Forskelle
Dette viser forskellene mellem den valgte og den nuværende udgave af dokumentet. Gul er linjer der findes i den gamle udgave, og grøn er linjer der findes i den nuværende.
| Næste revision | Forrige revision |
| historie:christian_3 [2010/07/17 08:27] – oprettet farallon | historie:christian_3 [2010/07/17 08:31] (nuværende) – farallon |
|---|
| | **Christian 3.** ([[jernbaner:12. august]] [[jernbaner:1503]] - [[jernbaner:1. januar]] [[jernbaner:1559]]) var den ældste søn af [[Frederik 1.]] og [[Anna af Brandenburg]]. Han var af den [[oldenborgske slægt]] og blev født på [[Gottorp Slot]] den [[jernbaner:12. august|12.]] eller [[jernbaner:13. august]] [[jernbaner:1503]]. Han var konge af Danmark og Norge fra 1534. Under en udlandsrejse overværede han den berømte [[rigsdagen i Worms|rigsdag i Worms]] i [[1521]], og mødet med [[Martin Luther]] gjorde et uudsletteligt indtryk på Christian 3. |
| |
| | Forud for sit [[Kongevalget i 1534|kongevalg]] i [[jernbaner:1534]], var han af sin far, [[Frederik 1.]] indsat som [[hertug]] for de [[gottorp]]ske hertugdømmer ([[Hertugdømmet Slesvig|Slesvig]] og [[Holsten]]). |
| | |
| | Da Frederik 1. døde i april [[jernbaner:1533]], vægrede det [[katolsk]]-dominerede [[rigsråd]] sig ved at vælge den [[luther]]ansk inspirerede Christian, og kongevalget blev udsat til året efter. I den periode var [[Danmark]] uden konge. Det lutheranske mindretal i [[rigsråd]]et tilbød sammen med [[København]]s og [[Malmø]]s borgmestre tronen til hertug Christian, men han afslog i første omgang. De to [[borgmester|borgmestre]] tog herefter initiativ til at få [[Christian 2.]], som stadig sammen med sin familie levede i eksil i [[Holland|Nederlandene]], genindsat med grev Christoffer af [[Oldenborg]]s og [[Lübeck]]s hjælp. |
| | |
| | Christian overtog først kongemagten, da Rigsrådet anmodede ham om det, efter at Lübeck havde angrebet Danmark i 1534. Han blev [[kongevalget i 1534|valgt]] af adelen på et møde i Sct. Sørens kirke i [[Rye]] [[jernbaner:4. juli]] 1534. Christian 3. og hans tilhængere havde kun [[magt]]en i Jylland, og dermed indledtes den krig, der senere blev kendt under navnet "[[Grevens Fejde]]". |
| | |
| | I september rejste [[Skipper Clement]] [[borger]]e og bønder til oprør i det nordlige Jylland. En adelshær under anførsel af Niels Brock og Holger Rosenkrantz forsøgte først at bekæmpe oprørerne, men blev nedslagtet af bondehæren. Da den professionelle hær af lejesoldater, anført af Johan Rantzau blev sat ind, blev oprøret slået ned, og Clement flygtede fra Aalborg med [[Johan Rantzau]]s tropper i hælene. Han blev hurtigt fanget, da en bonde forrådte ham. Skipper Clement blev halshugget i [[Viborg]] den 9. september [[jernbaner:1535]], liget blev parteret og lagdes på [[stejle]], og på hans afhuggede hoved satte man en [[blykrone]]. |
| | |
| | I foråret 1535 satte hæren over til [[Fyn]], hvor Johan Rantzau vandt den afgørende sejr over Lübeckerne i [[slaget ved Øksnebjerg]] den 11. juni. Omtrent samtidig besejrede en dansk-svensk flådestyrke under ledelse af [[Peder Skram]] Lübecks flåde ved [[Svendborgsund]]. Den 29. juli 1536 indtog den 33-årige Christian København, og Danmark var igen ét rige. Den 12. august [[jernbaner:1536]] lod kongen tre katolske [[biskop]]per arrestere, dels for at fjerne modstanden mod [[reformationen]], dels fordi konfiskation af [[kirke (institution)|kirkens]] anselige [[formue]]r skulle bruges til at betale [[gæld]]en til den store hær af [[landsknægt]]e. Martin Luther sendte sin lykønskning til kongen. [[Reformationen]] var hermed gennemført i Danmark. Den officielle dato for reformationens indførelse i Danmark er den [[30. oktober]] [[jernbaner:1536]]. Christian 3. døde på Koldinghus den [[jernbaner:1. januar]] [[jernbaner:1559]] og blev begravet i Roskilde Domkirke. |
| | |
| | * Søren Sørensen (www.aerenlund.dk) |
| | * [http://www.hansdenyngre.dk Hans den Yngres efterkommere] |
