Forskelle

Dette viser forskellene mellem den valgte og den nuværende udgave af dokumentet. Gul er linjer der findes i den gamle udgave, og grøn er linjer der findes i den nuværende.

Link til denne sammenlinings vising

Begge sider forrige revisionForrige revision
historie:henrik_mueller [2009/11/22 17:20] farallonhistorie:henrik_mueller [2010/01/12 22:33] (nuværende) – ekstern redigering 127.0.0.1
Linje 1: Linje 1:
 +**Henrik Müller**, 1609-92, [[rentemester]], søn af Heinrich M., købmand i Itzehoe, og Cathrine Lorentzen, blev født i [[Itzehoe]] [[jernbaner:16. marts]] [[jernbaner:1609]]. [[Hertugdømmerne|Hertugdømmernes]] [[statholder]] [[Gert Rantzau]] tog sig af ham og lod ham opdrage på [[Breitenburg]] sammen med sin søn [[Christian Rantzau]]; dernæst fulgte han 1627 denne til [[Sorø Akademi]]. Nogen tid efter fik han en ringere ansættelse i det [[Tyske Kancelli|tyske Kancelli]] og kom derefter [[jernbaner:1630]] i tjeneste hos statholderen i [[København]], den senere [[rigshofmester]] [[Frands Rantzau]]. Umiddelbart efter hans død blev han af [[Christian 4.]] [[jernbaner:17. november]] [[jernbaner:1632]] ansat som hans [[kammerskriver]]. I denne ansvarsfulde post, der gav ham bestyrelsen af de under kongens eget kammer hørende finanser, forblev han i henved 9 år; i Løbet af den tid ægtede han [[jernbaner:8. maj]] [[jernbaner:1636]] Sophie Hansdatter (f. [[jernbaner:26. juni]] [[jernbaner:1616]]), en datter af [[rådmand]] Hans Jensen i [[Varberg]] og Drude Root; med hende havde han tidligere en søn.
 +
 +I maj [[jernbaner:1641]] udnævntes han derpå til tolder i København; men omtrent fra dette tidspunkt begyndte han tillige en overordentlig omfattende privat handelsforretning, der lagde grunden til hans store formue. Forretningen bestod væsentlig i leverancer af tømmer, materiale og proviant til [[Flådestation Holmen|Holmen]], ligesom han leverede skibe under krigen med [[Sverige]] [[jernbaner:1644]]-[[jernbaner:1645|45]]; i tiden fra 1640-49 beløb hans fordringer på [[Danske stat|staten]] for disse leverancer sig til den vældige sum af over 690000 [[Rigsdaler|rdl]]. Men forretningen var utvivlsomt forbundet med store besvigelser, der dels beroede på, at han som [[tolder]] ofte undlod at lade sig selv betale [[told|toldafgift]] af de indførte varer, dels bestod i urimeligt højt opskruede priser og andre misligheder; senere opgjordes det, at han på denne måde havde unddraget Kronen et beløb på over 260000 rdl. Når han kunne gennemføre denne trafik, lå det for en del i hans store merkantile 
 +dristighed, der ikke holdt ham tilbage for nogen risiko men navnlig i hans nøje forbindelse, vistnok af en tvivlsom økonomisk art, med bestyreren af statens finanser, [[Corfitz Ulfeldt]].
 +
 +Sine fordringer fik han vederlagt på mange måder, i kontanter, i varer, i anvisninger på Kronens indtægter og dernæst i afståelse af dens ejendomme. Ad den sidste vej kom han i besiddelse af store pladser i København, ved [[Møntergade]], uden for [[Østerport (København)|Østerport]], ved [[Vesterport (København)|Vesterport]], hvor han fik en [[vandmølle]], men navnlig på [[Slotsholmen]]. På den vestlige del af denne, den såkaldte Skarnholm, fik han en grund [[jernbaner:1646]], i december [[jernbaner:1647]] fik han en langt større imellem [[Børsen]], [Knippelsbro]] og Stranden og tillige én ved [[Provianthuset]]. På grunden ved Børsen påtog han sig at opføre pakhuse, på den ved [[Provianthuset]] et [[boldhus]] og et [[værtshus]], der, hvor nu [[Ministerialbygningen]] står. Det blev også prægtige bygninger, som han her rejste; han fik tilmed store privilegier for værtshuset, hvilket han dog 1652 overdrog til hofmarskallen [[Adam Heinrich Pentz]], medens boldhuset overtoges af kongen [[1658]]. Så længe Corfitz Ulfeldt var ved magten, var hans stilling urokket. Til festlighederne i anledning af [[Frederik 3.|Frederik III's]] hyldning og kroning [[jernbaner:1648]] var han den foretrukne leverandør og leverede [[kramvarer]], vin mm. til beløb af o. 230000 rdl. På flere måder udvidede han sin virksomhed, anlagde et [[saltværk]] på [[Slotsholmen]], erhvervede 1649 Hjortholm Mølle (det nuværende [[Frederiksdal]]) for der at oprette en fabrik for messingtråd og [[jernværk]] og lagde grunden til sin stilling som [[godsejer]] ved [[1651]] at få udlagt [[Krongods|Kronens gods]] [[Lønborggård]] i Jylland. Endelig blev han [[jernbaner:21. marts]] 1651 udnævnt til [[generaltoldforvalter]] over Danmark med ret til at udnævne og afskedige de lavere [[toldembedsmænd]].
 + 
 +==  ==
 +
 +Da syntes med Corfitz Ulfeldts fald i juli [[jernbaner:1651]] pludselig alt at ramle sammen for ham. Han blev en kort tid endog arresteret, kongen var opbragt på ham, den nedsatte undersøgelseskommission kom til klarhed over hans besvigelser. Men hurtig svømmede han dog atter oven på strømmen. Regeringen trængte til ham, til hans penge, til hans finansielle indsigt, til hans merkantile og industrielle dygtighed; han hørte i det hele til den kreds af købmænd, som den ikke kunde undvære, stod i forbindelse med Marselis-slægten og dens udenlandske kreditorer. Han fik stor indflydelse på affattelsen af den nye og velgennemtænkte [[Toldrulle af 1651]], fik [[jernbaner:1652]] en særlig høj rang som generaltoldforvalter, og da han [[1655]] ønskede at fratræde denne stilling, blev han i stedet udnævnt til medlem af det nyoprettede [[admiralitetsråd]], der havde styrelsen af [[søetaten]] under sig. Stadig vedblev han at være leverandør og var nu tillige långiver til Kronen. Særlig fik han lejlighed hertil under [[Karl Gustav-krigene|krigene med Sverige 1657-60]].
 +
 +Sammen med Marselis-slægten og [[Poul Klingenberg]] påtog han sig i efteråret [[jernbaner:1657]] underholdet af 10000 mand i 6 måneder, og under [[Københavns belejring]] var han den, som regeringen atter og atter henvendte sig til i sin nød. Ved siden deraf var han matadoren i hele det private handels- og industriliv. Han fik 1652 og [[jernbaner:1653]] privilegier på at lade [[Grønland]] og [[De dansk-vestindiske øer|de vestindiske øer]] besejle og udsendte skibe dertil, han var parthaver i et afrikansk handelskompagni, han overtog driften af norske [[bjergværk]]er, således Kvikne, Østerdals og Løkkens [[Kobberværk]]er. Sine døtre giftede han ind i det fornemste borgerlige [[aristokrati]] i København, i Bartholinernes og Finckernes Slægt, én af hans Sønner var gift med en datter af [[Selius Marselis]]. 
 +==  ==
 +
 +Som [[admiralitetsråd]] var han ofte om bord på Flåden og var navnlig virksom for at skaffe det belejrede [[Nakskov]] undsætning. Under [[Københavns belejring]] overdroges der ham forskellige virksomheder med hensyn til [[mønstring]] og indkvartering, og han var medlem af flere kommissioner. En rent politisk rolle spillede han under krigen to gange: i februar [[jernbaner:1658]] sendtes han til [[Freden i Roskilde|fredsforhandlingen]] i [[Tåstrup]] for at påvirke sin gamle velynder Corfitz Ulfeldt -- med hvem han aldrig helt havde afbrudt sin forbindelse -- til en imødekommende holdning, og samme år var han, hvad der tjener til hans ære, ivrig for at få regeringen til at give København privilegier, i klar erkendelse af disses betydning for borgernes beredvillighed til at gøre modstand mod belejrerne. Endelig begynder med [[Enevælde|statsforandringen]] [[jernbaner:1660]] et nyt afsnit af hans liv, i november samme år blev han udnævnt til [[rentemester]], [[kammerråd]] og [[assessor]] i [[Skatkammerkollegiet]].
 +
 +==  ==
 +
 +Men under alt dette havde han ikke i sit forhold til Staten forsømt sine personlige interesser. Stadig var der blevet givet ham anvisning på Kronens Indtægter, især toldafgifter, for at dække hans fordringer. Fra 1658 begyndte han at blive én af dens store panthavere i gods. I maj d. å. fik han på denne måde [[Sæbygård (Sæby Sogn)|Sæbygård]] med krongodset i [[Løve Herred]], i juli 1660 fik han pant i [[Dragsholm Len|Dragsholm]], [[Skanderborg Len|Skanderborg]] og [[Stjernholm Len]]. [[1662]] forenedes med pantsætningen stillingen som kongelig [[amtmand]] over [[Sæbygård Amt]], tillige blev han s. å. amtmand over [[Kalundborg Amt]] og fik det i forpagtning, 1664 desuden amtmand over [[Dragsholm Amt]]. Men han, der som rentemester var ivrig talsmand for forandringen af Kronens pantegods til udlæg som ejendom, virkeliggjorde nu i løbet af [[1663]] og [[1664]] denne plan for sit eget vedkommende. Han fik således udlagt en del af [[Roskilde Len]] og [[Ringsted Amt]], hele Dragsholm og Sæbygård Amter, i alt, sammen med den 1651 udlagte [[Lønborggård]], 13-14000 tdr. [[hartkorn]] for mellem 460000 og 500000 Rdl.; [[Kalundborg Amt]] opgav han derimod [[jernbaner:1664]], da det udlagdes til [[Gabriel Marselis]]. Hertil kom endnu 1668 de jyske herregårde [[Tyrrestrup]] og [[Søvind]]; andet gods købte han af adelige. Det udlagte gods benyttede han nu for en del til at oprette herregårde af nedlagte  [Bondegård|bøndergårde]], således Lejregård (nu [[Ledreborg]]) i [[Voldborg Herred]], [[Anneberg|Anneberggård]] i [[Ods Herred]]; imellem hans andre herregårde skal nævnes [[Kattrup]] (Raschenberg) og Gundetved (nu [[Selchausdal]]) i [[Løve Herred]], [[Skjoldenæsholm]] i [[Ringsted Herred]], [[Kornerupgård]] i [[Sømme Herred]], [[Øllingsøgård]] på [[Lolland]], [[Stensballegård]] i Jylland o. fl. Men de fleste af herregårdene overdrog han til sine børn, og amtmandsposterne over Sæbygård og Dragsholm Amter fratrådte han [[jernbaner:1671]].
 +
 +Imidlertid var hans forretningsiver og ærgærrighed langtfra udtømte. I 1662 havde han skaffet sig privilegier både på et sukkerraffinaderi i København og på handel på den ene fjerdedel af [[Island]] for sig og parthavere. Endelig benyttede han [[Peder Schumacher Griffenfeld|Griffenfeld]], som han havde benyttet Ulfeldt. Han fik i rigskanslerens velmagtsdage [[jernbaner:1673]] [[skøde]] på [[Kongsberg Sølvværk]], på jordegods i [[Trøndelagen]] og birkeret til 5 [[Birk (retskreds)|birker]] på Sjælland og i Jylland og [[jernbaner:1. maj]] [[jernbaner:1674]] [[adelsbrev]] og adelige rettigheder for sig, sine børn og sine 3 svigerdøtre; [[jernbaner:7. maj]] fik han endvidere ret til at sætte et adeligt skjold og våben over sin [[jernbaner:3. marts]] [[jernbaner:1669]] afdøde hustru Sophie «med Tilnavn Rosenstjerne», hvor det behøves kunne. Kort i forvejen havde han udstedt en [[obligation]] til Griffenfeld på 4000 rdl.
 +
 +==  ==
 +
 +Men herved var også hans lykkes Toppunkt nået. 1679 tog
 +han Afsked fra sine Embeder; han blev [[Etatsråd]], men hans 
 +materielle stilling var undergravet. Han var en Forening af et
 +Handelsgeni og en Svindler, og de fleste af hans Handels- og
 +Industriforetagender havde alt andet end betalt sig. I Kvikne Kobberværk
 +styrtede 1677 den bedste Grube sammen, og han måtte sælge det
 +[[jernbaner:1683]]. S. A. måtte han tilbagegive det stærkt forgjældede
 +Kongsberg til Kongen. Men hertil kom, at hans Godser langtfra betalte
 +sig; under den Skånske Krig tyngede Skatterne voldsomt på ham,
 +og han kom i stor Restance til Kronen. Under alt dette
 +indhentede Nemesis for hans Besvigelser ham. Den store
 +Revisionskommission under Christian V tog hans gamle og nyere Regnskaber
 +for sig, kom efter 1680 til det Resultat, at han skyldte Kronen over
 +130000 Rdl., og idømte ham desuden en Bøde af 43000 Rdl. Den
 +ulykkelige gamle Mand henviste forgjæves til, hvad han i sin Tid
 +havde ydet Staten af Hjælp i de trange Tider; det hele, han
 +foreløbig opnåede, var Nedsættelsen af Bøden til det halve. Han var
 +fuldstændig ødelagt; 1684 og 1685 holdtes der Avktion over en af
 +hans Gårde i Kjøbenhavn og over hans Indbo på Dragsholm,
 +1685 gjorde Kjøbenhavns Magistrat Indførsel på de fattiges Vegne
 +i hans Kapel i Frue Kirke, 1688 måtte han efter en lang Proces
 +udlægge [[Dragsholm Slot|Dragsholm]] og Anneberggård til Familien Texeira. 1686
 +havde dog Kongen bevilget ham en årlig Pension på 500 Rdl.
 +S. A. flyttede han fra Kjøbenhavn og ud til Kornerupgård, hvor
 +hans Datter Anna Cathrine levede som Enke efter Dr. jur. [[Caspar
 +Bartholin]]. Her blev han til 1690 og tog da til sin anden Datter,
 +Drude, Enke efter Kancelliråd [[Thomas Fincke]] på Lejregård.
 +Under Opholdet her døde han 2. Marts 1692, næsten 83 år
 +gammel. Hans Lig blev nedsat i Familiegravstedet i [[Nicolai Kirke]] i
 +København. På en af hans sønners andragende havde Kongen
 +bevilget 500 Rdl. til Begravelsen, da Familiens Vilkår vare så
 +slette, at de ellers ikke kunde få ham hæderlig i Jorden.
  
Print/export