Forskelle

Dette viser forskellene mellem den valgte og den nuværende udgave af dokumentet. Gul er linjer der findes i den gamle udgave, og grøn er linjer der findes i den nuværende.

Link til denne sammenlinings vising

Begge sider forrige revisionForrige revision
historie:frederik_3 [2008/12/26 12:04] farallonhistorie:frederik_3 [2010/01/12 22:33] (nuværende) – ekstern redigering 127.0.0.1
Linje 1: Linje 1:
 +'''Frederik 3.''' ([[18. marts]] [[1609]] - [[9. februar]] [[1670]]) var dansk konge af den oldenborgske slægt [[1648]] - [[1670]]. Valgsprog: ''Dominus providebit'' (Herren er mig forsyn).
  
 +Frederik 3. blev født [[18. marts]] [[1609]] på [[Haderslevhus]] som næstældste søn af [[Christian 4.]] og dronning [[Anna Catharina af Brandenburg]]. Efter tronfølgeren [[Christian, den udvalgte prins|kronprins Christians]] død i [[1647]] blev Frederik valgt til tronfølger og efterfulgte sin far som konge af [[Danmark-Norge]] fra [[1648]]-[[1670]]. I [[1621]] blev Frederik [[koadjutor]] i [[Bremen]] stift, og året efter blev han administrator i nabostiftet [[Verden]]. I [[1624]] blev han folkevalgt administrator i [[Halberstadt]]. I maj 1624 drog Frederik tilbage til Danmark for at studere på [[det Ridderlige Akademi]] i [[Sorø]], hvor han fik en god uddannelse og blev meget lærd inden for [[teologi]], [[naturvidenskaber]], [[oldkyndighed]] og [[statsret]]. Under [[Trediveårskrigen]] var Bremen erobret af Sverige, men i [[1635]] blev byen befriet sammen en række andre byer, og Frederik blev indsat som [[biskop]] af Bremen og valgt til [[fyrstebiskop]] af Verden samme år. Under opholdet i [[Bremen-Verden]] blev Frederik oplært i at føre krig af nogle tyske generaler, heriblandt hans kommende dronning, Sophie Amalies fader. Fra [[1642]]-[[1646|46]] opholdt Frederik sig i [[Holstein]], bl.a. på [[Lyksborg Slot]] hvor han i [[1643]] blev gift med den kun 15-årige [[Sophie Amalie|Sophie Amalie af Braunschweig-Lüneburg]]. De var begge oldebørn af [[Christian 3.]], og fik i løbet af deres ægteskab 8 børn.
 +
 +[[image:Frederik_3 by window.jpg|left|thumb|250px|Frederik d. 3.]]
 +Ved kroningen i 1648 måtte han underskrive den hidtil strengeste [[håndfæstning]], som øgede [[Rigsråd]]ets magt betydeligt. Den strenge håndfæstning skyldtes dels erfaringerne fra Christian 4., og dels at Frederik havde levet næsten hele sit liv i tyske hertugdømmer og var omgivet af dygtige tyske rådgivere, der evt. kunne true den danske adels magt. Desuden var Frederik blevet uvenner med rigsmarsk Anders Bille under Torstenssonkrigen. I de første år efter tronbestigelsen førte Frederik 3. en tilbagetrukken tilværelse og overlod ledelsen af [[Danmark]] og [[Norge]] til [[Rigsråd]]et og embedsmændene.
 +
 +Da magtkampen mellem [[rigshofmester]] [[Corfitz Ulfeldt]] og [[Hannibal Sehested]] på den ene side og Rigsrådet på den anden side brød ud i lys lue, stillede kongen sig på Rigsrådets side, og bidrog herved til at styrte to af landets dygtigste mænd. Kongen havde muligvis også sine personlige grunde, da han ikke brød sig om svogeren Ulfeldt. Corfitz Ulfeldt blev senere dømt til døden [[in absentia]] for landsforræderi, og hustruen [[Leonora Christina Ulfeldt|Leonora Christina]] blev dømt som medskyldig og sat i fængsel i [[Blåtårn (Københavns Slot)|Blåtårn]], hvor hun sad i 22 år.
 +
 +== Krigsførelse ==
 +
 +På det udenrigspolitiske område genoptog Frederik sin faders kamp om herredømmet i [[Østersøen|Østersø]]området. I [[1657]] gik Danmark i krig mod [[Sverige]], mens [[Karl X Gustav]] havde travlt i [[Polen]] og [[Brandenburg]]. Danmark havde ganske vist hverken nogen særlig slagkraftig hær eller betydelige alliancer på daværende tidspunkt. Den svenske konge forlod Polen og marcherede med sin hær på 6000 ryttere og 2500 fodfolk op gennem [[hertugdømmerne]] og [[Jylland]]. Svenskerne indtog den nyanlagte fæstning [[Frederiksodde]](Fredericia) og tog bl.a. den hårdt sårede øverstbefalende for den danske hær, [[rigsmarsk]] [[Anders Bille|Anders Bille]], til fange. Indtil videre forhindrede den danske flåde den svenske hær i at krydse [[Lillebælt]], men tre måneder senere lykkedes det svenskerne at gå over isen til [[Fyn]], Hvilket betegnes som en af historiens største militære vovestyker, og få dage senere fortsatte de over isen på [[Storebælt]] mellem [[Langeland]] og [[Lolland]]. Danskernes forsvar brød sammen, og Frederik 3. måtte kapitulere til arvefjenden. 
 +
 +Ved [[Freden i Roskilde]] i februar [[1658]] blev [[Skåne]] (med [[Bornholm]]), [[Halland]], [[Blekinge]], samt [[Bohuslän|Bohus len]] og [[Trondhjem len]] i Norge afstået til Sverige. Kong Frederik hyrede dygtige [[gøngekrigere]] fra [[Skåne]] anført af [[Svend Poulsen|Gøngehøvdingen]]. [[Gøngerne]] angreb de svenske og tyske soldater på Sydsjælland, hvor gøngerne i løbet af seks måneder dræbte næsten 2000 fjendtlige tropper. [[Corfitz Ulfeldt]], der var flygtet til Sverige, deltog som svensk repræsentant ved forhandlingerne. 
 +
 +Kort efter brød Karl Gustav freden og rykkede frem mod København, der blev belejret. Frederik 3. deltog aktivt i forsvaret. Hans forsikring om, at han ville "dø i sin rede", da han blev opfordret til at forlade hovedstaden, gjorde ham umådelig populær blandt de københavnske borgere. Belejringen mislykkedes, ikke mindst takket være byens kvinder, der deltog aktivt i forsvaret af voldene. Da Karl døde i begyndelsen af [[1660]], blev der sluttet fred i København. Roskilde-freden af 1658 blev stadfæstet, så de skånske områder forblev svenske, mens Trondhjem len kom tilbage til Norge. Bornholm havde allerede i 1658 befriet sig selv og overdrog øen til Frederik 3. som arv og ejendom. Frederik 3 oprettede endvidere Den Kongelige Livgarde i 1658, hvis vigtigste opgave er og var at beskytte kongen og dennes familie, samt indgå som en del af den danske hær.
 +
 +== Enevælde indføres ==
 +
 +På det efterfølgende stændermøde i [[1660]] udnyttede Frederik uenigheden mellem [[adel]]en på den ene side og borgere og gejstlige på den anden side samt den nyligt erhvervede folkelige popularitet til at opnå arveret og få annulleret [[håndfæstning]]en, og indføre [[enevælde]]n. Den [[18. oktober]] samme år aflagde stænderrepræsentanter ed til den nykårede arvekonge foran [[Københavns Slot]]. [[Griffenfeld|Peder Schumacher]] - senere adlet som [[Griffenfeld]] - udarbejder [[Kongeloven]], verdens eneste nedskrevne enevoldsgrundlov, som fastslår kongens uindskrænkede magt. Heri omtales kongen som "det ypperste og Højeste Hoved her på Jorden over alle menneskelige Love". Frederik 3. underskrev Kongeloven i [[1665]]. 
 +
 +Frederik 3., der var en belæst mand, der interesserede sig for [[teologi]] og datidens videnskaber, grundlagde omkring [[1648]] [[Det Kongelige Bibliotek]] baseret på sin egen bogsamling samt på en række adelige biblioteker, som han havde opkøbt. Frederik 3. døde af lungebetændelse [[9. februar]] [[1670]] og blev gravsat i [[Roskilde Domkirke]]. Hans ældste søn Christian overtog tronen som kong [[Christian 5.]]
 +
 +børn = med [[Margrethe Pape]]
 +  * [[Ulrik Frederik Gyldenløve]] (1638-1704)
 +med Sophie Amalie
 +  * [[Christian 5.|Christian]] (1646-99)
 +  * [[Anna Sophia]] (1647-1717)  gm [[Kurfyrste]] [[Johan Georg 3.]] af [[Sachsen]].
 +  * [[Frederikke Amalie]] (1649-1704)  gm [[Hertug Christian Albrecht af Gottorp]].
 +  * [[Vilhelmine Ernestine]] (1650-1706) gm kurfyrste Karl 2. af Pfalz.
 +  * Frederik (1651-52)
 +  * [[Jørgen, hertug af Cumberland]] (1653-1708)  gm [[Dronning Anne af Storbritannien]].
 +  * [[Ulrikke Elenora af Danmark|Ulrikke Elenora]] (1656-1693)  gm [[Karl 11.]] af Sverige.
 +  * Dothea Juliane (1657-58)
Print/export