Forskelle
Dette viser forskellene mellem den valgte og den nuværende udgave af dokumentet. Gul er linjer der findes i den gamle udgave, og grøn er linjer der findes i den nuværende.
Begge sider forrige revisionForrige revision | |||
historie:faestebonde [2010/01/12 22:33] – ekstern redigering 127.0.0.1 | historie:faestebonde [2010/05/19 21:00] (nuværende) – farallon | ||
---|---|---|---|
Linje 1: | Linje 1: | ||
+ | En **fæstebonde** (**fæster**) var en landmand, der havde et // | ||
+ | | ||
+ | ===== Ejerforhold ===== | ||
+ | Fæstegårde kunne være ejede af [[Gods (større gård)|gods]]ejere, | ||
+ | | ||
+ | Fæsteforholdet var reguleret af en omfattende lovgivning. Jordejeren kunne derfor ikke disponere frit over den skattepligtige '' | ||
+ | |||
+ | ===== Fæstebøndernes titler ===== | ||
+ | Afhængig af landbrugets størrelse havde fæstebønderne forskellige titler: | ||
+ | * Gårdfæstere (evt. gårdmænd), | ||
+ | * [[Boelsmand|Fæsteboelsmænd]], | ||
+ | * [[Husmand|Fæstehusmænd]] eller husfæstere for de helt små landbrug. | ||
+ | |||
+ | ===== Fæstebondens ydelser ===== | ||
+ | Fæstebonden skulle betale [[landgilde]] til jordejeren. Desuden skulle han gøre [[hoveri]] (pligtarbejde for godsejeren). Det er derfra, det folkelige udtryk '' | ||
+ | Ligesom selvejerbønderne skulle fæstebønderne også betale [[tiende]] og offer til kirken samt forskellige skatter til staten. Det var godsejeren, der havde ansvaret for, at skatterne til staten blev betalt. Hvis en bonde ikke kunne betale sin skat, måtte godsejeren lægge ud for ham og så få beløbet, når bonden fik råd til at betale. Dette betød, at fæstebønderne let kom i gæld til godsejeren. | ||
+ | | ||
+ | ===== Fæstebondens personlige retsstilling ===== | ||
+ | I lande med [[livegen|livegenskab]] havde jordejeren en slags ejendomsret til bønderne. (Dette gjaldt for eksempel i [[Rusland]] frem til [[1861]].) Der var ikke livegenskab i det egentlige Danmark. Her havde bønderne i princippet personlig frihed. Friheden var dog indskrænket. | ||
+ | | ||
+ | Fra [[1702]] blev [[vornedskab]]et afskaffet på den sjællandske øgruppe. Senere i [[1700-tallet]] indførtes der [[stavnsbånd]] over hele landet. Stavnsbåndet betød, at visse aldersgrupper af mænd og drenge ikke måtte flytte fra godset. Stavnsbåndet var officielt indført, for at godsejerne kunne skaffe fæstere til ledige gårde, og for at der kunne udskrives tilstrækkeligt med soldater til '' | ||
+ | |||
+ | Stavnsbåndet betød dog ikke meget for fæstebonden. Han havde jo ingen interesse i at forlade sin gård. Derimod gav stavnsbåndet godsejerne og ridefogederne en stor magt over de ugifte bondesønner. Godsejeren kunne lade bondesønnerne '' | ||
+ | |||
+ | Godsejeren havde stor indflydelse på retsplejen i første instans. Enten ved at han selv var dommer, eller ved at [[birkedommer]]en eller [[herredsfoged]]en var afhængig af godsejeren. De større sager kunne appelleres til uafhængige domstole. | ||
+ | | ||
+ | Godsejernes magt i det daglige blev begrænset af, at landsbyerne havde indre selvstyre, og af at fæstebonden var overhoved for sin egen husstand. | ||
+ | |||
+ | ===== Arvefæste ===== | ||
+ | Når en fæstegård blev ledig, blev den ofte overtaget af en søn eller svigersøn af den tidligere fæster. Godsejeren kunne dog give gården til en // | ||
+ | |||
+ | For at undgå den usikkerhed, som dette gav, blev der indført '' | ||
+ | |||
+ | ===== Fæstevæsenets oprindelse ====== | ||
+ | I den tidlige [[vikingetid]] var bønderne frie selvejerbønder. Fæstevæsenet er formentligt opstået i forbindelse med [[træl]]lenes frigivelse i [[1100-tallet]] og [[1200-tallet]]. Mange af de frigivne trælle kan være blevet fæstere under deres tidligere herrer. | ||
+ | | ||
+ | Under de urolige år i slutningen af [[Middelalder]]en blev mange tidligere frie bønder til fæstebønder. Fæstevæsenet blev den almindelige ejerform i dansk landbrug. | ||
+ | |||
+ | ==Afviklingen af fæstevæsenet== | ||
+ | [[Stavnsbåndet]]s løsning i [[1788]] var det første skridt til at indføre selvejet som den almindelige ejerform i landbruget. Udviklingen skete i forskelligt tempo rundt om i landet. Afviklingen af fæstevæsenet blev hæmmet af [[Napoleonskrigene]] og landbrugskrisen i [[1820' | ||
+ | |||
+ | I [[1840' | ||
+ | |||
+ | Det lykkedes ikke partiet at få kravet med i [[Danmarks Riges Grundlov|Grundloven af 1849]]. Derimod blev der i [[1850' | ||
+ | | ||
+ | Selv om udviklingen gik langsomt, lykkedes det efterhånden fæsterne på de mindre godser at købe sig fri. På de store godser, ([[grevskab]]er og [[baroni]]er), | ||
+ | | ||
+ | I [[1919]] vedtog [[Rigsdagen]] en lov om afvikling af grevskaber og baronier. I [[1922]] bestemte [[Højesteret]], | ||
+ | |||
+ | ==Forpagtere og statshusmænd== | ||
+ | Det var dog ikke alle landmænd, der blev selvejere. Præstegårdene og enkelte andre gårde blev forpagtet ud. Desuden blev der oprettet en række [[Husmand|statshusmandsbrug]] på statens jorder. | ||
+ | |||
+ | ==Færøske kongsbønder== | ||
+ | På [[Færøerne]] ejer staten (nu [[Lagtinget]]) de større [[Færøsk landbrug|gårde]]. Gårdene drives af ’’kongsbønderne’’, | ||
+ | |||
+ | Kongsgårdene har beholdt deres oprindelige størrelser, |