Du er her: start » historie » hammershus

Forskelle

Dette viser forskellene mellem den valgte og den nuværende udgave af dokumentet. Gul er linjer der findes i den gamle udgave, og grøn er linjer der findes i den nuværende.

Link til denne sammenlinings vising

Begge sider forrige revisionForrige revision
historie:hammershus [2007/04/16 19:06] – farallonhistorie:hammershus [2010/01/12 22:33] (nuværende) – ekstern redigering 127.0.0.1
Linje 1: Linje 1:
 +**Hammershus** er en [[ruin]] af en [[middelalderborg]] på [[Bornholm]]s klippeknude udtil kysten syd for Hammerknuden på [[Bornholm]]s nordvesthjørne.
  
 +Den menes grundlagt omkring [[1255]] af [[ærkebiskop]]pen [[personer:Jakob Erlandsen]]. Rimeligvis har der forud ligget en tilflugtsborg, idet der er bevaret et lille stykke jordvold, og klippen er oplagt til en borg. [[personer:Jakob Erlandsen]] skrev, at han blot udbyggede en eksisterende borg, da kongen klagede over at han brød forbudet imod at bygge nye borge.
 +
 +I [[1265]] blev borgen erobret af [[Erik 5. Glipping|Erik Glipping]], men blev givet tilbage til ærkebiskoppen i [[1276]], så den under de efterfølgende ærkebiskopper [[personer:Jens Grand]] og [[personer:Esger Juul]] kunne spille en vigtig rolle i [[magtspil]]let mellem [[konge]] og [[kirke (institution)|kirke]].
 +
 +[[Erik 6. Menved]] var utilfreds med at fredløse kunne søge ly på borgen, og i [[1319]] lykkedes det marsken [[Ludvig Albertsen Eberstein]] at indtage borgen.
 +
 +Eberstein var først kongens høvedsmand på borgen, men da den i [[1321]] blev givet tilbage til ærkebiskoppen af [[Christoffer 2.]] var han borgherre for ærkebispesædet i [[Lund (Sverige)|Lund]]. I [[1324]] - [[1325]] forsvarede han borgen mod angreb og belejring af [[rigsmarsk]] [[Peder Vendelbo]]. Efter 16 måneders belejring overgav Eberstein sig, og kong [[Valdemar 4. Atterdag|Valdemar Atterdag]] overtog herredømmet over borgen, men gav den kort efter tilbage til ærkesbispesædet, der beholdt borgen indtil [[1522]], da [[Christian 2.]] gjorde krav på '''Hammershus''' og efterfølgende satte [[biskop]]pen fra [[Odense]] [[Jens Andersen Beldenak]] i varetægt på borgen.
 +
 +I 1522 blev Hammershus erobret af lübeckerne. De istandsatte borgen og benyttede den i de år de fra [[1526]] havde Bornholm i pant. Fra [[1576]] var Hammershus atter på den danske konges hænder. Den fik lov at forfalde og betragtedes efterhånden som utidssvarende som fæstningsværk. I [[1645]] blev borgen erobret af general [[Wallenstein]].
 +
 +Ved Roskildefreden i [[1658]] fik svenskerne også Bornholm og de indsatte [[Johan Printzenskiöld]] som guvernør. Bornholmske oprørere ledet af [[Jens Pedersen Kofoed]] slog ham ihjel i Rønne og erobrede dagen efter borgen. Herefter tilbød de øen til den danske konge.
 +
 +Efterhånden mistede Hammershus sin betydning som fæstning. Den blev anvendt som statsfængsel for bl.a. [[Corfitz Ulfeldt]] og [[Leonora Christina Ulfeldt]], der blev indsat i [[1660]]. Efter deres flugt fra [[Manteltårnet]] og efterfølgende tilfangetagelse blev de placeret i slotskapellet, men senere igen indsat i Manteltårnet - på hver sin etage.
 +
 +I [[1743]] blev Hammershus rømmet og derefter anvendt som stenbrud. I [[1822]] blev borgen - ruinen heraf - fredet.
 +
 +Hammershus er anlagt på en 74 meter høj klippe og fylder med sine [[forborg]]e et areal på henved 35.000 kvadratmeter. Ringmurene har en længde på omkring 750 meter. Mod havet er der stejle klipper og til de andre sider vanskeligt passabelt, [[klippe]]fyldt terræn.

Sti:

Print/export