Forskelle

Dette viser forskellene mellem den valgte og den nuværende udgave af dokumentet. Gul er linjer der findes i den gamle udgave, og grøn er linjer der findes i den nuværende.

Link til denne sammenlinings vising

historie:den_nordiske_syvarskrig [2010/01/12 22:33] (nuværende)
Linje 1: Linje 1:
 +'''​Den Nordiske Syvårskrig'''​ blev udkæmpet mellem [[1563]] og [[1570]]. Begge parter med på den ene side Danmark-Norge (samt deres allierede Polen og Lübeck) samt modparten Sverige gik i krig med stor entusiasme. Begge parter havde et ønske om at blive dominerende i Norden.
  
 +Sverige ønskede at åbne søvejen og Danmark havde et ønske om at genskabe Kalmarunionen. ​
 +
 +Krigen begyndte i Østersøen den [[30. maj]] [[1563]], hvor en dansk flådeafdeling ud for [[Bornholm]] skød varselsskud for at få en svensk flådeenhed til at stryge [[topsejl]]et som tegn på accept af dansk overherredømme i [[Østersøen]]. Man ramte det svenske admiralskib og det kom til en kamp mellem de 9 danske og 19 svenske skibe. Svenskerne erobrede 4 danske skibe med hen ved 500 mand.
 +
 +I juni indgik Danmark en alliance med [[hansestad]]en [[Lübeck]],​ og i oktober sluttedes forbund med [[Polen]].
 +
 +Allerede den [[31. juli]] blev de danske og lybske [[fejdebrev]]e ([[krigserklæring]]er) afleveret i [[Stockholm]].
 +
 +Krigen blev ført med især tyske og skotske lejesoldater - på dansk side næsten 25.000 [[landsknægt]]e.
 +
 +Den [[4. september]] 1563 kapitulerede den svenske fæstning [[Elfsborg]] (Älvsborg),​ der lå ved Sveriges eneste adgang til havet i vest ([[Kattegat]]),​ klemt inde mellem den norske [[Bohuslen]] i nord og danske [[Halland]] i syd. Men fæstningen beherskede og landforbindelsen mellem de danske og norske landsdele.
 +
 +Den svenske konge [[Erik XIV]] sendte en hær ind i Halland; men svenskerne måtte trække sig tilbage da den danske hær rykkede frem og besejrede dem ved [[Marekjær]] (Mared) nær [[Halmstad]]. Den dansk-lybske flåde var stærk, men formåede ikke at blokere sejlads til og fra Sverige.
 +
 +Erik's tropper begyndte i efteråret 1563 systematisk at ødelægge [[Blekinge]] for at skabe en forsvarszone op mod deres eget land. Og det førte bl.a. den [[3. september]] [[1564]] til en massakre på [[Massakren i Rønneby|Rønneby]]s indbyggere. Alle byens indbyggere, 2.000 børn, kvinder og mænd, blev hugget ned. Erik XIV skrev til det svenske rigsråd: ''​Rødt som blod farvedes vandet i rendestenene. Forsvarerne havde nu tabt modet i den grad, at vi stak dem ihjæl som en flok svin. Ingen skånedes uden nogle kvinder og børn, som finnerne slog ihjæl''​. Erik XIV's målsætning var en total udryddelse af Blekinges hjemmehørende befolkning, som skulle fjernes fra jordens overflade for at gøre plads for en rent svensk kolonisation. De eventuelt overlevende blekinger skulle føres i samlet trop til Kalmar for videre transport til Stockholm. ''​For det er bedre at have et øde land end et fjendeland'',​ skrev den svenske konge. ​
 +
 +I 1563 fik skåningen [[Mikkel Pedersen Gønge]] og hans hageskytter,​ der havde dannet et frivilligt nationalsindet korps for at forsvare deres hjemstavn, ordre til at ''​vogte Grænserne i Gønge, Willands og Nørre-Åsbo hærreder''​ og i ''​Grænseegnene gøre Fjenden den Afbræck, han mægtede''​. Hér støder man for første gang på ordet ''​[[snaphane]]'',​ der var et skældsord, som svenskerne anvendte om Mikkel Pedersen og hans hageskyttekompagni og siden hen skulle bruge som betegnelse for al modstand, de mødte i form af bevæbnede bondeskarer.
 +
 +Svenskerne under franskmanden Claude Collart indtog og holdt Trondheims len i Norge. Angrebet blev dog slået tilbage af en norsk styrke under Erik Munk og de svenske styrker overgav sig den [[22. maj]] [[1564]].
 +
 +Den [[20. oktober]] [[1565]] besejrede danske tropper under [[Daniel Rantzau]] en overlegen svensk styrke i [[Slaget ved Axtorne]] nær den danske fæstning [[Varbjerghus]]. ​
 +
 +Svenskerne havde dog allerede indtaget fæstningen og byen [[Varbjerg]] og foranstaltet et blodbad blandt forsvarerne. Hele besætningen med undtagelse af kommandanten Hans Holk og nogle andre adelsmænd blev likvideret.
 +
 +Der blev holdt fredsmøde på den tyske kejsers initiativ den [[15. juli]] [[1570]] i [[Stettin]]. Mødet resulterede i [[Freden i Stettin]] den [[13. december]] samme år. [[Frederik 2.]] godkendte fredsaftalen den [[25. januar]] [[1571]].
 +
 +Alle gensidige fordringer blev opgivet og alle erobringer skulle tilbagegives. Som pant for en krigsskadeserstatning fra Sverige, beholdt Danmark dog fæstningen Elfsborg.
 +
 +
 +=====Se også=====
 +  *[[Krige]]
 +  *[[Krigsslag]]
Print/export