lå i deres funktion som [[retskreds]]e, hvor [[herredsting]]ene fungerede som stedlige domstole. Herredet udviklede sig med tiden også til et egnsligt forvaltningsområde. 
 +
 +De sager, der kunne behandles ved herredstinget (herredsfogden var dommer eller [[retsbetjent]] i herredet indtil 1919), var:
 +#Offentlige kundgørelser,
 +#Retssager om æreskrænkelser, ubetalte gældsforpligtelser, tvister om grænseskel,
 +#Skiftesager, arv og bodelinger (for selvejere, indsiddere, godsejere, lensbesiddere 1793-1919, for fæstere, arvefæstere, lejehusmænd 1817-1919),
 +#Skøder og pantebreve,
 +#Fæstebreve (fra 1810),
 +#Tingsvidner ved krige og lignende.
 +
 +Herredet var administrativ enhed for:
 +#Brandforsikrings- og forsikringsprotokoller,
 +#Politimyndighed (herredsfogden var politimester indtil 1919),
 +#Udpantningssager,
 +#Epidemisager
 +#Lægdsruller.
 +
 +== Afvikling ==
 +
 +Herredets administrative betydning ophørte med [[retsplejeloven]] i [[1919]]. Dog var [[underret]]skredsene uden for købstæderne baseret på herredsinddelingen indtil omkring [[1960]]. Opdelingen i [[provsti]]er var også herredsbaseret, men efter kommunalreformen i [[1970]] er inddelingen i stedet søgt tilpasset kommuneinddelingen. Den statistiske og matrikulære anvendelse af herrederne er også ophørt. 
 +
 +Herredsopdelingen bruges fortsat som afgrænsning i [[lokalhistorie]] og [[slægtsforskning]].
 +
 +== Udlandet ==
 +
 +En retslig-administrativ inddeling svarende til det danske herred kendes fra de andre nordiske lande.
 +
 +== Litteratur ==
 +
 +*Arennt Berntsen: ''Danmarckis oc Norgis Fructbar Herlighed'', Kiøbenhavn 1656 (Reprografisk genudgivet og forlagt af Selskabet for Udgivelse af Kilder til Dansk Historie; København 1971); ISBN 87-7500-700-2
 +*Aksel E. Christensen: ''Vikingetidens Danmark paa oldhistorisk baggrund''; 2. udgave; Akademisk Forlag, Universitetsforlaget i København 1977; ISBN 87-500-1732-2
 +*Karl-Erik Frandsen: "1536-ca. 1720" i: Claus Bjørn (red.): ''Det danske landbrugs historie II. 1536-1810''; Landbohistorisk Selskab, Odense 1988; ISBN 87-7526-074-3
 +*Jørgen Skaarup: "Venderplagen" (''Skalk'' nr. 2, 1995, s. 5-10)
 +*Sven Thorsen: "Lollands virker" (''Skalk'' nr. 2, 1993, s. 3-7)
 +*Sven Thorsen: "Den tredie folkeborg" (''Skalk'' nr. 5, 2001, s. 5-8)
 +*Paul G. Ørberg: "Om tinget at holde færdig" (kronik i ''Skalk'' nr. 5, 1973, s. 18-27)
 +
 +== Eksterne henvisninger ==
 +
 +  *[http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/ho/ho_5rk_0002-PDF/ho_5rk_0002_72906.pdf Henrik Larsen: "Herreder og Herredsgrænser i Jylland." (''Historie/Jyske Samlinger'', 5. række, Bind 2; 1935)]
 +
 +
 +
 +== Se også ==
 +
 +  *[[Skånske herreder]]
 +  *[[Blekinges herreder]]
 +  *[[Hallands herreder]]
 +  *[[Sønderjyske herreder]]
 +  *[[Herredskirke]]
 +  *[[Birk (retskreds)]]
 +
 +==Eksterne kilder/henvisninger==
 +  * [http://www.dis-danmark.dk/amt-herred-sogn/index_da.php Indeks over Amter, Herreder og Sogne i Danmark]
Print/export