Forskelle

Dette viser forskellene mellem den valgte og den nuværende udgave af dokumentet. Gul er linjer der findes i den gamle udgave, og grøn er linjer der findes i den nuværende.

Link til denne sammenlinings vising

Næste revision
Forrige revision
historie:gudena [2007/08/29 04:49]
farallon oprettet
historie:gudena [2010/01/12 22:33] (nuværende)
Linje 1: Linje 1:
 +'''​Gudenå'''​ også kaldet ''​Gudenåen''​ er på trods af navnet en [[flod (geografi)|flod]] beliggende i [[Østjylland]] og er  med sine ca. 158 km [[Danmark]]s længste [[vandløb]],​ men ikke den vandrigeste - denne ære tilfalder [[Skjern Å]].
  
 +== Geografi ==
 +Gudenåen har sit udspring i [[Tinnet Krat]] ​ nordvest for [[Tørring]],​ 65 m over havet ({{Koord|55_54_04_N_09_24_26_E|55° 54' 04" N 09° 24' 26" Ø}}), og har sit udløb i [[Randers Fjord]], ved [[Randers]] {{Koord|56_28_00_N_10_03_00_E|56° 28' N 10° 03' Ø}}. Den er sejlbar for [[kanofart]] fra Tørring, og afvander et areal i på størrelse med [[Fyn]]. Gudenåen er 158 km lang, og løber gennem byerne [[Ry]], [[Silkeborg]],​ [[Bjerringbro]],​ [[Langå]] og [[Randers]].
 +<!-- Stikord: Byer, bjerge, søer, vandløb (til/fra), skove, havne, færgeruter m.m. -->
 +===Tilløb og søer===
 +Startende ved udspringet.
 +  * [[Alsted Mølleå]] løber til ved Tørring.
 +  *Åle Bæk
 +  *Uldum Lilleå
 +  *[[Mattrup Å]] løber til kort efter [[Åstedbro]].
 +  * Efter at have passeret Silkeborg-Horsens landevejen udvider åen sig efter Bredvad til de  kunsteige søer , der er opstået ved opstemningen til  [[Vestbirk Kraftværk]]:​ [[Bredvad Sø]], [[Naldal Sø]] og [[Vestbirk Sø]].
 +  * I [[Mossø]], hvis vestlige ende  Gudenåen løber igennem , kommer ​ udover søens egne tilløb, også vandet fra egnene omkring [[Skanderborg Sø]]erne og [[Ringkloster Å]], som løber ud dér. 
 +  * [[Salten Å]] løber til kort efter [[Mossø]].
 +  *Efter [[Gudensø]] løber åen ind i [[Ry Møllesø]],​ hvor [[Skærså]] leder vandet fra [[Vessø]] ud i åen kort før Ry.
 +  *I [[Birksø]],​ lidt nord for Ry modtager åen vandet fra [[Knudsø]] og [[Ravnsø]].
 +  * I den store [[Julsø]] med [[Himmelbjerget]] og [[Møgelø]],​ er der ikke nogen større tilløb.
 +  * I [[Borresø]] er der udløb af vandet fra [[Slåensø]],​ og i vestenden bringer [[Gravbæk]] vandet fra [[Thorsø]] og dens omgivelser ud i åen.
 +  * I vestenden af [[Brassø]] kommer vandet fra [[Vejlsø]] og [[Almindsø]].
 +  *  [[Silkeborg Langsø]] har tilløb fra [[Lyså]] og [[Ørnsø]],​ som igen får vand fra [[Funder Å]], der har sit udspring oppe ved [[Bølling Sø]], hvor også [[Karup Å]] har sit udspring.
 +  * Ved [[Resenbro]] er der tilløb fra [[Linåen]],​ der kommer fra [[Bjarup Mose]].
 +  * Korte efter [[Sminge Sø]] løber [[Gjern Å]] ud med vand fra blandt andet [[Søbygård Sø]] på [[Hammel]]-kanten.
 +  *Kort før [[Kongensbro]] løber [[Alling Å]] ud i Gudenåen. Den kommer fra området omkring [[Mausing]],​ og løber gennem [[Hinge Sø]] hvor også [[Lemming Å]] støder til.
 +  *Før åen løber ud i den opstemmede [[Tange Sø]], ​ er der to mindre tilløb fra øst, [[Gel Å]] og [[Borre Å]].
 +  * Lige før [[Tangeværket]] er  der tilløb fra Tange Å der udspringer på [[Grathe Hede]] ved [[Thorning]],​ vest for [[Kjellerup]].
 +   * I [[Langå]] kommer den store [[Lilleå]] med vand nede fra egnen omkring [[Hinnerup]] og [[Lading]], og undervejs løber sammen med [[Granslev Å]], der har udspring i samme område som Gjern Å.
 +  *Ved [[Fladbro]],​ kort før [[Randers]] får åen det største tilløb fra [[Nørreå]],​ der kommer fra [[Hald Sø]] ved [[Viborg]], og som også, ligesom Gudenåen, har haft pramfart, og været af væsentlig betydning for tidligere tiders transport og industri. ​  
 +== Fauna ==
 +
 +== Historie ==
 +[[Image:​Gudenåen Silkeborg.jpg|thumb|250px|Det nybyggede stryg efter opstemningen ​ ved den tidligere Silkeborg Papirfabrik]]
 +[[Image:​Kammerslusen i Silkeborg.jpg|thumb|250px|Kammerslusen i Silkeborg]]
 +:Se uddybende artikel: [[Pramfarten på Gudenåen]]
 +Helt tilbage fra [[Menneskets oldtid|oldtid]]en har '''​Gudenåen'''​ været én af Jyllands hovedveje. Det vidner de mange [[boplads]]er om, og på trods af mange fald og forhindringer har det nok været lettere at transportere ting ad vandvejen end gennem et vildnis helt uden eller med elendige veje. 
 +
 +Man har i gamle [[retsprotokol]]ler fundet vidnesbyrd om pramfart i [[1400-tallet]]. Kong [[Christoffer af Bayern]] (1418-48) bekendtgjorde,​ at "​trækkarle havde lov til at slæbe [[pram]]me op langs åen med tov"​. ​
 +
 +I [[1799]] blev der udarbejdet en plan, som indebar regulering af [[ålegård]]ene og anlæggelsen af en handelsplads ved [[Silkeborg]],​ men planen strandede på modstand fra lodsejerne langs åen, ikke mindst fra Ans Kro, der frygtede konkurrencen om købmandshandlen,​ som de stort set havde eneret på.  ​
 +
 +I den første del af 1800-tallet anlagde man den første træksti.
 +
 +Efterhånden blev pramfolkene dygtigere, og der blev anlagt tørvefabrikker og teglværker langs åen, som udviklede sig til egnens hovedtrafikåre for både varer og passagerer.
 +
 +Med anlæggelsen af [[Silkeborg Papirfabrik]] og oprettelsen af en handelsplads nåede pramfarten sin storhedstid. Der var i [[1842]] oprettet en åbestyrelse,​ der nåede frem til en aftale mellem lodsejerne langs åen og pramfolkene,​ og som opkrævede en afgift af prammene til vedligehold af ruten. I [[1851]]-52 opnåede man en bevilling på finansloven til uddybning af åen og anlæggelsen af en ordentlig trækvej. Denne trækvej er i dag udlagt som gangsti med offentlig adgang, og den er spadsereturen værd med det rige plante- og dyreliv, som man oplever langs åen.
 +
 +== Vandkraft ==
 +I tidens løb har [[vandkraft]]en været udnyttet flere steder langs Gudenåen. Danmarks største [[vandkraftværk]],​ [[Gudenaacentralen]] har siden indvielsen i [[1921]] og frem til nu produceret [[elektricitet]] ved at udnytte kraften i Gudenåen.
 +
 +==Sejlads==
 +Om sommeren er det tilladt at sejle i kano på Gudenå fra [[Tørring]]. Nærmere udspringet er der for smalt til sejlads. Dels er det besværligt at sejle dér, og dels er det gjort ulovligt for at beskytte bredderne.
Print/export