Forskelle

Dette viser forskellene mellem den valgte og den nuværende udgave af dokumentet. Gul er linjer der findes i den gamle udgave, og grøn er linjer der findes i den nuværende.

Link til denne sammenlinings vising

Begge sider forrige revisionForrige revision
historie:faestebonde [2010/01/12 22:33] – ekstern redigering 127.0.0.1historie:faestebonde [2010/05/19 21:00] (nuværende) farallon
Linje 1: Linje 1:
 +En **fæstebonde** (**fæster**) var en landmand, der havde et //fæstebrev// på en **fæstegård**. Fæsteforholdet trådte i kraft, når //indfæstningen// var betalt. Hvis fæsteren overholdt betingelserne i fæstebrevet (kontrakten), kunne jordejeren ikke opsige fæsteforholdet i bondens og hans enkes levetid. Den folkelige betegnelse for en fæstebonde var //hovbonde//. Fæstebønder spillede en stor rolle i Danmark indtil slutningen af det 18. århundrede.
 +  
 +===== Ejerforhold =====
 +Fæstegårde kunne være ejede af [[Gods (større gård)|gods]]ejere, af kongen (staten) eller af [[Kirke (institution)|kirken]]. 
 +  
 +Fæsteforholdet var reguleret af en omfattende lovgivning. Jordejeren kunne derfor ikke disponere frit over den skattepligtige ''bondejord''. Regeringen ville undgå ''ødegårde''. Derfor var jordejeren forpligtet til at finde en ny fæster, når bonden (eller hans enke) døde. Kun i ganske særlige tilfælde kunne jordejeren få tilladelse til at nedlægge en fæstegård. 
 +   
 +===== Fæstebøndernes titler ===== 
 +Afhængig af landbrugets størrelse havde fæstebønderne forskellige titler:
 +  * Gårdfæstere (evt. gårdmænd), hvis landbruget var på 3-11 tønder [[hartkorn]]. 
 +  * [[Boelsmand|Fæsteboelsmænd]], hvis landbruget var under 3 tønder hartkorn.
 +  * [[Husmand|Fæstehusmænd]] eller husfæstere for de helt små landbrug. 
 + 
 +===== Fæstebondens ydelser =====
 +Fæstebonden skulle betale [[landgilde]] til jordejeren. Desuden skulle han gøre [[hoveri]] (pligtarbejde for godsejeren). Det er derfra, det folkelige udtryk ''hovbonde'' er opstået. 
  
 +Ligesom selvejerbønderne skulle fæstebønderne også betale [[tiende]] og offer til kirken samt forskellige skatter til staten. Det var godsejeren, der havde ansvaret for, at skatterne til staten blev betalt. Hvis en bonde ikke kunne betale sin skat, måtte godsejeren lægge ud for ham og så få beløbet, når bonden fik råd til at betale. Dette betød, at fæstebønderne let kom i gæld til godsejeren.   
 +  
 +===== Fæstebondens personlige retsstilling =====
 +I lande med [[livegen|livegenskab]] havde jordejeren en slags ejendomsret til bønderne. (Dette gjaldt for eksempel i [[Rusland]] frem til [[1861]].) Der var ikke livegenskab i det egentlige Danmark. Her havde bønderne i princippet personlig frihed. Friheden var dog indskrænket. 
 +  
 +Fra [[1702]] blev [[vornedskab]]et afskaffet på den sjællandske øgruppe. Senere i [[1700-tallet]] indførtes der [[stavnsbånd]] over hele landet. Stavnsbåndet betød, at visse aldersgrupper af mænd og drenge ikke måtte flytte fra godset. Stavnsbåndet var officielt indført, for at godsejerne kunne skaffe fæstere til ledige gårde, og for at der kunne udskrives tilstrækkeligt med soldater til ''landmilitsen''  
 + 
 +Stavnsbåndet betød dog ikke meget for fæstebonden. Han havde jo ingen interesse i at forlade sin gård. Derimod gav stavnsbåndet godsejerne og ridefogederne en stor magt over de ugifte bondesønner. Godsejeren kunne lade bondesønnerne ''springe soldat'' eller presse dem til at overtage en forsømt fæstegård. 
 + 
 +Godsejeren havde stor indflydelse på retsplejen i første instans. Enten ved at han selv var dommer, eller ved at [[birkedommer]]en eller [[herredsfoged]]en var afhængig af godsejeren. De større sager kunne appelleres til uafhængige domstole.  
 +  
 +Godsejernes magt i det daglige blev begrænset af, at landsbyerne havde indre selvstyre, og af at fæstebonden var overhoved for sin egen husstand.
 +
 +===== Arvefæste =====
 +Når en fæstegård blev ledig, blev den ofte overtaget af en søn eller svigersøn af den tidligere fæster. Godsejeren kunne dog give gården til en //fremmed//
 + 
 +For at undgå den usikkerhed, som dette gav, blev der indført ''arvefæste'' på statens jorder. Dette betød, at en kongelig fæstebonde kunne være sikker på, at de forbedringer, som han indførte på sin gård, kom hans egen slægt til gode.   
 +   
 +===== Fæstevæsenets oprindelse ======
 +I den tidlige [[vikingetid]] var bønderne frie selvejerbønder. Fæstevæsenet er formentligt opstået i forbindelse med [[træl]]lenes frigivelse i [[1100-tallet]] og [[1200-tallet]]. Mange af de frigivne trælle kan være blevet fæstere under deres tidligere herrer. 
 +  
 +Under de urolige år i slutningen af [[Middelalder]]en blev mange tidligere frie bønder til fæstebønder. Fæstevæsenet blev den almindelige ejerform i dansk landbrug.
 +
 +==Afviklingen af fæstevæsenet==
 +[[Stavnsbåndet]]s løsning i [[1788]] var det første skridt til at indføre selvejet som den almindelige ejerform i landbruget. Udviklingen skete i forskelligt tempo rundt om i landet. Afviklingen af fæstevæsenet blev hæmmet af [[Napoleonskrigene]] og landbrugskrisen i [[1820'erne]].
 + 
 +I [[1840'erne]] var 5/6 af gårdmændene i [[Holbæk Amt]] stadig gårdfæstere. Kravet om afvikling af fæstevæsenet blev rejst politisk af [[Bondevennernes Selskab|Bondevennerne]]. 
 +
 +Det lykkedes ikke partiet at få kravet med i [[Danmarks Riges Grundlov|Grundloven af 1849]]. Derimod blev der i [[1850'erne]] gennemført en lov, der skulle tilskynde godsejerne til frivilligt at sælge deres fæstegårde. For hver 9 fæstegårde, som en godsejer solgte, kunne han frit inddrage den 10. gård direkte under godset.   
 +  
 +Selv om udviklingen gik langsomt, lykkedes det efterhånden fæsterne på de mindre godser at købe sig fri. På de store godser, ([[grevskab]]er og [[baroni]]er), skete der derimod intet før efter [[Første Verdenskrig]]. 
 +  
 +I [[1919]] vedtog [[Rigsdagen]] en lov om afvikling af grevskaber og baronier. I [[1922]] bestemte [[Højesteret]], at greverne og baronerne lige som de mindre godsejere frit kunne beholde hver 10. af de tidligere fæstegårde. Loven trådte i kraft i [[1925]], og det gamle fæstevæsen forsvandt. 
 +
 +==Forpagtere og statshusmænd==
 +Det var dog ikke alle landmænd, der blev selvejere. Præstegårdene og enkelte andre gårde blev forpagtet ud. Desuden blev der oprettet en række [[Husmand|statshusmandsbrug]] på statens jorder.  
 +
 +==Færøske kongsbønder==
 +På [[Færøerne]] ejer staten (nu [[Lagtinget]]) de større [[Færøsk landbrug|gårde]]. Gårdene drives af  ’’kongsbønderne’’, der er arvefæstere. I [[1937]] overtog Lagtinget administrationen af kongsjorden. I [[1956]] blev lovgivningsmagten også overført til Lagtinget. De små gårde (husmandsstederne) er ejede af ’’odelsbønderne’’. 
 +
 +Kongsgårdene har beholdt deres oprindelige størrelser, mens odelsjorden gennem arv er blevet delt i små lodder.
Print/export