Forskelle

Dette viser forskellene mellem den valgte og den nuværende udgave af dokumentet. Gul er linjer der findes i den gamle udgave, og grøn er linjer der findes i den nuværende.

Link til denne sammenlinings vising

historie:hannibal_sehested [2010/01/12 22:33] (nuværende)
Linje 1: Linje 1:
 +[[Image:Hannibal Sehested.jpg|thumb|200px|Hannibal Sehested malet af [[Karel van Mander]].<br>Portrætsamlingen på [[Frederiksborg Slot]].]]
  
 +'''Hannibal Sehested''' ([[1609]] - [[23. september]] [[1666]] i [[Paris]]). Statholder (i [[Norge]]) og [[rigsskatmester]]. Gift [[6. november]] [[1642]] med [[Christian 4.]]'s og [[Kirsten Munk]]'s datter [[Christiane Sehested|Christiane]].
 +
 +Han blev født på [[Arensborg]], [[Saaremaa|Øsel]].  Søn af [[lensmand ]] [[Claus Maltesen Sehested]] og Anne Nielsdatter Lykke. Kom  [[1629]] på [[Sorø Akademi]], og rejste i [[England]], [[Holland]], [[Frankrig]], [[Tyskland]], [[Italien]] og [[Spanien]]. Derefter var han hofmand og diplomat og blev [[1640]] [[rigsråd]]. Allerede [[1636]] var han blevet forlovet med en da 10-årig datter af [[Christian 4.]] og [[Kirsten Munk]]; han ægtede hende kort efter at være blevet udnævnt til [[Statholder]] i Norge 1642. 
 +
 +Sehested var en rigt begavet "[[renæssance]]natur", dristig og magtlysten som politiker, og gik samtidig efter penge, gods og alle livets glæder. I Norge fik han sin største virksomhed hvor han i fredstid viste store organisatoriske bestræbelser for at fremme Norges næringsveje og forbedre dets styrelse; Men han forfulgte dog samtidig et rent politisk mål: at skaffe Norge og dermed sig selv den størst mulige selvstændighed overfor Danmark. Han fik store indrømmelser af sin svigerfader, Kongen, men stødte på mistænksom modstand fra sin svoger [[Corfitz Ulfeldt]] og det danske Rigsråd. 
 +
 +I [[1647]] led han et nederlag, idet det blev tvunget igennem, at de norske lensmænd skulle indbetale deres afgifter direkte til [[rentekammer]]et i [[København]]. Efter [[Frederik 3.]]s tronbestigelse [[1648]] blev Sehested stillet under anklage for økonomiske misligheder, som han sikkert også havde gjort sig skyldig i, uden dog at være værre end de fleste andre på den tid. Hans fjender fik overtaget, og i [[1651]] måtte han forlade sine stillinger. Han kom under [[Karl Gustav-krigen]] til at indtage en dobbeltstilling som en slags mellemmand mellem [[Frederik 3.]] og [[Karl X Gustav]]. Efter fredsslutningen [[1660]] lykkedes det ham at komme i tjeneste hos den ny danske [[enevælde]]; han blev bl.a. rigsskatmester (finansminister) og kom også til som diplomat på ny at udfolde en politisk virksomhed i større stil. Sit livs sidste tid tilbragte han på en sendefærd til Holland, England og Frankrig. Han efterlod sig et "politisk testamente" med fremsynede reformtanker.
 +
 +==Kilde==
 +* ''Dansk Biografisk Haandleksikon''
Print/export