Du er her: start » historie » deportationen_af_det_danske_politi

Forskelle

Dette viser forskellene mellem den valgte og den nuværende udgave af dokumentet. Gul er linjer der findes i den gamle udgave, og grøn er linjer der findes i den nuværende.

Link til denne sammenlinings vising

Begge sider forrige revisionForrige revision
historie:deportationen_af_det_danske_politi [2010/01/17 10:41] – farallonhistorie:deportationen_af_det_danske_politi [2010/01/17 10:42] (nuværende) – farallon
Linje 1: Linje 1:
 +**Deportationen af det danske politi** (af tyskerne kaldt ''Aktion Möwe'') er en af milepælene i den tyske [[besættelsen|besættelse]] af Danmark under [[2. verdenskrig]].
 +
 +====== Baggrund ======
 +
 +Den [[jernbaner:9. april]] [[jernbaner:1940]] besluttede politikerne, at dansk politi skulle samarbejde med de tyske besættelsestropper((Side 367 i "Gads leksikon om dansk besættelsestid 1940-1945." Udgivet 2002.)).
 +
 +Den [[jernbaner:12. maj]] [[jernbaner:1944]] stillede [[Werner Best]] krav om, at det danske politi overtog bevogtningen af 57 specifikke virksomheder på grund af den voksende [[sabotage]]. Hvis man fra dansk side nægtede dette, ville det danske politi blive reduceret til 3.000 mand. [[Departementschef]]en i [[Udenrigsministeriet]] [[Nils Svenningsen]] mente personligt, at man fra dansk side burde imødekomme kravet.
 +Der var dog modstand mod det blandt andet fra politiets organisationer. Det blev besluttet at sige nej til kravet, hvilket blev meddelt Werner Best [[jernbaner:6. juni]] [[jernbaner:1944]]. Herefter stolede de tyske besættelsestropper endnu mindre på det danske politi.
 +
 +===== 19. september 1944 =====
 +Storbyernes politikorps blev arresteret den [[jernbaner:19. september]] [[jernbaner:1944]] og deporteret til [[Tyskland]]. Politivagten ved [[Amalienborg]], der havde beskyttet kongen, efter at Livgarden var blevet afvæbnet den [[jernbaner:29. august]] [[jernbaner:1943]], forsvarede sig så resolut, at tyskerne senere meddelte, at det "havde været en misforståelse", da man ville internere vagtmandskabet.
 +
 +Den danske politistyrke var på 10.000 mand.(("19. september" af [[Carl Aage Redlich]], udgivet [[jernbaner:1945]], side 11.)) Heraf blev 1960 fanget i forbindelse med aktionen, mange blev advaret på forhånd da [[Aflytningscentralen i Helsingør]] havde opsnappet planerne om arrestationerne nogle dage i forvejen((Arrestationen og deportation af de 1.960 politimænd er beskrevet blandt andet på side 122 af "Helvede har mange navne." af Jørgen Barfod og "Fange - dog fri / en dansk politimands oplevelser i tysk fangenskab 19. september 1944 til 4. maj 1945." af Aage Nielsen. Udgivet 1970. Fra side 94 og de følgende sider.)).
 +
 +I første omgang blev de fangne anbragt i [[kz-lejr]]en [[Neuengamme]] ved Hamborg, men senere skulle de overføres til [[Stutthof]]. Den længste tid sad politifolkene dog i lejren [[Buchenwald]]. De danske politifolk blev overført fra Neuengamme til Buchenwald i to grupper, henholdsvis den [[jernbaner:29. september]] [[jernbaner:1944]] og [[jernbaner:5. oktober]] [[jernbaner:1944]].((Jørgen Barfod: "Helvede har mange navne."))
 +
 +==== De danske myndigheders pres ====
 +
 +Udenrigsministeriet med Nils Svenningsen i spidsen forhandlede med de tyske myndigheder om redning af danske kz fanger. ((Side 378 i "Gads leksikon om dansk besættelsestid [[1940]]-1945." Udgivet [[2002]].)) Der blev etableret transporter med [[Røde Kors|røde kors]] pakker fra slutningen af september 1944. Der blev indgået en aftale, der muliggjorde hjemtransport af ca 200 syge politifolk fra Buchenwald den [[8. december]] 1944. 
 +
 +På grund af de danske myndigheders pres fik de godt 1.900 danske politifolk efter godt to måneder i [[koncentrationslejr]]en Buchenwald status som [[krigsfange]]r. ((Side 280 i "Gads leksikon om dansk besættelsestid [[1940]]-1945." Udgivet [[2002]].)) Det var en forbedring af politifolkenes forhold. Mens de indsatte i en koncentrationslejr er retsløse((Hitler udstedte i 1933 et dekret, der gav hjemmel til at fængsle folk på ubestemt tid, jævnfør side 277 i "Gads leksikon om dansk besættelsestid 1940-1945." Udgivet 2002.)), er der internationale konventioner for krigsfanger. Efter at have forladt Buchenwald den [[16. december]] 1944 kom 1.604 af de danske politifolk til krigsfangelejren i [[Mühlberg (krigsfangelejr)|Mühlberg]]/Elbe og blev udstationeret på forskellige arbejdskommandoer. 
 +
 +Samtidig med det danske departementschefsstyres forhandlinger med tyskerne, var den svenske [[Folke Bernadotte|grev Bernadotte]] i gang med sin aktion, hvor målet var at få alle skandinaviske kz-fanger til [[Sverige]].
 +Hjemførslerne fra de tyske lejre fortsatte frem til [[befrielsen]] den [[jernbaner:5. maj]] [[jernbaner:1945]]. I marts og april 1945 blev 10.000 danske og norske fanger hjemført fra Tyskland. Hovedparten af de deporterede danske politifolk kom med transporterne fra Tyskland. I en periode var nogle af de hjemvendte politifolk i [[Frøslevlejren]].
 +
 +==== Dødsfald blandt de deporterede politifolk ====
 +
 +Afhængig af kilden døde 81-90 af politifolkene under opholdet i de tyske lejre. ((Jf. side 79 i Walter Bartels bog "Buchenwald : Mahnung und Verpflichtung : Dokumente und Berichte", udgivet 1960, døde 90 danske politifolk under opholdet i de tyske lejre.)) En kilde angiver, at 81 af de danske politifolk døde under opholdet i Tyskland. Dette tal er eksklusiv personer, der døde efter kz opholdet, men som følge af sygdomme fra opholdet. ((Denne opgørelse er fra 1968 og er citeret side 280 i "Fange - dog fri / en dansk politimands oplevelser i tysk fangenskab 19. september 1944 til 4. maj 1945." skrevet af Aage Nielsen. Udgivet 1970.)) 
 +
 +Dødeligheden blandt de danske politifolk blev formindsket, efter at politifolkene forlod Buchenwald. Af de ca. 90 døde under opholdet i Tyskland døde ca. 60 politifolk i Buchenwald.(("19. september" af Carl Aage Redlich, udgivet 1945, side 273.))
 +
 +En del af de deporterede politifolk er døde efter at være kommet tilbage til Danmark på grund af sygdomme opstået som følge af opholdet. Denne gruppe er lidt vanskeligere at afgrænse. Jf. en opgørelse fra 1968 er 131 politifolk døde senere.((Opgørelsen er citeret side 280 i "Fange - dog fri / en dansk politimands oplevelser i tysk fangenskab 19. september 1944 til 4. maj 1945." skrevet af Aage Nielsen. Udgivet 1970.))
 +
 +====== Kilder ======
 +
 +  * "Gads leksikon om dansk besættelsestid 1940-1945." Udgivet 2002.
 +
 +===== Ekstern kilder =====
 +
 +  * [[http://buchenwalddanish.libsyn.com|Podcast med en af de 2.000 danske politifolk i Buchenwald]]
 +  * [[http://www.politimuseum.dk/sider/sept-19.htm|Politihistorisk Museum]]
  

Sti:

Print/export