Du er her: start » historie » gisselfeld

Dette er en gammel revision af dokumentet!

Indholdsfortegnelse

'Gisselfeld, som ligger mellem Haslev og Næstved, er et af Danmarks største godser med et areal på 3.850 hektar med Hesede, Edelesminde, Brødebæk og Gødstrupgård, hvoraf 2.400 hektar er skov. Det er beliggende i flere kommuner, men hovedgården ligger i Bråby Sogn i Faxe Kommune.

Gisselfeld blev i sin nuværende form grundlagt af Peder Oxe til Nielstrup, der byggede gården 1547-75. Efter ham overtog hans enke Mette Rosenkrantz til Vallø ejendommen, og ved hendes død i 1588 fik Peder Oxes søsterdatter, Karen Banner, stedet. Hun giftede sig med Henrik Lykke til Overgård og Lykke-familien havde herefter Gisselfeld, indtil Kai Lykke i 1661 blev fradømt liv, ære og gods. Fra 1661-70 var Gisselfeld under Kronen. Herefter blev Gisselfeld givet til greve Hans Schack som belønning for hans bedrifter under svenskekrigene.

I 1688 blev Gisselfeld solgt til Adam Levin Knuth i 1688, og hans slægt havde Gisselfeld til 1699, hvorefter Christian 5.'s søn med Sophie Amalie Moth - Christian Gyldenløve overtog godset. Under navnet Danneskiold-Samsøe har hans efterkommere siden bestyret godset som overdirektører.

Gisselfelds overdirektører

  • Frederik Christian lensgreve af Danneskiold-Samsøe (1722-1778), sønnesøn af Christian Gyldenløve greve af Samsø, var Gisselfelds første overdirektør, fra 1755 til sin død.
  • Christian Conrad Sophus lensgreve af Danneskiold-Samsøe (1774-1823), søn af forrige, var overdirektør fra 1778-1823. Han huskes især for ”Den Danneskioldske Kanal”, og sit virke som amtmand - og tanken om Holmegaards Glasværk, som dog blev færdiggjort af hans enke - Henriette Danneskiold-Samsøe, og indviet få dage efter hans død - i 1823.
  • Frederik Christian lensgreve af Danneskiold-Samsøe (1798-1869), søn af forrige, var overdirektør fra 1823-1869. Han døde barnløs.
  • Christian Conrad Sophus lensgreve af Danneskiold-Samsøe (1800-1886), yngre bror til forrige, blev Gisselfeld fjerde overdirektør fra 1869-1886. Han var samler og en stor kunstmæcen. Porcelænssamlingen, som Gisselfeld Kloster i dag er berømt for, er skabt af ham.
  • Christian Frederik lensgreve af Danneskiold-Samsøe (1838-1914), søn af forrige, bestred stillingen som overdirektør fra 1886-1914. Han var desuden Ordenskansler og formand for Dansk Skovforening. Det er hans fortjeneste, at naturen omkring Gisselfeld er så enestående og unik. Hans søn,
  • Aage Conrad lensgreve af Danneskiold-Samsøe (1886-1945), overtog overdirektørposten i perioden 1914-1945, og besad, som den sidste grevskabet Samsøe, der som følge af lensafløsningsloven af 1919, afløstes i 1921. Han fik ingen sønner - så nærmeste slægtning og arvtager til overdirektørembedet var hans farfars brors barnebarns søn:
  • James Christian Carl Sophus lensgreve af Danneskiold-Samsøe (1900-1966). Han var overdirektør fra 1947-1966. Hans søn, Valdemar fraskrev sig tidligt arveretten til overdirektørembedet.
  • Knud greve af Danneskiold-Samsøe (1900-1969), fætter til ovennævnte James Carl Christian Sophus, var overdirektør 1966-1969.
  • Hans Christian Erik Viggo greve af Danneskiold-Samsøe (1915-1975), halvbror til forrige, var overdirektør fra 1969-1975.
  • Carl Christian Erik Leopold greve af Danneskiold-Samsøe(f. 1945), ældste søn af forrige overtog embedet 1975. Men grundet stridigheder med bestyrelsen blev han afsat, se næste afsnit.

Gisselfeld Kloster

Gisselfeld Kloster (formelt Gisselfeld Adelige Jomfrukloster i Sjælland) er en stiftelse på Sjælland.

Stiftelsen oprettedes ved testamentarisk bestemmelse af Christian V's illegitime søn med Sophie Amalie Moth Christian Gyldenløve i 1701-1702. Bestemmelsen trådte i kraft ved hans enkes død i 1754.

Stiftelsen er ikke et „kloster“ i traditionel forstand, men et såkaldt jomfrukloster. De indskrevne klosterdamer - konventualinder på Gisselfeld - skulle være ugifte og af adelig stand og byrd, men de havde i modsætning til på Vallø og Vemmetofte ikke bolig på selve klostret. I stedet modtager de en årlig hævning.

Gisselfeld Kloster ledes af en overdirektør, der udpeges iblandt mandlige medlemmer af slægten Danneskiold-Samsøe.

Gisselfelds overdirektør har privatbolig i klosterets hovedbygning (slottet). I dag bebos Gisselfeld Slot af Erik greve Danneskiold-Samsøe.

Gisselfeld-sagen

I 1997 blev den 10. overdirektør Erik greve Danneskiold-Samsøe suspenderet som overdirektør af sin daværende bestyrelse. Han har siden ført retssag - dels for at få overdirektørembedet tilbage, men også for at få rettens ord for at den over 300 år gamle fundats, som Gisselfeld drives efter, også skal følges den dag i dag . Indtil videre har han ikke fået medhold ved domstolene. I 2002 blev overdirektørembedet midlertidigt overtaget af en sidegren til Danneskiold-Samsøe-slægten - familien Lassen. Familien Lassen er efterkommere af Gisselfelds 6. overdirektør Aage Conrad lensgreve Danneskiold-Samsøe, der døde den 27. december 1945. Han fik ingen sønner, der kunne overtage overdirektørembedet. Hans datter, Elisabeth Henriette Lassen (f. Danneskiold-Samsøe), måtte i kraft af Gyldenløves fundatsbestemmelser for Gisselfeld Kloster ikke overtage overdirektørembedet efter sin far, da fundatsen foreskriver, at det skal være en grevelig født Danneskiold-Samsøe. Pr. 11. februar 2002 blev Elisabeth Lassens søn - Christian Danneskiold Lassen, indsat som midlertidig overdirektør for Gisselfeld Kloster, på trods af at han ikke er en grevelig født Danneskiold-Samsøe. Gisselfeld Slot, der som reglerne foreskriver ene og alene skal være privatbolig for overdirektøren - bebos stadig af Gisselfelds 10. overdirektør, Erik greve Danneskiold-Samsøe, der af domstolene ikke har fået frataget sin overdirektør-titel, og som følge deraf stadig har privatbolig på slottet, hvor han har boet siden 1975.

Hans Christian Andersen skrev under et ophold på Gisselfeld eventyret om Den Grimme Ælling.

Parken

thumb|Paradehuset ved Gisselfeld Allerede fra Peder Oxes tid var der et parkanlæg i forbindelse med borgen. Det nuværende parkanlæg - med store karpedamme - er i engelsk landskabsstil, anlagt op gennem 1800-tallet, bl.a. med hjælp fra den engelske landskabsarkitekt Milner. Der er - mod betaling - adgang til parken med de mange botaniske sjældenheder i hele sommersæsonen. I parken ligger også Paradehuset, der er Gisselfelds orangeri opført i 1879. Orangeriets meget smukke bygninger er tegnet af Herholdt. Der er adgang til orangeriet i samme periode som parken, og der foregår salg af sjældne planter. I parken er også et klokkefrø-springvand, inspireret af forekomsten af klokkefrøer i parken indtil sidste halvdel af 1800-tallet.

I Hesede Skov findes Gisselfelds gamle forstbotaniske have Paradishaven, og lige i nærheden findes en 25 meter dyb istidskløft, Svenskekløften.

Ejere af Gisselfeld

Overdirektører for Gisselfeld Kloster

Kilder/Eksterne henvisninger

Sti: • gisselfeld

Print/export