| Begge sider forrige revisionForrige revision | |
| historie:bismarck_slagskib [2011/10/24 07:39] – [Det sidste slag] farallon | historie:bismarck_slagskib [2011/10/24 07:39] (nuværende) – [Bygning] farallon |
|---|
| | **Bismarck** var et [[Tyskland|tysk]] [[slagskib]] under [[2. verdenskrig]]. Det var opkaldt efter den tyske [[rigskansler]] [[Otto von Bismarck]] og var et af sin tids største krigsskibe. Det er kendt for at have sænket det [[Det Forenede Kongerige|britiske]] slagskib HMS ''[[HMS Hood|Hood]]'' og for den efterfølgende jagt, der førte til, at ''Bismarck'' sank kun tre dage senere. |
| | [[Billede:German_Battleship_Bismarck_bow_view.jpg|thumb|300px|DKM Bismarck]] |
| |
| | ====== Bygning ====== |
| | {{ :historie:bundesarchiv_bild_193-04-1-26_schlachtschiff_bismarck.jpg?200|}} |
| | Tyskland måtte kun bygge slagskibe på maksimalt 40.000 tons, som en konsekvens af betingelserne i [[Versailles-freden]] og ikke mindst den britisk-tyske flådeaftale fra 1935. Processen med at designe ''Bismarck'' begyndte dog allerede i [[1934]], og skibet var oprindeligt sat til "kun" at være på 35.000 tons. Men det blev dog senere opgraderet til 42.600 tons, selv om det officiellt stadig kun var de 35.000 tons. Byggeriet blev påbegyndt den [[1. juli]] [[1936]], men skibet kom ikke i brug før d. [[24. august]] [[1940]]. |
| | |
| | ''Bismarck'' blev fortrinsvis betragtet som et skib, der skulle jagte handelskibe, men det var dog også i stand til at kæmpe mod krigsskibe. Skibet havde en besætning på 2.400 mand, en længde på 251 meter og en tophastighed på 30 knob. Bevæbningen bestod primært af 8 15"-kanoner med rækkevidde på 35.000 meter, samt 81 mindre kanoner, der for størstedelens vedkommende var luftværnskanoner. |
| | |
| | ====== Turen ud i Atlanten ====== |
| | |
| | {{ :historie:bb_bismarck.png?200|Bismarck}} |
| | Den [[18. maj]] [[1941]] sejlede ''Bismarck'' ud på sin jomfrufærd, som en del af en operation kaldet ''Rheinübung'', sammen med den tunge krydser ''[[Prinz Eugen]]''. Egentlig var det meningen, at en række andre skibe skulle have været med, men det kunne ikke lade sig gøre pga. reparationer. Derfor tog de to skibe alene afsted med Admiral [[Günther Lütjens]] som kommanderende. Formålet med operationen var dels at støtte [[ubåd]]ene i Atlanten, dels at forsøge at trække noget af den britiske flåde væk fra [[Middelhavet]] for at mindske risikoen i forbindelse med invasionen af [[Kreta]] og give [[Rommel]]s styrker plads til at passere ind i [[Libyen]]. |
| | |
| | Briterne hørte om ''Bismarcks'' afgang gennem flere forskellige kilder, decifrerede [[enigma]]-kodemeddelelser, allierede spioner, inklusive den [[Norge|norske]] modstandsbevægelse, som observerede skibet sejle gennem [[Skagerak]], og via en rapport fra en [[Sverige|svensk]] krydser. Derudover blev det opdaget af et [[spitfire]] rekognosceringsfly. Senere opfangede de to britisk krydsere HMS ''[[HMS Suffolk|Suffolk]]'' og HMS ''[[HMS Norfolk|Norfolk]]'' det på radaren i [[Danmarksstrædet]] mellem [[Island]] og [[Grønland]]. |
| | |
| | ====== Slaget i Danmarksstrædet ====== |
| | |
| | [[Image:Battleship Bismarck 08 1940.jpg|thumb|left|DKM ''Bismarck'']] |
| | Den [[24. maj]] blev ''Bismarck'' angrebet at en britisk styrke, der omfattede slagskibet HMS ''[[HMS Prince of Wales|Prince of Wales]]'' og flagskibet, [[slagkrydser]]en ''[[HMS Hood|Hood]]'', med Admiral [[Lancelot Holland]] som kommanderende. ''Prince of Wales'' var kun lige færdigbygget, og det havde faktisk stadig værftsfolk om bord. ''Hood'' var bygget som en hurtig slagkrydser, men havde fået mere pansring for at få det til at minde mere om et slagskib. Det var dog stadig relativt dårligt pansret på dækket. |
| | |
| | Fordi han fejlagtigt troede, at ''Bismarck'' sejlede forrest, beordrede Admiral Holland al skydning til at være koncentreret om ''Prinz Eugen.'' Heldigvis for englænderne opdagede kaptajnen på ''Prince of Wales'' fejlen. De britiske skibe prøvede derefter at komme tættere på ''Bismarck,'' hvor dets kanoner ikke var så overlegne. Det betød dog, at indtil flere er deres egne kanoner ikke kunne bruges pga. af retningen mod målet. Før de nåede tæt nok, blev ''Hood'' dog ramt. Først af ''Prinz Eugen'' og lidt senere af ''Bismarck. Bismarcks'' træffer fik ''Hood'' til eksplodere og knække i to dele. Kun 3 ud af en besætning på 1.418 overlevede. |
| | |
| | ''Prince of Wales'' blev også ramt, men var dog i stand til at slippe væk under ly af en masse røg. ''Bismarck'' var blevet ramt tre gange, hvilket bl.a. betød, at der flød vand ind i tankbeholdningen, og skibet blev derfor tvunget til at sejle videre for nedsat kraft med kurs mod det besatte [[Frankrig]] for at blive repareret. Briterne, inkl. det skadede ''Prince of Wales'', fortsatte dog med at forfølge det. ''Prinz Eugen'' slap væk. |
| | |
| | ====== Jagten ====== |
| | {{ :historie:rheinuebung_karte.png?200|}} |
| | Fast besluttet på at hævne tabet af ''Hood'' satte briterne alle mulige enheder ind i jagten på ''Bismarck''. Et angreb med fly fra [[hangarskib]]et HMS ''[[HMS Victorious|Victorious]]'' blev forsøgt, men uden større held. Alt imens bevægede de sig tættere og tættere på Frankrig og tysk luftherredømme. Briterne mistede en overgang kontakten med ''Bismarck'' i seks timer. Tyskerne var dog ikke opmærksomme på det og sendte flere radiotransmissioner, som briterne kunne bruge til at finde dem igen. |
| | |
| | Ved solnedgang d. [[26. maj]] angreb britiske fly igen. De kom ved en fejl til at angribe deres egen krydser HMS ''[[HMS Sheffield|Sheffield]]''. Senere lykkedes det dog at ramme ''Bismarcks'' ror, så skibet praktisk talt ikke kunne manøvrere, og det kom derfor til at sejle tilbage mod sine forfølgere. Det kunne stadig manøvrere lidt ved at styre kraften på de forskellige skruer, men i realiteten var styringen blevet taget fra ''Bismarck'' af et lille fly. På trods af flere forsøg lykkedes det ikke at reparere roret. |
| | |
| | I løbet af natten blev ''Bismarck'' angrebet med torpedoer af flere britiske destroyere, men dog uden at blive ramt eller selv at ramme modstanderne. |
| | |
| | ====== Det sidste slag ====== |
| | {{ :historie:bundesarchiv_bild_146-1968-015-25_schlachtschiff_bismarck_seegefecht.jpg?200|}} |
| | De to britiske slagskibe HMS ''[[HMS King George V|King George V]]'' og HMS ''[[ HMS Rodney|Rodney]]'' havde været på vej mod ''Bismarck'' vest fra, og om morgenen d. [[27. maj]] nåede de frem. De to skibe angreb kl. 8:47 fra ca. 20 km afstand. ''Bismarck'' besvarede ilden, men manglende manøvredygtighed samt det faktum, at det ikke lå lige i vandet, påvirkede dets evne til at svare igen. Med hjælp fra ''Norfolk'' og ''Dorsetshire'' lykkedes det i løbet af en halv time at få ødelagt alle ''Bismarcks'' kanoner samt at få dræbt hovedparten af de øverste officerer ved hjælp af et skud mod kommandobroen. På trods af denne ulige kamp, hvor ''Bismarck'' var uden mulighed for at bevæge sig, lykkedes det ''Bismarck'' at holde sig flydende. De britiske skibe var efterhånden løbet tør for ammunition, men på trods af at stort set alle stukturene oven på skibet var ødelagt, var skroget stadigt intakt. Den tyske Kaptajn Lindemann ville dog ikke lade ''Bismarck'' falde i britiske hænder, og tyskerne sænkede derfor selv skibet. |
| | |
| | De engelske krigskibe påbegyndte redningen af ''Bismarcks'' overlevende besætning, men kun 115 blev reddet, da redningsarbejdet måtte opgives på grund af en [[ubåd]]s alarm. Mere end 2.000 tyske søfolk omkom. |
| | |
| | Tyskerne ville efter ''Bismarck'' ikke igen risikere nogen af deres slagskibe i Atlanten, og ''Bismarcks'' søsterskib, ''[[Slagskib Tirpitz|Tirpitz]]'', tilbragte det meste af krigen i en norsk fjord, indtil det blev sænket ved et flyangreb den [[12. november]] [[1944]]. |
| | {{ :historie:bundesarchiv_bild_146-1984-055-14_schlachtschiff_bismarck_nach_seegefecht.jpg?200|}} |
| | ==Eksterne henvisninger== |
| | |
| | |
| | * [http://www.kbismarck.com/ kbismarck.com] (engelsk) |
