Forskelle

Dette viser forskellene mellem den valgte og den nuværende udgave af dokumentet. Gul er linjer der findes i den gamle udgave, og grøn er linjer der findes i den nuværende.

Link til denne sammenlinings vising

historie:birgitta_af_vadstena [2010/01/12 22:33] (nuværende)
Linje 1: Linje 1:
 +'''​Birgitta af Vadstena'''​ (den Hellige Birgitta) (født i [[1303]] på [[Finsta gård]] vest for [[Norrtälje]] i [[Uppland]] -død i [[1373]] i [[Rom]]).
  
 +Birgitta var datter af [[Birger Person]] og [[Ingeborg Bengtsdatter]] af [[Folkunge]]-ætten,​ en gammel [[svensk]] [[konge]]slægt. Hendes mor døde da hun var i tiårsalderen,​ og i [[1316]] blev hun selv modvilligt gift, kun tretten år gammel. Med sin mand [[Ulf Gudmarssøn]] boede hun frem til [[1341]] i Ulfåsa ved indsøen Boren i [[Östergötland]]. Hun fik otte børn i sit [[ægteskab]]. Mest kendt er nok [[Katarina af Vadstena|Katarina]],​ som blev [[abbedisse]] i [[Vadstena Kloster|Vadstena-klostret]] og efter sin død betragtet som [[helgen]]. Efter sin mands død i [[1344]] levede Birgitta i streng askese.
 +
 +Det påstås, at hun allerede som barn havde syner, som at hun som syvårig så sig kronet af [[jomfru Maria]]. En anden gang at hun så hvordan [[Kristus]] blev pint og døde på [[kors]]et. Under et besøg på Vadstena [[slot]] fik hun dikteret reglerne for en [[kloster]]orden af Kristus. Hendes første store åbenbaring kom efter at hun blev enke, et kald fra [[Gud]] om at blive hans brud og talerør. og grundlagde i [[1344]] et kloster i [[Vadstena]] i Sverige, som i de følgende århundreder blev et åndeligt centrum. ​ Som enke fik hun sin første store åbenbaring,​ et kald fra Gud om at blive hans brud og talerør; dernæst en åbenbaring om at danne en ny klosterorden. I et af sine syn bevidnede hun Jesu [[fødsel]],​ og beskrev den med omtale af både [[placenta]],​ [[navlestreng]] og efterbyrd - i øvrigt den første skildring af en fødsel i vestlig [[litteratur]]. I en anden åbenbaring så Birgitta Jesus genopstå, og gå til sin mor først af alt, for at give hende rollen som sin stedfortræder. Birgitta virkede for at højne jomfru Marias status som model for det kristne menneske, og skrev: "Denne orden vil jeg indstifte til min højt elskede mors ære og først og fremmest for kvinder"​. Hun opfordrede den svenske konge til dagligt at vaske fødderne på 13 fattige, og bespise dem hver fredag. [[August Strindberg]] syntes meget dårligt om Birgittas kredsen om kvindelige værdier og omtalte hende som "​Satans kælling"​ og "​härsklysten emancipissa"​. <​ref>​Interview med litteraturprofessor Ebba Witt-Brattstrøm,​ Dagbladet 16.11.2003, Oslo</​ref> ​
 +
 +Kong [[Magnus Eriksson af Sverige]] fyldte 18 år i 1335, og blev dermed myndig og gift med [[Blanka]] af [[Namur]], der var blevet opdraget af Birgitta efter sin ankomst til Sverige. Hele fem af Blankas brødre var på [[korstog]] med [[den tyske orden]] i [[Preussen]] - den ene døde der, en anden på [[Kypern]]. Gennem Birgitta befalede Gud nu Magnus at også han skulle "sende sine tjenere og lejesoldater mod de vantro folkeslag"​. Ingen skulle dog tvinges til tro. Magnus skulle derfor medbringe to bannere. På det ene skulle Kristi lidelse være afbilledet, og dette skulle han først bruge. Men hvis hedningene ikke modtog ham med fred, skulle han finde det andet banner frem, påmalet Guds retfærdigheds [[sværd]], og gå til kamp mod dem. En af korstogsdeltagerne,​ grev Henrik af [[Holsten]],​ spurgte Birgitta til råds om rejseruten. Hun sagde han kunne tage gennem [[Finland]],​ blot han var ubevæbnet. Grev Henrik var rystet, for han stolede ikke på finnerne: "Jeg tager derhen, men bevæbnet i Guds navn." Magnus tog af sted med en langt større styrke end Birgitta anså nødvendig; hun mente at [[David]] kunne overvinde [[Goliat]] også på korstog. I [[Rusland]] måtte Magnus hejse sværdfanen. [[Ortodoks]]e munke og [[præst]]er fik [[skæg]]get barberet af og blev gendøbt, nogle også sendt til svenske klostre for at omskoleres til den rette tro. 6.august [[1348]] faldt [[Nöteborg]] efter seks uger, og jomfru Maria fortalte i et syn Birgitta at "bag kom [[djævel]]ens håndlangere(...)deres grådighed efter [[jord]] og ejendom var større end efter at komme [[sjæl]]ene til hjælp"​. Særlig [[tysker]]ne lod russerne købe sig fri uden at presse dem til at omvende sig til [[katolicisme]]n. I 1350 foretog Magnus endnu et korstog, men en storm på floden Narva splittede flåden, og mange skibe sank.  Det lykkedes aldrig at erobre Rusland eller [[Novgorod]];​ i stedet opstod sig en opfatning af ortodokse kristne som "​vantro",​ der ligesom hendningene skulle omvendes. 1300-tallets korstog var med til at skabe splittelsen mellem øst og vest. <​ref>​Kurt Villads Jensen: ''​Korstogene''​ (s. 240-41), forlaget Cappelen, Oslo 2006, ISBN 82-02-23621-1</​ref>​
 +
 +Birgitta havde i alt over 700 syner som hun skrev ned i fire store bind på 1.400 sider, kaldet ''​Revelationes celestes''​ (= himmelske åbenbaringer). I en af sine visioner udtalte hun at pavens verdslige magt burde være af ringe omfang, hun opgav en størrelse omtrent som [[Vatikanet]] har i dag. Der blev refereret til hendes syner både i [[1870]], da kirkestaten Rom blev overtaget af [[Giuseppe Garibaldi]],​ og i 1929, da [[Lateranpagten]] blev undertegnet og Vatikanet dermed godkendt som en uafhængig stat med paven som statsoverhoved. <​ref>​Ola Åmodt: ''​Roma - legender og merkverdigheter'',​ Fritt forlag, Oslo 2006</​ref>​ I en anden profeti forsikrede Birgitta at [[Jerusalem]] skulle befris af en kejser ved navn Fredrik og tallet tre, og en konge ved navn Kristoffer, og da [[Christian I]] også havde det navn, tog han denne profeti til støtte for sin plan om et storstilet korstog, der skulle være gået af stabelen 24.april 172, men aldrig blev til noget. <​ref>​Kurt Villads Jensen: ''​Korstogene''​ (s. 242)</​ref>​
 +
 +I [[1349]] rejste Birgitta på [[pilgrimsfærd]] til [[Rom]] for at opnå pavens godkendelse af hendes klosterorden for både munke og nonner. Han havde længe boet i [[Avignon]],​ og hun arbejdede i de nærmeste år for at få ham tilbage til Rom. I 1370 var pave [[Gregorius XI]] så på plads, og hun fik sin birgittinerorden godkendt. Hun blev i Rom til sin død den [[23. juli]] [[1373]]. I [[1391]] blev hun [[kanonisere]]t (helgenkåret) af [[Bonifatius IX]].
 +
 +Birgitta-ordenen blev grundlagt i [[1370]]. Omkring år [[1500]] havde ordenen 25 klostre. I dag findes nonneklostre i Vadstena, [[Bayern]], [[Holland]],​ [[England]],​ 5 klostre i [[Spanien]] og to i [[Mexico]]. Ordensdragten er grå med sort slør, over hvilken der bæres en hvid krone med fem røde cirkler.
 +
 +Den danske dronning [[Margrete 1.]] var betaget af Birgitta og foranledigede,​ at der nogle år efter hendes død oprettedes to birgittinerklostre i [[Danmark]],​ et i [[Maribo]] omkring [[1420]] og et i [[Mariager]] omkring [[1445]].
 +
 +Den svenske gren af [[Birgittinerordenen]] kalder sig ''​Birgittasystrarna''​ og findes i [[Djursholm]] og [[Falun]]. ​
 +
 +'''​Navnet Birgitta'''​ har rod i det [[keltisk]]e '​Brigit',​ '​Brihtgifu'​ der betød '​lysende'​.
 +
 +Den [[1. oktober]] [[1999]] blev Birgitta af paven gjort til [[helgen|skytshelgen]] for [[Europa]]. Også [[Katerina af Siena]] og [[Edith Stein]] er Europas skytshelgener. ​
 +
 +I september [[2006]] blev der i Maribo indviet et nyt birgittinerkloster. Omtrent samtidigt åbnedes et på [[Cuba]].
 +
 +== Referencer ==
 +<​References />
 +
 +== Kilder/​Eksterne henvisninger ==
 +* Den hellig Birgitta af Vadstena I og II af [[Johannes Jørgensen]] 1948 
 +*[http://​www.birgittasystrarna.se/​ Birgittasystrana i Sverige]
 +*[http://​birgitta.vadstena.se/​ Birgitta af Vadstenas historie (svensk)]
Print/export