Forskelle
Dette viser forskellene mellem den valgte og den nuværende udgave af dokumentet. Gul er linjer der findes i den gamle udgave, og grøn er linjer der findes i den nuværende.
historie:hartkorn [2010/07/18 07:18] – oprettet farallon | historie:hartkorn [2010/10/14 21:36] (nuværende) – farallon | ||
---|---|---|---|
Linje 1: | Linje 1: | ||
+ | **Hartkorn** betyder egentlig " | ||
+ | |||
+ | Ved enevældens indførelse i [[1660]] var staten næsten [[bankerot]], | ||
+ | |||
+ | Efter flere mere eller mindre mislykkede forsøg fik man i [[jernbaner: | ||
+ | |||
+ | == Lensgrever & -baroner == | ||
+ | |||
+ | i 1671 under [[Christian 5.]] blev titlerne [[lensgreve]] og [[lensbaron]] oprettet. Begge titler kunne erhverves af [[adel]]ige såvel som borgerlige, under forudsætning af at de besad jord nok. Købmænd, rige borgere og andre kunne dermed få adelig status. | ||
+ | |||
+ | Udenlandsk adel og borgere kunne også erhverve titlerne. | ||
+ | |||
+ | Den gamle adel -[[uradel]]en- var ikke udelt begejstret for det nye blod i denne [[brevadel]]... som det fremgår af en klassisk satire " | ||
+ | |||
+ | === Nye grevskaber === | ||
+ | For at erhverve titlen [[Lensgrevskab|lensgreve]] krævedes mindst 2.500 tønder hartkorn. | ||
+ | |||
+ | F.eks. familien [[Schaffalitzky de Muckadell|Schaffalitzky]], | ||
+ | |||
+ | === Nye baronier === | ||
+ | For at erhverve titlen [[Lensbaroni|lensbaron]] krævedes mindst 1.000 tønder hartkorn. | ||
+ | |||
+ | == Landbruget blev værdisat i td. hartkorn == | ||
+ | Alt hvad der blev produceret på en gård blev værdisat efter et system, der havde måleenheden en tønde hartkorn, dvs: ca 139 liter eller ca. 100 kg. | ||
+ | |||
+ | |||
+ | === Rug og byg - og så havre === | ||
+ | Udgangspunktet for [[korn]]typer var [[Almindelig Rug|rug]] og [[Almindelig Byg|byg]] til de holdbare rugbrød hhv [[Grød|byggrød]] (og ikke mindst til [[Ølbrygning]]) - mens [[Almindelig Havre|havre]] var andenklasses. ''' | ||
+ | |||
+ | === Sammenlignelig enhed === | ||
+ | Enheden sikrede at gårde eller landsbyer var mere sammenlignelige - også set fra et overordnet niveau, kongemagten eller godsejerne handlede og opgjorde jo hele landsbyer ad gangen. | ||
+ | |||
+ | Måleenheden hartkorn blev også brugt ved værdiansættelsen af dyrehold, herunder brugsret til svinehold i skoven, vind- og vand- møller, fiskeri (typisk åer og søer), men også helt andre indtægtsgivende aktiviteter som broafgifter, | ||
+ | |||
+ | === Jorden blev værdisat efter ydeevne === | ||
+ | Jordbunden blev opdelt i seks klasser efter ydeevne, og tabellen viser her, hvor store arealer, der skulle tilsås for at ejeren kunne beskattes med 1 td. hartkorn. Altså: på den allerringeste jord var ydeevnen så lav, at der kun kunne inddrages 1 td. hartkorn i skat for hver 20, der blev tilsået. | ||
+ | |||
+ | {|class=" | ||
+ | |''' | ||
+ | |''' | ||
+ | |''' | ||
+ | |- | ||
+ | |Allerbedste jord | ||
+ | |1 td. hartkorn | ||
+ | |2 tdr. udsæd | ||
+ | |- | ||
+ | |God jord | ||
+ | |1 td. hartkorn | ||
+ | |4 tdr. udsæd | ||
+ | |- | ||
+ | |Middel jord | ||
+ | |1 td. hartkorn | ||
+ | |6 tdr. udsæd | ||
+ | |- | ||
+ | |Skarp jord | ||
+ | |1 td. hartkorn | ||
+ | |9 tdr. udsæd | ||
+ | |- | ||
+ | |Ond jord | ||
+ | |1 td. hartkorn | ||
+ | |12 tdr. udsæd | ||
+ | |- | ||
+ | |Allerværste jord | ||
+ | |1 td. hartkorn | ||
+ | |16 tdr. udsæd | ||
+ | |- | ||
+ | |Uden for kategori | ||
+ | |1 td. hartkorn | ||
+ | |20 tdr. udsæd | ||
+ | |} | ||
+ | < | ||
+ | |||
+ | Der beregnedes 14.000 sjællandske [[Tønde land# | ||
+ | |||
+ | === Jord, der ikke blev dyrket blev også værdisat i måleenheden hartkorn === | ||
+ | {|class=" | ||
+ | |''' | ||
+ | |''' | ||
+ | |- | ||
+ | |Mærskhø | ||
+ | |10 | ||
+ | |- | ||
+ | |God eng | ||
+ | |16 | ||
+ | |- | ||
+ | |Geest-, kær-, ler- og skovhø | ||
+ | |24 | ||
+ | |- | ||
+ | |Star, lyngblandet hø | ||
+ | |32 | ||
+ | |} | ||
+ | |||
+ | === Skov blev værdisat efter antallet af svin, der kunne leve der === | ||
+ | ''' | ||
+ | |||
+ | === Dyrehold blev også værdisat i måleenheden hartkorn === | ||
+ | {|class=" | ||
+ | |''' | ||
+ | |''' | ||
+ | |- | ||
+ | |God sort | ||
+ | |24 | ||
+ | |- | ||
+ | |Middel sort | ||
+ | |32 | ||
+ | |- | ||
+ | |Ond sort | ||
+ | |40 | ||
+ | |} | ||
+ | |||
+ | Christian 5.s matrikel fungerede som beskatningsgrundlag frem til | ||
+ | 1844. Det var en fuldstændig registrering af al dyrket jord, som blev takseret efter det, der blev kaldt '' | ||
+ | |||
+ | == Nyt system efter 1844 == | ||
+ | Systemet blev dog forældet i forbindelse med [[udskiftning]]en, | ||
+ | |||
+ | Derfor blev der lavet en ny jordtypebedømmelse i 1844, den såkaldte '' | ||
+ | 1780’erne og information om jordens produktionsevne – dens [[bonitet]]. | ||
+ | |||
+ | {|class=" | ||
+ | |''' | ||
+ | |''' | ||
+ | |- | ||
+ | |1 td. rug eller byg | ||
+ | |1 td. hartkorn | ||
+ | |- | ||
+ | |12 gæs | ||
+ | |1 td. hartkorn | ||
+ | |- | ||
+ | |24 høns | ||
+ | |1 td. hartkorn | ||
+ | |- | ||
+ | |1 td. hvede eller ærter | ||
+ | |1,5 td. hartkorn | ||
+ | |- | ||
+ | |1 td. gryn eller hvedemel | ||
+ | |2 tdr. hartkorn | ||
+ | |- | ||
+ | |1 td. honning | ||
+ | |6 tdr. hartkorn | ||
+ | |} | ||
+ | |||
+ | < | ||
+ | |||
+ | Det er opgjort (< | ||
+ | Ejerskabet var fordelt på godsejere(adel) og konge med mere end 95% - knap 85% var hovedgårdsjord, | ||
+ | |||
+ | |||
+ | Den nye matrikel, 1844 Matrikelboniteringen, | ||
+ | |||
+ | Bonitetsbedømmelsen blev gennemført i perioden fra [[jernbaner: | ||
+ | |||
+ | Markernes bonitet og deres arealstørrelse var grundlaget for bestemmelse af de forskellige gårdes hartkorn, som igen udgjorde beskatningsgrundlaget. [[jernbaner: | ||
+ | |||
+ | == Litteratur == | ||
+ | * C. Rothe: '' | ||
+ | |||
+ | * Henrik Pedersen: '' | ||
+ | |||
+ | == Eksternt link == | ||
+ | * En gennemgang af [[http:// | ||
+ | |||
+ | === Se også === | ||
+ | * [[Bonitet]] | ||
+ | * [[Fold (afkast)]] | ||
+ | * [[Tønde land]] |