Forskelle
Dette viser forskellene mellem den valgte og den nuværende udgave af dokumentet. Gul er linjer der findes i den gamle udgave, og grøn er linjer der findes i den nuværende.
Næste revision | Forrige revision | ||
historie:corfitz_ulfeldt [2008/06/06 09:39] – ekstern redigering 127.0.0.1 | historie:corfitz_ulfeldt [2010/01/12 22:33] (nuværende) – ekstern redigering 127.0.0.1 | ||
---|---|---|---|
Linje 1: | Linje 1: | ||
+ | {{ : | ||
+ | **Corfitz Ulfeldt** f. [[jernbaner: | ||
+ | Oldefædre på moderens side var [[rigsmarsk]] [[Frands Brockenhuus]] (død [[jernbaner: | ||
+ | |||
+ | Corfitz var på [[Herlufsholm]] skole 1613-1617; derefter blev han sendt på studierejse i flere europæiske lande sammen med fem af sine brødre fra 1618. Immatrikuleret ved universitetet i [[Padova]] 1628-29 hvor han studerede hos venetianeren [[César Cremonini|Cesare Cremonini]]. | ||
+ | |||
+ | I december 1629 blev Corfitz Ulfeldt hofjunker og i 1630 kammerjunker hos Christian 4. Som kammerjunker var det hans ansvar at tilrettelægge kongens dagligdag. | ||
+ | |||
+ | 23 år gammel | ||
+ | Udnævnt til [[rigshofmester]] [[1. april]] [[jernbaner: | ||
+ | Sammen med Leonora Christina sendt på diplomatisk mission ([[ambassade]]) til [[Haag]] og [[Paris (hovedstad)|Paris]] i [[1646]]. | ||
+ | |||
+ | Efter [[Christian 4.]]s død styrede Ulfeldt Danmark i flere måneder, inden svogeren [[Frederik 3.]] blev indsat som konge. Forholdet mellem de to herskelystne herrer var ikke godt. Rigshofmester Ulfeldt gjorde i forbindelse med kongevalget [[1648]] alt for at indskrænke kong Frederiks magt. Denne indledte på sin side en undersøgelse mod Ulfeldt, hvor hans finansadministration blev gransket. Kongen underskrev [[1651]] et dokument i hvilket en hel række anklager blev rettet mod rigshofmesteren, | ||
+ | |||
+ | Ulfeldt fandt det da bedst at flygte til udlandet og gik derefter i svensk tjeneste. I [[Sverige]] arbejdede han år efter år på at ophidse den svenske regering mod Danmark. Da [[Karl X Gustav]] [[1657]] bestemte sig for at invadere Danmark, sluttede Corfitz Ulfeldt sig personligt til den svenske hær og drog som fjende frem gennem sit eget fædreland. Dermed blev han også medansvarlig for mordene på tusindvis af sine landsmænd. Ulfeldt lånte også velvilligt og af egen lomme den svenske konge den på denne tid svimlende sum af 150.000 rigsdaler som understøttelse; | ||
+ | |||
+ | Med en dansk landsforræder ved sin side og med den danske stats penge i sin kasse lykkedes det således [[Karl X Gustav]] at erobre næsten hele Danmark, og en vis sadisme kan spores i den svenske konges træk ved fredsforhandlingerne at sende landsforræderen Ulfeldt som svensk forhandler mod hans gamle landsmænd. | ||
+ | |||
+ | I [[1658]] blev Ulfeldt udnævnt til en af guvernørerne over det erobrede [[Skåneland]]. Han kom imidlertid snart på kant med Karl X Gustav og blev bl.a. anklaget for at have røbet stormen på [[København]] under den anden danske krig. | ||
+ | |||
+ | Corfitz Ulfeldt blev idømt husarrest, mens han ventede på rettergang, men havde held til at flygte sammen med sin hustru [[Leonora Christina Ulfeldt|Leonora Christina]] til Danmark, hvor de blev fængslet og anbragt på [[Hammershus]] fæstning på [[Bornholm]]. De blev dog utroligt nok løsladt efter et bønskrift og at de afstod alt, hvad de ejede. | ||
+ | |||
+ | Under en udenlandsrejse i [[1662]] fortalte Ulfeldt [[kurfyrste]]n [[Wilhelm af Brandenburg]], | ||
+ | |||
+ | Ham selv fik man aldrig fat på, men hustruen, kongedatteren Leonora Christina, blev arresteret under et besøg i [[England]] og sat i fængsel i [[Blåtårn (Københavns Slot)|Blåtårn]] på Københavns Slot. Hun blev først løsladt efter 22 år og døde [[1698]]. Corfitz Ulfeldt døde [[1664]] i [[Tyskland]] som en ludfattig og forfulgt mand. |