'Ernst Kaltenbrunner' (4. oktober 1903 - 16. oktober 1946) var tysk nazist fra 1932-1945.

Han blev født i Kied, Østrig, og boede sammen med sin far Hugo Kaltenbrunner, der var retsadvokat, og sin mor Therese. På sit gymnasieophold i 1918 lærte han Adolf Eichmann at kende, lidet anende at de senere ville blive kolleger i den værste massakre og forbrydelse mod menneskeheden.

Efter opholdet på gymnasiet begyndte han i 1921 at læse kemi på universitetet. I slutningen af 20'erne begyndte hans liv at ændre form, da han begyndte at beskæftige sig med nationalsocialisme på universitetet. I 1932 meldte han sig ind i det tyske parti NSDAP og i det østrigske SS. 3 år senere i 1935 blev han leder af det østrigske SS. Dette blev af den da kun 32-årige Kaltenbrunner opfattet som en stor ære.

Ernst Kaltenbrunner blev gift med Elisabeth Eder i 1934.

I 1942 blev den nu udnævnte SS-Obergruppenführer Kaltenbrunner af Heinrich Himmler indkaldt til Wannseekonferencen, hvor der blandt andet var enighed om at indføre gaskamre i udryddelseslejrene. Kaltenbrunner blev udnævnt til øverstbefalende for Endlösung (i betydningen: den endelige løsning på jødeproblemet), og denne funktion beholdt han frem til 1945.

Under Nürnbergprocessen blev han kendt skyldig i 2 ud af 4 anklagepunkter, som også var de alvorligste: * Krigsforbrydelser. * Forbrydelser mod menneskeheden.

Disse 2 alvorlige anklagepunkter betød, at Ernst Kaltenbrunner blev dømt til døden ved hængning, og dommen blev eksekveret d. 16. oktober 1946, hvor hans sidste ord inden henrettelsen var: „Tyskland lykke til!“ Han blev 43 år.