Forskelle

Dette viser forskellene mellem den valgte og den nuværende udgave af dokumentet. Gul er linjer der findes i den gamle udgave, og grøn er linjer der findes i den nuværende.

Link til denne sammenlinings vising

historie:herluf_trolle [2010/01/12 22:33] (nuværende)
Linje 1: Linje 1:
 +{{ :​historie:​herluf_trolle_1551.jpg?​x250|Herluf Trolle 1551}}
 +'''​Herluf Trolle'''​ (omkring [[1516]] på [[Lillø Slot]] i [[Skåne]] - [[25. juni]] [[1565]] i [[København]]),​ [[Danmark|dansk]] [[admiral (søofficer)|admiral]]. ​
  
 +Den danske [[søhelt]] blev født som det tolvte af den skånske adelsmand [[Jakob Trolle]]s femten børn, den [[14. februar]]. Fødeåret er ukendt, men er beregnet til 1516. 
 +
 +Som 19-årig blev han sendt til København for at studere ved [[Metropolitanskolen|Vor Frue]] for derefter at studere i [[Wittenberg]]. Han giftede sig med den unge smukke [[Birgitte Gøye]], der var datter af skatmester [[Mogens Gøye]]. Deres meget intime kærlighedsbreve er verdenskendte. {{kilde mangler|dato=Uge 50, 2008}} Både Trolle og hans kone var kendt for deres ydmyge liv og gode kirkevaner. Herluf Trolle var kulturens mand, han oversatte blandt andet [[Kong David|Davids]] 3. salme og ''​Te Deum''​ til dansk. Han fremmede [[litteratur]] og [[lærdom]] ved at uddanne folk i trange kår. I [[1559]] blev Trolle udnævnt til admiral over den danske flåde. I [[1563]] overtog han [[Peder Skram]]s post som øverste admiral.
 +
 +Med hjælp fra to andre danske skibe angreb Herluf Trolle det svenske flagskib ''​Jutehataren''​ ("​jydehaderen"​),​ der også blev kaldt ''​Makalös''​ ("​mageløs"​) fordi det var det største skib på [[Skandinavien]]s have, men kampen blev indstillet, da natten faldt på. Klokken seks den følgende dag angreb danskerne igen ''​Makalös,''​ og det overgav sig. Men det sprang umiddelbart efter i luften og dræbte over 300 danske og svenske søfolk. Den svenske admiral blev taget til fange, og resten af den svenske flåde flygtede til [[Stockholm]]. Trods store skader på flåden og flagskibet ''​Fortuna''​ angreb Trolle den svenske flåde den 14. august. Svenskeflåden blev ledet af den kendte finske admiral [[Klaus Horn]], Herr af Joensuu. Man blev på søen til 13. oktober.
 +
 +Trolle brugte det meste af den følgende vinter på [[Herlufsholm]],​ hvor han lagde de sidste planer for sin drøm om en skole for frie mænds børn. Desuden brugte han megen tid i [[København]] på at stable en ny flåde på benene. Den [[1. juni]] [[1565]] satte han sejl mod den svenske flåde. Klas Horn, den svenske admiral, havde været til søs i længere tid og det med en flåde, der var den danske overlegen. Den [[4. juni]] mødtes de to admiraler tæt ved [[Femern]] (Fehmarn). Kampen var hård, men flåderne trak sig til sidst hver til sit for at kunne reparere deres respektive skader. Trolle var blevet alvorligt såret i lår og skulder, men nægtede at lade sig tilse af skibslægen,​ før hans mandskab var blevet tilset. Denne beslutning blev hans død, han døde i København den 25. juni, 17 dage efter, at han var sat i havn.
 +
 +Herluf Trolle nåede ikke at se [[Herlufsholm]] som skole. Hans kone [[Birgitte Gøye]] ledede den en kort tid, indtil den blev overtaget af [[Arild Huitfeldt]].
 +
 +Herluf Trolle spurgte: ''​Vide I, hvorfor vi hedde herremænd, hvi vi bære guldkæder og have jordegods? [... det er fordi vi, når konge og rige har det behov, skulle] rigens fjender afværge, beskytte og beskærme med magt og al vor formue vor fæderne rige, at vore undersåtter må bo og være udi fred og rolighed.''​
 +
 +''​Herluf Trolles Gade''​ på [[Gammelholm]] i [[København]] er opkaldt efter ham.
Print/export