Forskelle

Dette viser forskellene mellem den valgte og den nuværende udgave af dokumentet. Gul er linjer der findes i den gamle udgave, og grøn er linjer der findes i den nuværende.

Link til denne sammenlinings vising

historie:hannibal_sehested [2010/01/12 22:33] (nuværende)
Linje 1: Linje 1:
 +[[Image:​Hannibal Sehested.jpg|thumb|200px|Hannibal Sehested malet af [[Karel van Mander]].<​br>​Portrætsamlingen på [[Frederiksborg Slot]].]]
  
 +'''​Hannibal Sehested'''​ ([[1609]] - [[23. september]] [[1666]] i [[Paris]]). Statholder (i [[Norge]]) og [[rigsskatmester]]. Gift [[6. november]] [[1642]] med [[Christian 4.]]'s og [[Kirsten Munk]]'​s datter [[Christiane Sehested|Christiane]].
 +
 +Han blev født på [[Arensborg]],​ [[Saaremaa|Øsel]]. ​ Søn af [[lensmand ]] [[Claus Maltesen Sehested]] og Anne Nielsdatter Lykke. Kom  [[1629]] på [[Sorø Akademi]], og rejste i [[England]],​ [[Holland]],​ [[Frankrig]],​ [[Tyskland]],​ [[Italien]] og [[Spanien]]. Derefter var han hofmand og diplomat og blev [[1640]] [[rigsråd]]. Allerede [[1636]] var han blevet forlovet med en da 10-årig datter af [[Christian 4.]] og [[Kirsten Munk]]; han ægtede hende kort efter at være blevet udnævnt til [[Statholder]] i Norge 1642. 
 +
 +Sehested var en rigt begavet "​[[renæssance]]natur",​ dristig og magtlysten som politiker, og gik samtidig efter penge, gods og alle livets glæder. I Norge fik han sin største virksomhed hvor han i fredstid viste store organisatoriske bestræbelser for at fremme Norges næringsveje og forbedre dets styrelse; Men han forfulgte dog samtidig et rent politisk mål: at skaffe Norge og dermed sig selv den størst mulige selvstændighed overfor Danmark. Han fik store indrømmelser af sin svigerfader,​ Kongen, men stødte på mistænksom modstand fra sin svoger [[Corfitz Ulfeldt]] og det danske Rigsråd. ​
 +
 +I [[1647]] led han et nederlag, idet det blev tvunget igennem, at de norske lensmænd skulle indbetale deres afgifter direkte til [[rentekammer]]et i [[København]]. Efter [[Frederik 3.]]s tronbestigelse [[1648]] blev Sehested stillet under anklage for økonomiske misligheder,​ som han sikkert også havde gjort sig skyldig i, uden dog at være værre end de fleste andre på den tid. Hans fjender fik overtaget, og i [[1651]] måtte han forlade sine stillinger. Han kom under [[Karl Gustav-krigen]] til at indtage en dobbeltstilling som en slags mellemmand mellem [[Frederik 3.]] og [[Karl X Gustav]]. Efter fredsslutningen [[1660]] lykkedes det ham at komme i tjeneste hos den ny danske [[enevælde]];​ han blev bl.a. rigsskatmester (finansminister) og kom også til som diplomat på ny at udfolde en politisk virksomhed i større stil. Sit livs sidste tid tilbragte han på en sendefærd til Holland, England og Frankrig. Han efterlod sig et "​politisk testamente"​ med fremsynede reformtanker.
 +
 +==Kilde==
 +* ''​Dansk Biografisk Haandleksikon''​
Print/export