Forskelle
Dette viser forskellene mellem den valgte og den nuværende udgave af dokumentet. Gul er linjer der findes i den gamle udgave, og grøn er linjer der findes i den nuværende.
| Næste revision | Forrige revision |
| historie:grevskabet_laurvig [2008/12/26 19:51] – oprettet farallon | historie:grevskabet_laurvig [2010/01/12 22:33] (nuværende) – ekstern redigering 127.0.0.1 |
|---|
| | '''Grevskabet Laurvig''' ([[Larvik]] i [[Norge]]) blev oprettet 29. september [[1671]] af [[Frederik 3.]]'s uægte søn [[Ulrik Frederik Gyldenløve]] for ham og hans efterkommere, både mandlige og kvindelige, efter en nærmere bestemt arvefølge. Ved patent af 11. februar [[1692]] blev arvefølge dog ændret, således at det alene var Gyldenløves sønner og deres mandlige afkom, som kunne arve. |
| |
| | Ulrik Frederik Gyldenløve, gift med Antonia Augusta, grevinde af [[Altenburg]], afgik ved døden [[1704]]. Efter ham tilfaldt grevskabet hans Søn, grev Danneskjold-Laurvig (1688-1754), og efter denne hans Søn Frederik Ludvig greve Danneskjold-Laurvig (1723-1783). Med ham uddøde Gyldenløves mandlige efterkommere. |
| | |
| | Der opstod nu en langvarig retssag om arveretten til grevskabet, hvor en række efterkommere af kvindelige efterkommere til Gyldenløve ønskede at overtage grevskabet. |
| | |
| | Ved højesteretsdom af 1785 tilfaldt grevskabet kammerherre, generalmajor Christian lensgreve [[Ahlefeldt]] til [[Grevskabet Langeland]] (1732-1791), som var sønnesøn af en af Gyldenløves døtre. |
| | |
| | Hans søn, [[Frederik Ahlefeldt-Laurvigen|Frederik lensgreve Ahlefeldt-Laurvig]], kaldet "Generalen", solgte dog allerede i 1805 grevskabet Laurvig med [[Fritzø Jernværk]] til kongen. Slægten fortsatte dog med at anvende navnet Ahlefeldt-Laurvig eller Ahlefeldt-Laurvigen. Kongen solgte grevskabet igen ved kgl. resolution af 26. august 1817. |
