Forskelle

Dette viser forskellene mellem den valgte og den nuværende udgave af dokumentet. Gul er linjer der findes i den gamle udgave, og grøn er linjer der findes i den nuværende.

Link til denne sammenlinings vising

Begge sider forrige revision Forrige revision
Næste revision
Forrige revision
historie:dannevirke [2007/05/20 18:56]
farallon
historie:dannevirke [2010/01/12 22:33] (nuværende)
Linje 1: Linje 1:
 +{{ :​historie:​map_danavirki.jpg?​200x150|Dannevirke på [[Carta Marina]] ([[1539]])}}
 +'''​Dannevirke'''​ er et 14 km langt [[voldanlæg]] ca. 40 km syd for den nuværende dansk-tyske grænse, tæt ved vikingebyen [[Hedeby]]. Dannevirke skulle bl.a. beskytte Danmark mod angreb fra syd.
 +
 +== Funktion ==
 +{{ :​historie:​Dannevirke.png?​200|Dannevirke og Hærvejen}}
 +Dannevirke ligger 15-20 km nord for det danske riges gamle sydgrænse ved [[Ejderen]]. De første voldanlæg skulle beskytte det strategiske sted, hvor [[Hærvejen]] passerer mosestrækningerne vest for [[Slien]] ved [[Hedeby]]. Fra begyndelsen var det [[sakser]]ne,​ man ville forsvare sig imod, senere blev det [[frankerne]]s rige, så det [[Tysk-romerske rige]] og de [[vendisk]]e [[obodrit]]ter,​ der drog hærgende op gennem [[Jylland]]. Fra ca. år [[1300]] var forsvarsværket ikke mere i brug. Det fik dog kortvarig militær ​ betydning igen under krigene i [[1848]] og [[1864]], og under [[2. verdenskrig]] var der planer om at omdanne volden til en kampvognsspærring.
 +
 +Dannevirke består af forskellige volde:
 +* Østervolden (mellem [[Vindeby Nor]] og Slien), der sikrer halvøen [[Svans (Slesvig)|Svans]]
 +* Forbindelsesvolden (mellem Hedeby og Thyraborg)
 +* Nordvolden
 +* Hovedvolden (Thyras Virke) med [[Kurborg]],​ [[Thyraborg]], ​ [[Valdemarsmuren]] og [[Margretevold]]en
 +* [[Kovirke]]
 +* Krumvolden (ved [[Hollingsted]]) ​
 +* små volde som buevolden og dobbeltvolden
 +
 +Ud over at være en grænsebefæstning mener man også at Dannevirke beskyttede trafikken mellem Vesterhavet og Østersøen via Hedeby. Skibe sejlede op ad Ejderen og Trenen, blev trukket over land langs nordsiden af Dannevirke til Hedeby, hvorfra de kunne sejle ud gennem Slien (og omvendt). Arkæologen Klaus Goldmann har dog fremsat en alternativ teori om at Kograven, den mindre og ældre grav syd for Hovedvolden,​ var en sejlbar kanal sammen med Dannevirke Sø. Da sluser ikke eksisterede i Nordeuropa på det tidspunkt, skulle kanalens højdeforskel være overvundet ved at den bestod af flere opdæmmede sektioner med jordvolde imellem.<​ref>​http://​www.goldmannsposition.de/​stamu05.doc</​ref>​
 +
 +== Historie ==
 +{{ :​Billede:​Danewerk.jpg?​200|Dannevirke}}
 +Et meget udbredt sagn hævder, at Dannevirke blev grundlagt af [[Gorm den Gamle]]s dronning, [[Thyra Danebod]]. Dette stemmer ikke overens med, at de første dele af bygningsværket er væsentligt ældre. Sagnet hævder videre, at sjællændere,​ fynboere, lolliker, falstringer og nørrejyder byggede volden fra [[Haddeby Nor]] til [[Dannevirke sø]] - mens skåninger byggede den strækning fra [[Thyraborg]] til [[Hollingsted]],​ hvor en del af volden endnu kaldes ''​Skåningerdelen''​. Hvor meget sandhed der er i disse stadig populære sagn, er dog uvist, men det var normalt at opdele hæren efter mandskabets oprindelse. Det [[sønderjysk]]e mundheld om folk, der kommer sammen langvejs fra, at de kommer ''"​frå [[Fyn]] å frå [[Skåne|Skån]]"'',​ påstås at stamme fra den tid. <​ref>''​Danevirke - Nordens største fortidsminde''​ af Jørgen Kühl og Nis Hardt</​ref>​
 +
 +Dannevirke blev bygget over flere faser. De ældste dele stammer fra omkring år [[650]], som en af de tidligste manifestationer af [[Danmark]],​ eller idet mindste [[Jylland]],​ som et samlet [[kongedømme]].{{kilde mangler}} Den anden og største bygningsfase var omkring 737 med en kampestensmur sat i ler. Den første historiske oplysning er, at [[Godfred]] o. 800 laver en befæstning fra hav til hav.
 +
 +Under [[Harald Blåtand]] og [[Knud den Hellige|Knud 2. den Hellige]] ([[1080]]-[[1086]]) blev voldene igen udbygget. I den sidste fase under [[Valdemarerne]] blev hovedvolden befæstet med [[Valdemarsmuren]],​ og selv om voldene efterhånden mistede deres militærstrategiske betydning, beholdt anlæggene en stor symbolværdi for det danske rige.
 +
 +== Rømningen af Dannevirke i 1864 ==
 +I den dansk-tyske krig [[1864]] om hertugdømmet [[Hertugdømmet Slesvig|Slesvig]] opnåede Dannevirke næsten mytologisk status i Danmark og blev af mange civilister anset for at være uindtagelig. Volden udgjorde militærgeografisk en naturlig forsvarlinje,​ idet den er lokaliseret på den [[Jylland|jyske halvøs]] smalleste sted, hvor de vestlige områder ved [[Ejderen]] og [[Trenen]] endda er sumpede og uigennemtrængelige for en hær. 
 +
 +Befæstningen udbyggedes med nye skanseanlæg tværs over [[Sønderjylland]]. Der anlagdes dæmninger i dalene ved [[Trenen]] og [[Rejde Å]], så den helt kunne oversvømmes. Også i marsken ved [[Frederiksstad]] anlagdes flere skanser. ​
 +
 +I [[1864]] stod den danske hær over for flere problemer. Den [[Preussen|preussiske]] hær<​!--den østrigskes udstyr var sammenligneligt med den danske-->​ var bedre udstyret, både hvad angår håndvåben og [[kanon (våben)|kanon]]er. De tyske hære havde dobbelt så mange mænd og rådede over nyt langtrækkende artilleri. Den kolde vinter udgjorde en særlig risiko, idet den tyske hær kunne have gået rundt om de danske linjer ved at krydse enten den tilfrosne [[Slien|Sli]] eller moseområderne vest for stillingen. General [[Christian de Meza]] besluttede derfor, at hæren skulle trækkes tilbage til en sikrere forsvarslinje for at undgå indeslutning.
 +
 +Af politiske årsager blev det anset for umuligt at trække hæren tilbage til [[Fyn]] eller [[Als]], og de Meza besluttede derfor, at hæren skulle trækkes tilbage til stillingen ved [[Dybbøl]] nord for Flensborg. Dybbølstillingen var nyere og i bedre stand end Dannevirkestillingen. Hærens tilbagetog til Dybbøl foregik til fods i stedet for ad den nye jernbane til Flensborg, og årsagen til dette diskuteres stadig af historikere. Nogle angiver at broerne undervejs blev sprængt for tidligt. {{kilde mangler}}
 +
 +Efter tilbagetoget slog vejret om til tøvejr. Hvor meget det ville have betydet for forsvaret af Dannevirke er uvist. De Meza lagde bl.a. vægt på, at terrænet foran Dannevirke allerede var under tysk kontrol.
 +
 +== Anden verdenskrig ==
 +I [[1944]] havde den tyske [[værnemagt]] planer om at sløjfe Dannevirke til fordel for en nordvendt kampvognsspærring. Formålet var at beskytte Tyskland mod et allieret angreb gennem Jylland. [[Søren Telling]] fik forpurret planerne.
 +
 +<!-- der mangler materiale om de arkæologiske fund -->
 +
 +En enkelt af skanserne fra [[1864]], den såkaldte Skanse 14 ved Danevirke Museum, blev genopbygget i 2001 i et samarbejdsprojekt mellem dansk og tysk militær. ​
 +
 +== Kilder ==
 +<​references/>​
 +
 +==Se også==
 +*[[Hærvejen]]
 +*[[Søren Telling]]
 +*[[Sønderjylland]]
 +*[[Dannevirke (New Zealand)]]
 +*[[Götavirke]]
 +
 +==Eksterne henvisninger==
 +* [http://​www.syfo.de/​page110.aspx Danevirke Museum]
 +* [http://​www.danskmiddelalder.dk/​Dannevirke.htm Dansk Middelalder]
 +
  
Print/export