Dalby Kirke (Helligkorskirken i Dalby) i Skåne, er formentlig Danmarks første stenkirke og den ældste stenkirke i Norden, der stadig er i brug, opført i 1060. Da Svend Estridsen ved en ny stiftsinddeling i Danmark lod Roskilde stift dele, blev både Lund og Dalby bispesæder. Til Lund kom biskop Henrik fra Orkneyøerne og biskop Egino kom fra Hildesheim (indsat af ærkebiskoppen af Bremen) til Dalby.

I 1066 overtog Egino bispesædet i Lund efter Henrik og Dalbys tid som domkirke var forbi.

Harald 3. Hen blev angiveligt begravet i kirken - hans grav kendes ikke, men hans begravelse skal også være knyttet til to steder på Sjælland.

Print/export