Forskelle

Dette viser forskellene mellem den valgte og den nuværende udgave af dokumentet. Gul er linjer der findes i den gamle udgave, og grøn er linjer der findes i den nuværende.

Link til denne sammenlinings vising

Begge sider forrige revision Forrige revision
Næste revision
Forrige revision
historie:hans_schack [2008/09/21 17:46]
farallon
historie:hans_schack [2010/01/12 22:33] (nuværende)
Linje 1: Linje 1:
 +**Hans Schack**, ([[jernbaner:​29. oktober]] [[jernbaner:​1609]] - [[jernbaner:​27. februar]] [[jernbaner:​1676]]),​ var dansk [[Greve (rang)|greve]],​ [[rigsråd]] og [[rigsfeltherre]]. Hans far var Christopher Schack, der hørte til den nordtyske adelsslægt Schack. Hans mor, Anne von Deden, var af [[Hertugdømmet Slesvig|slesvigsk]] adel, og det var på hendes fædrenegård [[Undevad]] i [[Angel]], at han blev født.
  
 +===== Den tidlige karriere =====
 +Som 13-årig blev han [[page]] hos amtmanden over [[Flensborg Amt]] og gjorde nogle år senere tjeneste i [[Christian 4.]]'s hær under [[kejserkrigen]]. Forbindelsen med Danmark blev dog brudt, da han i [[jernbaner:​1630]] trådte i [[Sverige|svensk]] tjeneste under krigen i [[Tyskland]],​ og senere i [[jernbaner:​1635]] søgte han ansættelse i den franske hær. I [[jernbaner:​1648]] fik han til opgave at samle et regiment fodfolk i [[Holsten]],​ og under opholdet her giftede han sig i september samme år med Anna Blome.
 +
 +Han vendte tilbage til Frankrig, blev udnævnt til generalmajor og tog først sin afsked i [[jernbaner:​1651]],​ uden at have fået sin løn fuldt udbetalt, hvilket langt senere gav anledning til uoverensstemmelser mellem ham og den franske regering. Nogle år boede han på sine godser Gültzow og Rosenthal i [[Sachsen-Lauenborg]] og var i [[jernbaner:​1654]] overamtmand i dette hertugdømme,​ men vendte så tilbage til militærvæsenet,​ da han [[jernbaner:​1656]] blev kommandant i [[Hamborg]].
 +
 +===== Svenskekrigene =====
 +Under de truende udsigter til krig mod Sverige, senere kendt som [[Karl Gustav-krigen]],​ blev den danske regerings opmærksomhed henledt på ham, og i april [[jernbaner:​1657]] blev der indledt forhandlinger om, at han skulle overtage en fremtrædende post i den danske [[hær]]. Han stillede store krav - blandt andet om en dansk adelstitel - men endelig i januar [[jernbaner:​1658]] kom der en aftale på plads, hvor han ud over den adelige naturalisation blev udnævnt til generalløjtnant og oberst for [[Dronningens Livregiment]],​ og han fik de to len [[Riberhus]] og [[Møgeltønderhus]],​ (det nuværende [[Schackenborg Slot]]). I januar [[jernbaner:​1658]] var han desuden blevet medlem af krigsrådet.
 +
 +Den første krig med Sverige afsluttedes for hurtigt til, at han kunne komme til at spille nogen rolle. Under den [[Freden i Roskilde|efterfølgende fred]] sendtes han i juni [[jernbaner:​1658]] til [[Kronborg]] for at vurdere [[fæstning]]en.
 +
 +==== Københavns belejring ====
 +To måneder efter gik [[Karl X Gustav]] i land i [[Korsør]],​ og nu kom den tid, som gjorde Schack berømt. Han blev udnævnt til guvernør i den belejrede hovedstad, og han havde utvivlsomt en stor del af æren for forsvarets organisation og den energiske modstand. Han deltog i udfaldet den [[jernbaner:​23. august]] [[jernbaner:​1658]],​ men var mest optaget af situationen inden for Københavns volde. Der var store vanskeligheder,​ som blev værre, efterhånden som der opstod uoverensstemmelser mellem forsvarernes forskellige ledere og afdelinger og mellem forsvaret og borgerskabet.
 +
 +Under [[Stormen på København 1659|svenskernes storm]] den [[jernbaner:​11. februar]] [[jernbaner:​1659]] var Schack den øverstbefalende,​ og som belønning for hans andel i sejren udnævntes han umiddelbart efter til [[feltmarskal]].
 +
 +==== Befrielsen af landet ====
 +Hans opgaver udvidedes, da det nu gjaldt befrielsen af hele landet. I juli blev der betroet ham en troppestyrke,​ der skulle komme [[Nakskov]] til undsætning,​ men det blev ikke til noget, fordi den [[nederland]]ske flåde, som skulle forestå transporten,​ fik ordre fra sin regering til at forholde sig i ro.
 +
 +I stedet opstod den plan, at han skulle føre en stor del af Københavns styrker til [[Kiel]] og i samarbejde med jyske styrker under ledelse af feltmarskal [[Ernst Albrecht von Eberstein|Eberstein]] skulle de generobre [[Fyn]].
 +
 +Den [[1. oktober]] stak en forenet nederlandsk og dansk flåde til søs fra København med Schack og hans tropper, og 12 dage efter ankom skibene til Kiel. Schack og Eberstein mødtes en uges tid senere til samråd i [[Egernførde]],​ og derefter sejlede Schacks tropper fra Kiel den [[27. oktober]]. I [[Storebælt]] forsøgte man et overraskelsesangreb på [[Nyborg]], men da det mislykkedes,​ besluttede man at gå i land ved [[Kerteminde]]. Angrebet her den [[jernbaner:​31. oktober]] blev ledet med stor dygtighed, og Schack var selv med i front.
 +
 +Schacks hær stod nu på Fyn, og efter nogle dages hvil, hvor den svenske hovedstyrke trak sig tilbage mod Nyborg, rykkede Schack mod [[Odense]], hvor han holdt sit indtog den [[jernbaner:​9. november]]. To dage senere mødte han Ebersteins hær, efter at denne havde kæmpet sig over til [[Lillebælt]].
 +
 +Men forholdet mellem Schack og Eberstein var præget af en dyb rivalisering,​ og de havde kun nødtørftigt underrettet hinanden om deres bevægelser. En reel uenighed kom også frem, da Schack ville forskanse sig, mens Eberstein ville angribe. Schack bøjede sig, og man begyndte fremryknimgen mod øst under stadige uoverensstemmelser mellem de to. Disse uenigheder kom dog ikke til at koste dem sejren. Den [[14. november]] begyndte [[slaget ved Nyborg]], og dagen efter overgav svenskerne sig.
 +
 +Sejren ved Nyborg står som Schacks hovedbedrift,​ selvom den egentlig ikke var gennemført ud fra hans egne strategiske overvejelser. Den efterfølgende tid bragte ham kun ubehageligheder. I januar [[1660]] sendtes han til hertugdømmerne for at gøre indfald i [[Bremen]], men planen blev opgivet, og alt han fik ud af det, var flere kontroverser med Eberstein. Og da han i april ville sejle fra [[Femern]] til Sjælland, blev hans skib taget af en svensk krydser, og han blev taget til fange. Snart blev han dog befriet som følge af freden i København.
 +
 +===== Enevælden =====
 +Efter freden blev Schack den faktiske chef for hele den danske hær, og fra august [[jernbaner:​1660]] desuden medlem af [[rigsråd]]et. Det var et markant tegn både på kongens velvilje og på Schacks popularitet,​ at rigsråderne havde indstillet ham, på trods af at han ikke var indfødt dansk. Umiddelbart efter skænkede København ham endda 4000 [[rigsdaler]] som anerkendelse af hans fortjenester under belejringen.
 +
 +I hvilket omfang han var indviet i Frederik 3.s planer om at gennemføre [[enevælde]]n,​ kan man ikke vide, men han blev i hvert fald ved med at være en tro tjener for kongen, og han holdt militæret i ro i de dage, hvor statsomvæltningen blev gennemført.
 +
 +===== Hverv og titler =====
 +Under den nyindførte enevælde var han selvskreven til nogle indflydelsesrige poster og titler:
 +  * I november [[jernbaner:​1660]] blev han udnævnt til rigsfeltherre,​ præsident i krigskollegiet og medlem af statskollegiet.
 +  * Han fik nyt lensbrev på Riberhus og Møgeltønder len i januar [[1661]] og blev desuden stiftsbefalingsmand over Ribe stift. Disse embeder beholdt han til [[jernbaner:​1674]],​ hvor han afløstes af sin søn Otto Diderik Schack.
 +  * Fra [[1661]]-[[jernbaner:​1663|63]] var han inspektionshavende over Lundenæs Amt.
 +  * I oktober [[1663]] blev han [[Elefantordenen|Ridder af Elefanten]]
 +  * I [[jernbaner:​1670]] medlem af [[gehejmekonseil]]et
 +  * Udnævnt til greve den [[jernbaner:​25. maj]] [[jernbaner:​1671]]
 +  * - og [[ridder af Dannebrog]] i oktober samme år
 +
 +==== Politik ====
 +Han besad også rent politiske og finansielle hverv og var medlem af flere kommissioner,​ som forhandlede med fremmede gesandter.
 +
 +Hovedsagen for ham var naturligt nok de militære anliggender,​ og der er ingen tvivl om, at han her har udfoldet en betydelig energi. Han interesserede sig meget for udbedringen af [[Fredericia]] fæstning, som han anså for den vigtigste i landet efter København, men han arbejdede navnlig for at opretholde en så stor hær som muligt. Spørgsmålet om hærens størrelse var brændende i de første år efter [[1660]], hvor nogle parter, set i lyset af landets ødelagte tilstand, ville reducere hæren, mens andre ønskede at styrke landets sikkerhed ved at opretholde og styrke hæren. Frederik 3. fulgte ikke Schacks linje, selvom Schack fralagde sig ethvert ansvar for følgerne af militære reduktioner,​ men det lykkedes dog for krigskollegiet at afværge nogle af nedskæringerne.
 +
 +==== Besiddelser ====
 +Schack var i mellemtiden blevet en stor godsbesidder i Danmark. [[Møgeltønder]],​ som han hidtil havde haft som len, fik han [[jernbaner:​1661]] som ejendom, og i [[Sønderjylland]] købte han i [[1664]] Gram gods af [[Christopher Rantzau]]. Hertil kom, at han fik overdraget [[Gisselfeld]] som følge af en større handel med nogle kongelige pantsættelser.  ​
 +
 +===== Sygdom =====
 +Fra begyndelsen af 1660'​erne havde Schack ofte været syg, og hans svagelighed tog stadig mere til, indtil han døde [[jernbaner:​27. februar]] [[jernbaner:​1676]]. Han blev bisat med stor pragt i [[Trinitatis Kirke (Københavns Kommune)|Trinitatis Kirke i København]].
 +
 +===== Kilder =====
 +  * [[Dansk biografisk leksikon]], 1. udgave
Print/export