'Blåtårn' var tårnet på Københavns Slot. Det vides ikke, hvornår det er bygget, men det formodes at være under Erik af Pommern; man ved, at det eksisterede, da Kong Hans regerede.
Tårnet lå mellem riddersalen og portbygningen. Det var i 5 etager og med et kvadratisk grundplan, som målte omtrent 16 meter på hvert led. Da Christian 4. blev kronet i 1596, blev muren forhøjet med næsten 3 meter til omkring 28 meter (44 alen)<ref>Måltegning fra omkr. 1700. Gengivet i Hvidt, Ellehøj og Norn (red.):Christiansborg Slot. Folketingets Præsidium, 1975</ref>, og der blev tilføjet et spir med kobbertag. Da Frederik 4. ombyggede Københavns Slot i begyndelsen af 1700-tallet, blev Blåtårn stående, men det blev gennembrudt af den nye hovedport til slotsgården og kom derved også til at fungere som portbygning.
Øverst oppe var der indrettet fængsel, og mest kendt er det nok for Leonora Christinas lange fængselsophold; hun sad der i 21 år for medvirken til Corfitz Ulfeldts forræderi. Det var her, hun i 1673-1674 påbegyndte sit Jammersminde, fortsat og bearbejdet senere, som en skildring af fængselslivet stilet til hendes børn.
Af andre kendte fanger kan nævnes Torben Oxe, rigsråd Knud Pedersen Gyldenstjerne og biskop Joachim Rønnov
Blåtårn blev revet ned sammen med resten af slottet i 1731-1732. Herefter betegnede „Blåtårn“ en arrestbygning for enden af Frederiksholms Kanal, nedrevet 1848. H.C. Andersen troede, at det var i dette Blåtårn, at Leonora Christina havde været indespærret.
