Forskelle
Dette viser forskellene mellem den valgte og den nuværende udgave af dokumentet. Gul er linjer der findes i den gamle udgave, og grøn er linjer der findes i den nuværende.
Begge sider forrige revisionForrige revisionNæste revision | Forrige revision | ||
historie:amerikanske_borgerkrig [2008/02/14 21:44] – john | historie:amerikanske_borgerkrig [2010/07/19 21:27] (nuværende) – farallon | ||
---|---|---|---|
Linje 1: | Linje 1: | ||
+ | **Den amerikanske [[Borgerkrig|borgerkrig]]** blev udkæmpet fra [[jernbaner: | ||
+ | Der er fortsat debat om, hvad der fik staterne til at gå i krig, for selv om en enkelt begivenhed kan starte en krig, så sker det ikke uden at klimaet allerede er ødelagt af flere ofte uafhængige forhold. De efterfølgende nævnes gerne som årsager: | ||
+ | *Syden blev ledet af godsejere, som boede på landet og Norden af industrifolk og bankfolk fra storbyer. | ||
+ | *[[Missouri kompromiset]] i [[jernbaner: | ||
+ | *[[Kompromis i 1850]] | ||
+ | *[[Kansas-Nebraska loven]] i [[jernbaner: | ||
+ | *Dannelsen af det republikanske parti i [[jernbaner: | ||
+ | *[[John Brown]]s angreb på [[Harpers Ferry]], [[Virginia]], | ||
+ | *Sagen om [[Dred Scott]] i [[jernbaner: | ||
+ | *Valget af [[Abraham Lincoln]] til præsident i [[jernbaner: | ||
+ | *Staternes rettigheder i forhold til forbundsregeringen | ||
+ | *Skatterne | ||
+ | *Store forskelle i handelsomfang og indtægter. | ||
+ | |||
+ | Der er imidlertid næppe tvivl om, at det følsomme emne om negerslaveriet står som den væsentligste faktor både i offentligheden og pressen dengang og i den senere historie. Slaveriet var allerede ophævet i de fleste nordstater, men det var lovligt og økonomisk nødvendigt i syd, hvor Konføderationens jordejere havde baseret økonomien på at bruge slavernes arbejdskraft i landbruget. | ||
+ | |||
+ | Staterne, der trak sig ud af unionen, var [[Alabama]], | ||
+ | |||
+ | Unionen blev ledet af præsident [[Abraham Lincoln]] og Konføderationen lededes af præsident [[Jefferson Davis]]. | ||
+ | |||
+ | =====Historisk oversigt ===== | ||
+ | Lincolns sejr i præsidentvalget i [[jernbaner: | ||
+ | |||
+ | Mindre end måned senere den [[jernbaner: | ||
+ | |||
+ | Konføderationen begyndte i juli 1861 opbygningen af en hær ved [[Manassas, Virginia|Manassas]] i Virginia. Unionshærens fremrykning mod Manassas under kommando af generalmajor [[Irwin McDowell]], blev standset af konføderationens tropper under kommando af generalerne [[P.G.T. Beauregard]] og [[Joseph E. Johnston]] i det første slag ved [[Første slag ved Bull Run|Bull Run]]. Unionshæren blev drevet tilbage mod [[Washington DC]]. Forfærdede over tabene og i et forsøg på at hindre yderligere slavestater i at forlade unionen vedtog de forenede staters kongres den 25. juli Crittenden-Johnson resolutionen, | ||
+ | |||
+ | [[Billede: | ||
+ | |||
+ | Generalmajor [[George B. McClellan|George McClellan]] tog kommandoen over Potomac Arméen den [[jernbaner: | ||
+ | |||
+ | McClellan nåede [[Richmond]]s forstæder i foråret 1862, men da [[Robert E. Lee]] besejrede ham i Syv Dages Slaget, blev han løst fra sin kommando over Potomac Arméen. Hans afløser [[John Pope]] blev slået overbevisende af Lee ved [[Andet slag ved Bull Run|Bull Run]] i august. Lincoln gav atter McClellan kommando og den [[jernbaner: | ||
+ | |||
+ | Ikke mindst denne sejr fik Lincoln til den [[jernbaner: | ||
+ | |||
+ | Da McClellan ikke fulgte sejren ved Antietam op, blev han erstattet af generalmajor [[Ambrose Burnside]]. Burnside led næsten straks nederlag i [[Slaget ved Fredericksburg]] og blev erstattet af generalmajor [[Joseph Hooker]]. Heller ikke Hooker var i stand til at besejre Lee og han blev efter [[Slaget ved Chancellorsville]] i maj [[1863]] erstattet af generalmajor [[George G. Meade|George Meade]]. Den 1.- 3. juli 1863 slog Meade Lee i [[Slaget ved Gettysburg]] og Lee&# | ||
+ | |||
+ | Medens Sydstaternes styrker havde nogen succes i øst bl.a. med forsvaret af deres hovedstad, havde de mindre held med sig i vest. Konføderationens tropper blev drevet ud Missouri allerede tidligt i krigen og denne strategisk vigtige stat blev således holdt for Unionen. | ||
+ | |||
+ | <div style=" | ||
+ | ''' | ||
+ | |||
+ | [[Billede: | ||
+ | [[Nashville]] i Tennessee faldt tidligt i 1862. Mississippi blev åbnet frem til [[Vicksburg]] da '' | ||
+ | |||
+ | Nordstaternes vigtigste strateg og taktiker var [[Ulysses S. Grant]], der vandt sejre ved Fort Donelson, i [[Slaget ved Shiloh]], ved Vicksburg, Mississippi og Chattanooga i Tennessee hvor han drev Sydstatstropperne ud af Tennessee. Grant forstod ideen om den totale krig og blev sammen med Lincoln klar over, at kun Sydstaternes totale nederlag ville bringe en ende på krigen. I begyndelsen af 1864 fik Grant kommandoen over alle Nordstaternes hære. Han etablerede sit hovedkvarter ved Potomac Arméen, selv om Meade forblev denne armés øverstbefalende. Nordstaternes styrker i øst forsøgte at omgå Lee og udkæmpede adskillige slag, og de led store tab ved [[Spotsylvania]] og [[Cold Harbor]]. Det slog fejl, da man forsøgte at omgå Lee fra syd under ledelse af generalerne Butlet og Smith, som blev indesluttet ved Bermuda Hundred. Grant var stædig og blev med at presse Robert E. Lee&# | ||
+ | |||
+ | Nordstaterne (Unionen) havde vundet. De forhold, der havde bidraget til Unionens succes, var bl.a.: | ||
+ | *Nordstaternes stærke industrielt baserede økonomi og udviklede jernbanesystem med ens sporvidde. | ||
+ | *Nordstaternes større befolkning [23 millioner mod Sydens 5 millioner hvide) | ||
+ | *Nordstaternes adgang til næsten hele handelsflåden og det meste af orlogsflåden | ||
+ | *Nordstaternes stabile regering | ||
+ | *Nordstaternes moralske sag – frigivelsen af negerslaverne – som Lincoln proklamerede midt under krigen, og som ikke mindst sikrede international støtte. | ||
+ | |||
+ | Sydstaternes succes i krigens tidlige faser tilskrives normalt, at de fleste af hærens officerer kom fra syden, således rådede Konføderationen fra starten over et professionelt officerskorps. | ||
+ | |||
+ | De fleste sydstatssoldater kom fra landet og havde skudt med gevær siden de var drenge. De fleste nordstatssoldater kom fra byerne og havde aldrig set et gevær før. Sydstaterne kunne derfor hurtigt mønstre skudklare folk, der vidste hvordan man skulle klare sig i naturen (f.eks. hvilke slanger der var farlige). Mange sydstatsfolk kunne ride og en del havde selv hest. Hos Nordstaterne var det kun overklassen der havde hest, så nordstatsrekrutterne skulle lære alt fra bunden. | ||
+ | |||
+ | Nordstaterne var ikke hæmmet af flådeblokader og kunne modtage millioner af indvandrere fra Europa, herunder Danmark. Disse blev tilbudt jord mod at melde sig til US Army. | ||
+ | Med hensyn til sorte soldater, indgik frigivne tidligere slaver i US Army, dog tit som pionersoldater (arbejdssoldater). I Richmond debatterede man tre uger før krigens afslutning, om man skulle tilbyde slaver friheden, hvis de meldte sig til CS Army. Da US Army indtog Richmond, så de kun to kompagnier af sorte sydstatssoldater i gang med basistræning. | ||
+ | |||
+ | I det lange løb kunne Nordstaternes ressourcer frembringe tropper hurtigere end Sydstaterne kunne nedkæmpe dem. | ||
+ | |||
+ | Krigen sluttede i 1865 med overgivelsen af konføderationens tropper. Lee overgav sin Nordvirginia Armé den [[9. april]] [[1865]] i retsbygningen i [[Appomattox]]. [[Joseph E. Johnston]], som var chef for Tennessee hæren i North Carolina overgav kort efter sine tropper til Sherman. [[Slaget ved Palmito Ranch]] den [[jernbaner: | ||
+ | |||
+ | == Vigtige slag == | ||
+ | [[Første slag ved Bull Run]], [[Andet slag ved Bull Run]], [[Slaget ved Shiloh]], De syv Dage, [[Slaget ved Antietam]], [[Slaget ved Vicksburg]], | ||
+ | |||
+ | ====== Borgerkrigens hovedpersoner ====== | ||
+ | |||
+ | Konføderationens mest betydende ledere var [[Jefferson Davis]], [[Robert E. Lee]], [[Joseph E. Johnston]], [[Thomas J. (Stonewall) Jackson]], [[James Longstreet]], | ||
+ | |||
+ | Nordstaterne (Unionen) havde ledere som [[Abraham Lincoln]], [[Edwin M. Stanton]], [[Ulysses S. Grant]], [[William Tecumseh Sherman]], [[George B. McClellan]], | ||
+ | |||
+ | ====== Efter krigen ====== | ||
+ | Krigen endte med frigivelsen af alle slaver i den tidligere konføderations stater. Slaverne blev først frigivet i de resterende stater med vedtagelsen af det 13. tillæg til USA's forfatning, hvilket først skete i december 1865, 8 måneder efter krigens reelle afslutning. Der var opstået en del modvilje blandt de overlevende i Sydstaterne som følge af den form for totalkrig, Nordstaternes hære havde praktiseret. | ||
+ | |||
+ | ====== Se også ====== | ||
+ | [[CSS Hunley]] [[Ku Klux Klan]] [[Konføderationens flag]]. |