Forskelle

Dette viser forskellene mellem den valgte og den nuværende udgave af dokumentet. Gul er linjer der findes i den gamle udgave, og grøn er linjer der findes i den nuværende.

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
+'''Peder Schumacher Griffenfeld''' ([[1635]]-[[1699]]) var en [[Danmark|dansk]] statsmand og fra [[1673]] [[rigskansler]].  Han faldt senere i unåde og blev fængslet [[1676]] og blev dømt til døden for landsforræderi mv. Dommen blev ændret til livsvarigt fængsel, men  han blev dog løsladt efter 22 års fangenskab.
+I  [[1663]] lykkedes det ham at komme i [[Frederik 3.]]s tjeneste som bibliotekar og arkivar, en stilling som  gav ham lejlighed til daglig at få kongen i tale.  Hans almindelige politiske interesse førte ham  sammen med den mægtige minister [[Christoffer Gabel]]. Fra [[1665]] kom han ind i politisk arbejde, idet han blev kongens [[kammersekretær]], hvilket omtrent
+svarede til senere tiders [[kabinetssekretær]]. Han skulle lave udkast til de breve, som kongen ville udsende på egen hånd og uden forhandling med [[kollegium|kollegierne]]. Embedet gav en vis magtstilling, og allerede samme år udarbejdede han en art [[grundlov]] for [[enevælde]]n, der senere blev kendt som [[Kongeloven]], el. "Lex Regia".
+[[1666]] blev han sekretær i [[Danske Kancelli]], [[1668]] fik han bestalling som [[kancelliråd]] og [[1669]] tilmed sæde i [[statskollegiet]] og [[Højesteret]].  Han arbejdede på en bedre orden i kancelliet, og han interesserede sig også for den store lovrevision og for embedsbesættelser, og allerede her har han vistnok gjort sig skyldig i den bestikkelighed, som han senere blev angrebet for, men som han langtfra var den, der indførte i danske kancellisædvaner.
+Tronskiftet [[1670]] kom til at fremskynde hans karriere.  I april blev Gabel styrtet, men da
+havde Schumacher allerede sikret sig den ny konges ([[Christian 5.]]) gunst, og snart havde han fået titel af over- og gehejmekammersekretær. Vel var langtfra hele magten tilfaldet ham endnu. Han måtte foreløbig dele den med andre, især med [[Frederik Ahlefeldt]] og
+[[Ulrik Frederik Gyldenløve]], men han var den virkelig arbejdende kraft,
+sjælen i regeringen, og han opfattedes som sådan.  I maj 1670 var han blevet sekretær ved det nyoprettede [[gehejmekonseil]], et år efter fik han titel af [[gehejmeråd]], i
+[[1671]] blev han medlem af konseillet.  I juli 1671 havde kongen adlet ham med navnet '''Griffenfeld''', og ved ægteskab med en sønnedatter af [[Hans Nansen]] havde han samlet megen ejendom (bl.a. [[Samsø]]).
+Griffenfeld havde grundlagt eller støttet et betydeligt reformarbejde i statsadministrationen, men i adskillige henseender blev det ikke gennemført. Det truende forhold til udlandet bragte
+hurtigt en ny forhøjelse af skattebyrden; der foregik endvidere kun en begrænset opgang i handelen, mest i København, men den blev langtfra så stor som tilsigtet. Men især må det fremhæves, at han som Griffenfeld allerede fra [[1673]] kuldkastede hele det princip for administrationen, han som Schumacher havde fulgt i 1670. Hvad der skete var, at de forskelligartede sider af hans karakter mistede deres indbyrdes harmoni.  Magten berusede ham, videre og videre drev ærgerrigheden og forfængeligheden ham. Han var i færd med at tabe sin sindsligevægt, og han følte sig ikke længere tilfreds med sin hidtidige stilling. Mere og mere søgte han omgang med adelige, og han indrettede sin husholdning til et formeligt
+hof.
+Men først 26. november [[1673]] foregik den store forandring, idet han på én gang udnævntes til [[Greve (rang)|greve]] af Griffenfeld (det senere [[Jarlsberg (gods)|Jarlsberg]]), [[Elefantordenen|elefantridder]] og [[rigskansler]]. Han havde altså nu imod sine tidligere grundsætninger ladet sig optage i herrestanden, og i høj grad viste han sin glæde derved.
+==Griffenfelds fald==
+[[Image:Griffenfeldts sakrofag KJensen902.jpg|thumb|250px|Griffenfeldts sakrofag i Vær Kirke ved Horsens, tegnet af Karl Jensen i anden halvdel af 1800-tallet]]
+I løbet af [[1675]] kom Danmark i krig med [[Sverige]], Den [[Skånske krig]], og forskellige forhandlinger omkring optakten hertil havde ført til mistanke om forræderi. Misundelse og personlige fjendskaber har nok også gjort deres.
+Hvorom alting er, den 11. marts [[1676]] om morgenen blev Griffenfeld arresteret på [[Københavns Slot]] og bragt som fange til [[Kastellet]].
+Det blev indledningen til et nyt "[[Skåne]]s tab", fordi Griffenfeld var den drivende kraft for en franskvenlig politik, og betydningen deraf tolkede Griffenfeld således:''"Uden Frankrig får vi ikke Skåne tilbage!"'' Den klarsynede Griffenfeld fik ret i sin profeti: Selv om den største del af Skåne faktisk var på danske hænder ved krigsslutningen, kom man ikke til at beholde en millimeter af den skånelandske jord. Den franske solkonge [[Ludvig 14. af Frankrig|Ludvig 14.]] som var Sveriges forbundsfælle, dikterede at [[freden i Roskilde| Roskildefreden]] skulle stå ved magt.
+Man fandt beviser paa Griffenfelds bestikkelighed og salg af embeder samt tilbageholdte
+kongelige ordrer, dernæst breve, der øgede mistanken om forræderiet, og dagbøger med overlegne udtryk om kongen. Men fra første færd brugte man tvivlsomme midler til at fælde den mistænkte; man anvendte den berygtede [[Otto Mauritius]]  som offentlig anklager, hindrede Griffenfeld i at skaffe sig materiale til sit forsvar, afhørte ikke alle fornødne vidner og henviste ikke sagen til Højesteret, men til en overordentlig domstol.
+Her begyndte efter forundersøgelserne den egentlige retssag i de første dage af maj. Griffenfelds første forsvarsindlæg var gennemtrængt af hele hans store talent, hans sprog nåede til en højde, som dansk rettergang og dansk litteratur knap før havde kendt. Mauritius opbød alle mulige midler i sit gensvar og lagde selve kongens vilje som pres på dommerne. Griffenfeld følte sig fortabt; i sit sidste indlæg afviste han kun med stolthed beskyldningerne for forræderi og ellers var det mere et nødskrig om nåde end et forsvar.
+Den 26. maj faldt dommen, der lød på tab af ære, liv og gods og berøvede ham navnet Griffenfeld. Den var motiveret ved bestikkeligheden, salg af embeder og forræderi. Bevist var de to første punkter, men anklagen for forræderi var ubevist, ligesom udenlandske arkiver senere har vist at påstandene var grundløse. Domstolens og historiens kendelser er altså forskellige, og selve processen var en uret i den måde, den var ført på.
+Dommen blev ikke fuldt eksekveret. Lige i det øjeblik, da Schumacher 6. juni om morgenen på retterstedet i Kastellet, med sit sønderbrudte våben ved sin side, rolig og frimodig stod rede
+til at modtage det øksehug, der skulde skille hans hoved fra kroppen, standsede Christian V's [[generaladjudant]] bøddelen med råbet:
+«Holdt, der er pardon!» Kongen havde ladet ham se døden i
+øjnene for at ombytte den med livsvarigt fængsel. I 4 år sad han i [[Kastellet]]. I [[1678]] var han meget syg, og hans gamle mor ansøgte da kongen om, at han måtte flyttes til en bedre bolig i Kastellet; dette skete ikke, men der blev givet ordre til, at han skulde plejes bedre. Endelig i maj [[1680]] flyttedes han til Munkholm i [[Trondheimsfjorden]]. I [[1698]] tillod kongen ham at tage ophold i Trondhjem, og her døde han 12. marts [[1699]]. Griffenfelds sarkofag står i [[Vær Kirke]] nær [[Horsens]].
+==Ekstern kilde/henvisning==
+* [http://www.lysator.liu.se/runeberg/dbl/15/0373.html Dansk Biografisk Leksikon]

Sti:

Forskelle

Search

Navigation

Print/export

Tools