Forskelle

Dette viser forskellene mellem den valgte og den nuværende udgave af dokumentet. Gul er linjer der findes i den gamle udgave, og grøn er linjer der findes i den nuværende.

Link til denne sammenlinings vising

historie:hartkorn [2010/07/18 07:18] – oprettet farallonhistorie:hartkorn [2010/10/14 21:36] (nuværende) farallon
Linje 1: Linje 1:
 +**Hartkorn** betyder egentlig "hårdt korn", altså brødkorn, men tidligere var ''tønde hartkorn'' en enhed for værdien af landbrugsjord (en kombination af jordens areal og kvalitet [[bonitet]]). I den lange periode, hvor al betaling foregik som byttehandel med konkrete varer var det nødvendigt med en fælles "[[møntfod]]". Man besluttede sig til at sammenligne alle varer med værdien af det såkaldte "hårde korn" eller ''hartkorn''. Hartkorn måltes i tønder, ikke at forveksle med [[Tønde land|tønder land]]. 1 [[Tønde korn|tønde]] = 8 [[Skæppe (rummål)|skæpper]] = 32 [[Fjerdingkar (rummål)|fjerdingkar]] = 96 [[Album (rummål)|album]]. Mindste enhed er 1/4 album, også kaldet en [[Penning (flademål)|Penning]], den var 2 [[favn]]e (eller 2 x 3 = 6 [[alen]]) på hvert led, svarende til 36 [[Alen|kvadratalen]].
  
 +
 +Ved enevældens indførelse i [[1660]] var staten næsten [[bankerot]], adelen havde mistet al troværdighed i løbet af [[svenskekrigene]], og [[Frederik 3.]] skulle bruge penge. I stedet for at lade skatteinddrivningen ske via adelen, ønskede monarken i det [[enevælde|enevældige]] kongerige selv at stå for statens finanser.
 +
 +Efter flere mere eller mindre mislykkede forsøg fik man i [[jernbaner:1688]] indført [[Christian 5.]]s [[matrikel (ejendom)|matrikel]]. Det var den første egentlige matrikel, og efter svensk forbillede klassificerede man alle ejendomme efter deres areal og jordens bonitet. 
 +
 +== Lensgrever & -baroner ==
 +
 +i 1671 under [[Christian 5.]] blev titlerne [[lensgreve]] og [[lensbaron]] oprettet. Begge titler kunne erhverves af [[adel]]ige såvel som borgerlige, under forudsætning af at de besad jord nok. Købmænd, rige borgere og andre kunne dermed få adelig status. 
 +
 +Udenlandsk adel og borgere kunne også erhverve titlerne. 
 +
 +Den gamle adel -[[uradel]]en- var ikke udelt begejstret for det nye blod i denne [[brevadel]]... som det fremgår af en klassisk satire "[[Grevens og Friherrens Komedie]]"
 +
 +=== Nye grevskaber ===
 +For at erhverve titlen [[Lensgrevskab|lensgreve]] krævedes mindst 2.500 tønder hartkorn.
 +
 +F.eks. familien [[Schaffalitzky de Muckadell|Schaffalitzky]], der kom fra områder i Tjekkiet og som med gehejmeråd Albrecht Christopher Schaffalitzky de Muckadell (1720-97) i 1784 oprettede [[Grevskabet Muckadell]] med hovedsæde på herregården [[Arreskov]] (og [[Brobygård]] og [[Gelskov]]) på Sydfyn.
 +
 +=== Nye baronier ===
 +For at erhverve titlen [[Lensbaroni|lensbaron]] krævedes mindst 1.000 tønder hartkorn.
 +
 +== Landbruget blev værdisat i td. hartkorn ==
 +Alt hvad der blev produceret på en gård blev værdisat efter et system, der havde måleenheden en tønde hartkorn, dvs: ca 139 liter eller ca. 100 kg. 
 +
 +
 +=== Rug og byg - og så havre ===
 +Udgangspunktet for [[korn]]typer var [[Almindelig Rug|rug]] og [[Almindelig Byg|byg]] til de holdbare rugbrød hhv [[Grød|byggrød]] (og ikke mindst til [[Ølbrygning]]) - mens [[Almindelig Havre|havre]] var andenklasses. ''' [[Matrikel (ejendom)#V.C3.A6rdis.C3.A6ttelse efter ydeevne - korn|Havrejord]]''' blev nedsættende brugt om knap så god jord. Den fjerde danske [[kornsort]], [[hvede]], kom først til som en del af dyrkningen på alm landbrug i 1800-tallet.
 +
 +=== Sammenlignelig enhed ===
 +Enheden sikrede at gårde eller landsbyer var mere sammenlignelige - også set fra et overordnet niveau, kongemagten eller godsejerne handlede og opgjorde jo hele landsbyer ad gangen. 
 +
 +Måleenheden hartkorn blev også brugt ved værdiansættelsen af dyrehold, herunder brugsret til svinehold i skoven, vind- og vand- møller, fiskeri (typisk åer og søer), men også helt andre indtægtsgivende aktiviteter som broafgifter, vadesteder, krohold etc .
 +
 +=== Jorden blev værdisat efter ydeevne ===
 +Jordbunden blev opdelt i seks klasser efter ydeevne, og tabellen viser her, hvor store arealer, der skulle tilsås for at ejeren kunne beskattes med 1 td. hartkorn. Altså: på den allerringeste jord var ydeevnen så lav, at der kun kunne inddrages 1 td. hartkorn i skat for hver 20, der blev tilsået.
 +
 +{|class="wikitable"
 +|'''Jordtype'''
 +|'''Skatteprovenu'''
 +|'''Årlig udsæd'''
 +|-
 +|Allerbedste jord
 +|1 td. hartkorn
 +|2 tdr. udsæd
 +|-
 +|God jord
 +|1 td. hartkorn
 +|4 tdr. udsæd
 +|-
 +|Middel jord
 +|1 td. hartkorn
 +|6 tdr. udsæd
 +|-
 +|Skarp jord
 +|1 td. hartkorn
 +|9 tdr. udsæd
 +|-
 +|Ond jord
 +|1 td. hartkorn
 +|12 tdr. udsæd
 +|-
 +|Allerværste jord
 +|1 td. hartkorn
 +|16 tdr. udsæd
 +|-
 +|Uden for kategori
 +|1 td. hartkorn
 +|20 tdr. udsæd
 +|}
 +<small>Tabellen viser udregning af skatteskyld i forhold til jordtype.</small>
 +
 +Der beregnedes 14.000 sjællandske [[Tønde land#Opdeling af en tønde land - og sammenhæng mellem enhederne|kvadratalen]] til 1 td. udsæd. Jord af 24 tdr. udsæd, hvor årligt 2/3 blev tilsået, medens 1/3 lå brak, regnedes for 16 tdr. årlig udsæd, og en jord af 12 tdr. udsæd, som kun blet tilsået hvert sjette år, regnedes for 2 tdr. årlig udsæd.
 +
 +=== Jord, der ikke blev dyrket blev også værdisat i måleenheden hartkorn ===
 +{|class="wikitable"
 +|'''Høavl'''
 +|'''Antal vognlæs <br />for hver<br /> td. hartkorn i skat'''
 +|-
 +|Mærskhø
 +|10
 +|-
 +|God eng
 +|16
 +|-
 +|Geest-, kær-, ler- og skovhø
 +|24
 +|-
 +|Star, lyngblandet hø
 +|32
 +|}
 +
 +=== Skov blev værdisat efter antallet af svin, der kunne leve der ===
 +'''Skov''' overalt 24 svins olden pr. td. hartkorn.
 +
 +=== Dyrehold blev også værdisat i måleenheden hartkorn ===
 +{|class="wikitable"
 +|'''Græsning'''
 +|'''Antal høveder <br />for hver<br />td. hartkorn i skat'''
 +|-
 +|God sort
 +|24
 +|-
 +|Middel sort
 +|32
 +|-
 +|Ond sort
 +|40
 +|}
 +
 +Christian 5.s matrikel fungerede som beskatningsgrundlag frem til
 +1844. Det var en fuldstændig registrering af al dyrket jord, som blev takseret efter det, der blev kaldt ''hartkornsboniteringen''.
 +
 +== Nyt system efter 1844 ==
 +Systemet blev dog forældet i forbindelse med [[udskiftning]]en, udflytning af gårde og omfordeling af jord i slutningen af det [[18. århundrede|18.]] og begyndelsen af det [[19. århundrede]]: 
 +
 +Derfor blev der lavet en ny jordtypebedømmelse i 1844, den såkaldte ''Matrikelbonitering'', som er den mest detaljerede kortlægning af jorden i Danmark til dato. Ud over den arealmæssige information indeholder kortene også oplysninger om arealanvendelsen ved den store udskiftning i
 +1780’erne og information om jordens produktionsevne – dens [[bonitet]]. 
 +
 +{|class="wikitable"
 +|'''Produkt'''
 +|'''Værdi i td. hartkorn'''
 +|-
 +|1 td. rug eller byg
 +|1 td. hartkorn
 +|-
 +|12 gæs
 +|1 td. hartkorn
 +|-
 +|24 høns
 +|1 td. hartkorn
 +|-
 +|1 td. hvede eller ærter
 +|1,5 td. hartkorn
 +|-
 +|1 td. gryn eller hvedemel
 +|2 tdr. hartkorn
 +|-
 +|1 td. honning
 +|6 tdr. hartkorn
 +|}
 +
 +<small> Tabellen viser omregningen fra forskellige naturalier til tdr. hartkorn.</small>
 +
 +Det er opgjort (<small>[[Danmarks førindustrielle bebyggelse#1700-tallet .281720-1770.29|se wiki kilde]]</small>), at kongerigets samlede hartkorn i 1766 udgjorde omkring 385.000 Tdr hartkorn: 
 +Ejerskabet var fordelt på godsejere(adel) og konge med mere end 95% - knap 85% var hovedgårdsjord, godt 11% tilhørte kronen, resten (mindre end 5%) var ejet af købstæder, selvejerbønder og kirken. 
 +
 +
 +Den nye matrikel, 1844 Matrikelboniteringen, indeholdt en landsdækkende kortlægning af matriklerne samt en optegning af et helt nyt matrikelkort (1:4000). Kortene er såkaldte økort, hvilket vil sige, at hvert kort omhandler ét ejerlav udarbejdet med udgangspunkt i landsbyen eller hovedgården. 
 +
 +Bonitetsbedømmelsen blev gennemført i perioden fra [[jernbaner:1806]] til [[jernbaner:1826]]. Agerjorderne blev vurderet efter deres evne til at avle korn. Eng blev vurderet i forhold til mængden og kvaliteten af høhøsten, og andre arealer blev vurderet efter det antal kreaturer, som arealet kunne yde græsning til. Jorderne blev vurderet i henhold til en 24-trins-skala, hvor den bedste jord fik takst 24. For at fastlægge værdien af taktgrundlag 24 udpegede man et gårdlav i Karlslunde mellem Roskilde og Køge.
 +
 +Markernes bonitet og deres arealstørrelse var grundlaget for bestemmelse af de forskellige gårdes hartkorn, som igen udgjorde beskatningsgrundlaget. [[jernbaner:1844]]-matrikelboniteringen blev brugt som skattegrundlag i ca. 60 år. I 1903 vedtog man en ny skattelovgivning, hvor hartkorn forsvandt som beskatningsgrundlag. Det hindrede dog ikke, at 1844-matriklen blev brugt både i erhvervsmæssige og private sammenhænge langt op i det [[20. århundrede]].
 +
 +== Litteratur ==
 +  * C. Rothe: ''Beretning om den i Aaret 1844, for Kongeriget indførte nye Skyldsætnings Væsen og Historie'', 1844.
 +
 +  * Henrik Pedersen: ''De danske Landbrug fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V.s Matrikel 1688'', 1928
 +
 +== Eksternt link ==
 +  * En gennemgang af [[http://www.lr.dk/planteavl/diverse/PLK05_11_5_1_M_H_Greve.pdf|matrikuleringerne]] med hovedvægten på udarbejdelse af kortmateriale.
 +
 +=== Se også ===
 +  * [[Bonitet]]
 +  * [[Fold (afkast)]]
 +  * [[Tønde land]]
Print/export