no way to compare when less than two revisions
Forskelle
Dette viser forskellene mellem den valgte og den nuværende udgave af dokumentet. Gul er linjer der findes i den gamle udgave, og grøn er linjer der findes i den nuværende.
| Forrige revision |
| — | historie:erik_menved [2010/01/12 22:33] (nuværende) – ekstern redigering 127.0.0.1 |
|---|
| | **Erik Menved** (//Erik 6.//), ([[jernbaner:1274]]- [[jernbaner:13. november]] [[jernbaner:1319]]). Han var søn af [[Erik 5. Glipping]], som blev myrdet i [[historie:Finderup Lade]] da Erik Menved var 12 år gammel. Der indsattes en formynderregering for den unge kongesøn, heriblandt hans moder Agnes. Juledag [[1287]] bliver Erik Menved kronet til konge. De stormænd, som var dømt for mordet på Erik Glipping, vendte tilbage og hærgede de danske kyster. Flere stormænd og gejstlige sluttede sig til de [[fredløs]]e, bl.a. Eriks bror, hertug Christoffer, som i [[jernbaner:1315]] måtte gå i landflygtighed. |
| |
| | I [[jernbaner:1289]] udnævntes [[personer:Jens Grand]] til [[historie:ærkebiskop]] efter [[Jens Dros]]. Jens Grand var imidlertid af den mægtige [[historie:Hvideslægten|Hvideslægt]] og i familie med flere af de fredløse, som han åbenlyst støttede. I [[jernbaner:1294]] blev Jens Grand arresteret, men det lykkedes ham i første omgang at flygte til [[historie:Hammershus]]. Siden fortsatte han til pavehoffet, hvor han indledte proces mod Erik Menved. Erik Menved dømtes til at genindsætte ham i hans embede samt betale en erstatning på 49.000 mark sølv. Erik nægtede at betale, og i [[jernbaner:1299]] blev landet lagt under [[interdikt]]. I [[jernbaner:1301]] måtte Erik "krybe til korset", og betale en stor bøde, men Jens Grand indsattes af [[historie:pave]]n som ærkebiskop i [[historie:Riga]] og fik ikke siden indflydelse i Danmark. I [[jernbaner:1293]] døde de fredløses leder, [[historie:marsk (øverstbefalende)|marsk]] [[historie:marsk Stig|Stig Andersen]], og angrebene aftog. |
| | |
| | Erik Menveds ambition var at genoptage [[Valdemar 2. Sejr|Valdemar Sejrs]] erobringspolitik i Nordtyskland. I [[jernbaner:1302]] blev han hyldet som [[historie:lensherre]] over [[historie:fyrstendømme]]t [[historie:Rostock]]. I [[jernbaner:1304]] stadfæstede den tyske konge [[Albrecht 1.]] afståelse af landene nord for floderne [[historie:Elben]] og [[historie:Elde]]. Erik besluttede at gå løs på [[historie:Wismar]] og Rostock, men modstanden var hårdere end forventet, og først efter 6 måneder overgav de to byer sig. I [[jernbaner:1316]] tabte Erik [[historie:Slaget ved Stralsund]], og i [[jernbaner:1317]] blev der sluttet fred. Krigen var bekostelig, og regeringen måtte udskrive nye skatter. I [[jernbaner:1336]] blev udmøntningen indstillet, og de penge, der var i omløb, var værdiløse. I 1317 blev [[Fyn]] [[pantsat]] for 3 år til de [[holsten]]ske grever Johann og Gerhard. Det kom til flere oprørsforsøg både på [[Sjælland]] og i [[Jylland]]. Til at holde befolkningen i skak bygges flere "tvangsborge", fx [[historie:Kalø slot|Kalø]] nord for [[historie:Århus]], Borgvold i [[historie:Viborg]], [[historie:Bygholm]] ved [[historie:Horsens]] og Ulstrup øst for [[historie:Struer]]. |
| | |
| | Erik var gift med [[Dronning Ingeborg|Ingeborg]], datter af den svenske kong [[Magnus Ladelås]]. De får 14 børn, som alle enten er dødfødte eller dør som spæde. Erik Menved døde den [[jernbaner:13. november]] [[jernbaner:1319]] og er begravet [[Skt. Bendts Kirke]] i [[historie:Ringsted]]. Han efterlod sin yngre broder, [[Christoffer 2.]], et land som var både politisk og økonomisk fallit. |
| | Tilnavnet Menved refererer til udtrykket "så mænd ved", som idag er bevaret i "såmænd". Det må formodes at kongen har anvendt udtrykket flittigt. |
