Forskelle

Dette viser forskellene mellem den valgte og den nuværende udgave af dokumentet. Gul er linjer der findes i den gamle udgave, og grøn er linjer der findes i den nuværende.

Link til denne sammenlinings vising

Begge sider forrige revision Forrige revision
historie:2._verdenskrig [2016/07/05 08:27]
farallon [Befrielsen af Frankrig]
historie:2._verdenskrig [2016/07/05 08:31] (nuværende)
farallon [Krigen slutter]
Linje 1: Linje 1:
 +**2. verdenskrig** var primært en militærkonflikt i [[Europa (verdensdel)|Europa]] fra [[jernbaner:​1939]] til [[jernbaner:​1945]],​ og i [[Asien]] igennem det meste af [[1930'​erne]] og [[1940'​erne]].
  
 +Krigen i Europa begyndte den [[jernbaner:​1. september]] [[jernbaner:​1939]] da [[Tyskland]] og derefter [[Sovjetunionen]] invaderede [[Polen]], og sluttede den [[2. september]] [[1945]] med den officielle overgivelse af den sidste aksemagt [[Japan]] (fredsslutningen med [[Rusland]] kom først i [[1990'​erne]]). Krigen i Asien begyndte dog tidligere med den japanske invasion af [[Kina]], og i Europa endte krigen tidligere med Tysklands betingelsesløse overgivelse den [[jernbaner:​8. maj]] [[jernbaner:​1945]]. ​
 +
 +[[Danmark]] var besat af Tyskland fra [[jernbaner:​9. april]] [[jernbaner:​1940]] til [[jernbaner:​5. maj]] [[jernbaner:​1945]],​ undtagen [[Bornholm]],​ som blev besat af russerne den [[jernbaner:​9. maj]]. Russerne havde forinden bombet Rønne og Neksø. Russerne blev på øen i næsten et år.
 +
 +Konflikten spredte sig til [[Afrika]] og inkluderede også begivenheder i Nord- og Sydamerika, samt en række store maritime slag.
 +
 +Krigen var den største militære konflikt i historien. Den omfattede så godt som hele verden, og der blev involveret flere lande end i nogen anden militær konflikt. En lang række nye ødelæggelsesvåben,​ kulminerende med [[Atomvåben|atombomben]],​ blev anvendt. Trods navnet var dog ikke samtlige lande i verden involveret. Enkelte lande var ikke involveret, oftest da disse lande erklærede sig neutrale (som [[Irland (ø)|Irland]] - Irland leverede dog vigtige efterretninger til de allierede i forbindelse med [[D-dag]] og vigtige oplysninger om konvojerne i Atlanten til tyskerne) eller ikke havde nogen strategisk betydning (som fx [[Mexico]]).
 +
 +Krigen havde større civile omkostninger end nogen anden tidligere konflikt, og der blev begået en serie af folkemord af en række af de deltagende lande, herunder Sovjetunionen,​ Tyskland og Japan.
 +
 +Massedrabene inkluderede massakrer på millioner af kinesere og koreanere af Japan, Tysklands drab på 6 millioner jøder og andre minoriteter,​ massive tab i Sovjetunionen og bombninger af civile mål i [[Storbritannien]],​ Tyskland og Japan, foruden drab på millioner af civile. I alt menes 2. verdenskrig at have kostet 50 millioner døde, flere end i nogen anden krig.
 +
 +For en fuldstændig liste over deltagende lande, se [[deltagende lande i 2. verdenskrig]].
 +
 +For en fuldstændig liste over antal omkomne, se [[omkomne i 2. verdenskrig]].
 +
 +====== Den europæiske slagmark ======
 +
 +===== Forudgående begivenheder =====
 +
 +I Europa var forudsætningerne for krigen tæt forbundet med fremgangen for [[fascisme]]n,​ specielt nationalsocialismen i Tyskland. En kort gennemgang er i den sammenhæng nødvendig for at forstå, hvorfor nazisterne kom til magten. Den væsentligste forudgående begivenhed anses generelt for at være [[1. verdenskrig]] ([[1914]]-[[1918]]). Under 1. verdenskrig blev Tyskland, under den ultranationalistiske kejser [[Wilhelm 2.]], og dets allierede besejret af en række lande omfattende Storbritannien,​ [[USA]], [[Frankrig]],​ Rusland og andre. Ansvaret for krigens udbrud blev af sejrherrerne direkte lagt på det national-militaristiske kejserlige Tyskland. Det var Tyskland, som startede krigen med sit angreb på Frankrig igennem [[Belgien]]. Frankrig, som tidligere havde lidt et nederlag til [[Preussen]],​ (en stat som et år senere sammen med andre områder dannede kejserriget Tyskland) i den [[fransk-tyske krig]] i [[jernbaner:​1870]],​ krævede kompensation for sin finansielle ruin under 1. verdenskrig (og for ydmygelsen i den tidligere krig). Dette indebar, at de forskellige fredstraktater,​ specielt [[Versailles-freden|Versaillestraktaten]],​ dikterede strenge finansielle kompensationer fra Tyskland, samtidig med at landet måtte affinde sig med en lang række økonomiske og militære begrænsninger.
 +
 +En ny demokratisk tysk republik, kendt som [[Weimarrepublikken]],​ opstod efter 1. verdenskrig. Efter en periode med nogen succes blev republikken ramt af hyperinflation og en række andre alvorlige økonomiske problemer. Højre-nationale i en lang række bevægelser,​ især [[Adolf Hitler]]s nationalsocialistiske parti, lagde skylden for de ydmygende betingelser i fredsaftalen over på det demokratiske system, marxister og jøder, som man påstod havde taget finansielt kvælertag på Tyskland og var skyld i det økonomiske morads (dolkestødslegenden).
 +
 +Hitler blev udnævnt til rigskansler den [[jernbaner:​30. januar]] [[jernbaner:​1933]] af den aldrende præsident [[Paul von Hindenburg]]. Hitlers regering overtog magten ved i udstrakt grad at gøre brug af de ekstraordinære rettigheder som grundloven gav præsidenten. Disse rettigheder muliggjorde,​ at regeringen effektivt kunne omgå rigsdagen.
 +[[Rigsdagsbranden]] i [[jernbaner:​1933]] medførte udelukkelse af kommunisterne,​ hvilket øgede højrefløjens stemmeandel.
 +En passus i Weimarrepublikkens grundlov sagde, at ved præsidentens død, ville hans embede midlertidigt blev overtaget af kansleren. Et resultat heraf blev, at ved Hindenburgs død i [[jernbaner:​1934]] overtog Adolf Hitler embedet som præsident, og han kunne hermed bruge dette embede sammen med sin øvrige magtbase til at opnå diktatorisk kontrol med Tyskland.
 +
 +Også den [[italien]]ske økonomi var ude for stor tilbagegang efter 1. verdenskrig. [[Anarkist]]er,​ [[kommunist]]er og andre [[socialist]]iske agitatorer opnåede stor magt i fagforeningerne,​ og mange var alvorligt bekymrede for, at en kommunistisk revolution var nært forestående.
 +
 +Efter at en række af liberale regeringer forgæves havde forsøgt at forholde sig til denne trussel, inviterede den italienske konge, [[Victor Emmanuel III]], den højreorienterede politiker [[Benito Mussolini]] og hans [[fascist]]parti til at danne regering i [[jernbaner:​1922]] efter deres hovedsagelig symbolske ''​Marcia su Roma''​ (Marchen til Rom). Fascisterne bevarede en bevæbnet paramilitær fløj, som var udset til at bekæmpe anarkister, kommunister og socialister.
 +
 +Efter en årrække havde Mussolini tilkæmpet sig diktatorisk magt, og Italien blev en politistat. Den [[jernbaner:​7. januar]] [[jernbaner:​1935]] underskrev Mussolini og den franske udenrigsminister [[Pierre Laval]] den italiensk-franske aftale.
 +
 +I mellemtiden,​ i Tyskland, flyttede den tyske fører Adolf Hitler fokus til udenrigspolitikken,​ da hans indenrigspolitiske magt nu var befæstet. En række beslutninger,​ som indebar en stigende udfordring for de tidligere sejrherrer over Tyskland, blev truffet.
 +
 +Den [[jernbaner:​16. marts]] [[jernbaner:​1935]] blev Versaillestraktaten overtrådt, da Hitler beordrede en genoprustning af Tyskland. Militær værnepligt blev indført (traktaten krævede, at den tyske hær ikke oversteg 100.000 mand).
 +
 +Disse tiltag medførte ingen andre sanktioner end officielle protester fra Storbritannien og Frankrig (Storbritannien og Tyskland indgik i [[jernbaner:​1935]] en flådeaftale,​ der bl.a. udvidede grænserne for Tysklands flådeoprustning). Disse lande var i langt højere grad fokuseret på de økonomiske betingelser i traktaten end på de militære. Mange briter følte selv, at restriktionerne på Tyskland i Versaillestraktaten var for hårde og var derfor af den opfattelse at Hitlers mål alene var at fjerne de værste konsekvenser af traktaten. Den [[jernbaner:​7. marts]] førte Hitler, uden modstand, sine tropper ind i [[Rhinlandet]]. Ifølge Versaillestraktaten skulle Rhinlandet være et afmilitariseret område. Frankrig ønskede, at området skulle være en buffer mod Tyskland.
 +
 +Den første tyske anneksion var [[Østrig]]. Efter at Italien havde tilsluttet sig Antikominternpagten i [[jernbaner:​1937]] og dermed fjernet den største forhindring for en tilslutning af Østrig til Tyskland, erklærede Tyskland Østrig for annekteret den [[jernbaner:​12. marts]] [[jernbaner:​1938]] (''​[[Anschluss]]''​). Hermed blev Østrig en tysk provins under navnet Gau Ostmark.
 +
 +Med Østrig som en del af riget flyttede Hitler fokus til [[Tjekkoslovakiet]]. Hans første ordre var at indlemme [[Sudeterland]],​ et bjergområde i den nordøstlige del af landet. Med Østrig på tyske hænder var den lille stat næsten omringet. Efter lange forhandlinger og udbredte krigstrusler fra Hitler tog den britiske premierminister [[Neville Chamberlain]] og de franske ledere af sted for at "​glæde"​ Hitler, selv om Storbritannien tidligere havde garanteret for Tjekkoslovakiets sikkerhed. [[München-aftalen]] den [[jernbaner:​30. september]] [[jernbaner:​1938]] tillod tyske tropper at besætte Sudeterland. Tjekkoslovakiske repræsentanter blev ikke inviteret til forhandlingerne. De var stærkt imod at opgive Sudeterland,​ men var magtesløse overfor den tyske militære magt uden britisk og fransk støtte. Et par måneder senere, i marts [[jernbaner:​1939]],​ kom den resterende del af [[Tjekkiet]] under tysk styre. Den [[14. marts]] erklærede [[Slovakiet]] sig uafhængigt og blev anerkendt af Frankrig, Storbritannien og andre vigtige magter. Den slovakiske stat forsøgte at undgå nazificering,​ men blev endeligt besat af Nazi-Tyskland i september [[jernbaner:​1944]].
 +
 +Italien, som stod overfor modstand fra Folkeforbundet på grund af sin krig i [[Etiopien]],​ dannede en alliance med Nazi-Tyskland,​ som havde forladt Folkeforbundet i [[jernbaner:​1933]]. I maj måned [[jernbaner:​1939]] dannede Tyskland [[Stålpagten]],​ som udvidede alliancen og etablerede en Rom-Berlin akse.
 +
 +===== Krigsudbrud i Europa =====
 +
 +Tyskland og Sovjetunionen,​ de to mægtigste [[diktatur]]er i Europa, var indædte modstandere,​ men politiske realiteter gjorde, at de kunne underskrive en ikke-angrebspagt ([[Molotov-Ribbentrop-aftalen]]) i august [[jernbaner:​1939]] indholdende en hemmelig passus om at dele Polen, [[Baltikum|de baltiske lande]] og [[Finland]] mellem sig.
 +
 +Krig brød ud i Europa den [[jernbaner:​1. september]] [[jernbaner:​1939]],​ da Tyskland invaderede Polen, til hvem både Storbritannien og Frankrig havde givet garantier. Den [[jernbaner:​17. september]] invaderede Sovjetunionen Polen fra øst. Polen blev hurtigt erobret, og hovedparten af hæren og dens enheder overgav sig den [[jernbaner:​5. oktober]]. Polske tropper vedblev dog at kæmpe på de allieredes side under hele krigen.
 +
 +På trods af den store aktivitet på østfronten var grænsen mellem Frankrig og Tyskland særdeles fredelig. Perioden som var præget af "​manglende"​ krigskonfrontationer (''​the phony war''​) fortsatte indtil den [[jernbaner:​10. maj]] [[jernbaner:​1940]].
 +
 +===== Krig i Skandinavien =====
 +En række andre lande blev dog inddraget i konflikten på dette tidspunkt. De baltiske lande følte per den [[jernbaner:​28. september]] 1939, at de ikke havde nogen anden mulighed end at tillade Sovjetunionen at oprette baser og udstationere tropper på deres territorium.
 +
 +[[Finland]] blev den [[jernbaner:​30. november]] 1939 invaderet af Sovjetunionen. Dette startede [[Den finske Vinterkrig]]. Efter mere end tre måneder med hårde kampe og store tab måtte Finland slutte fred. I en fredsaftale den [[jernbaner:​12. marts]] opgav Finland 10% af sit territorium. Finnerne var bitre over at skulle afgive mere land, end de havde måttet afgive på slagmarken. Hitler mente, at dette resultat viste, at Den Røde Hær ikke ville blive noget problem for Tyskland på et senere tidspunkt.
 +
 +Den [[jernbaner:​9. april]] [[jernbaner:​1940]] indledte Tyskland med [[Operation Weserübung]] - besættelsen af Danmark og [[Norge]]. Angrebet blev udlagt som en defensiv foranstaltning for at hindre Frankrig og Storbritannien i at invadere disse lande for at kunne standse eksporten af [[Sverige|svensk]] [[jernmalm]] til Tyskland samt få kontrol over Nordatlanten. Efter en fejlslagen britisk militærindsats i Norge var Finland og Sverige nærmest afskåret fra Vesten. Som en konsekvens heraf lagde Tyskland pres på det neutrale Sverige for at få landet til at tillade transit af forsyninger og soldater på orlov. Tysk tilstedeværelse i Finland blev af finnerne anset som en forbedring af deres strategiske situation.
 +
 +===== Krigen kommer til vestfronten =====
 +
 +Den [[jernbaner:​18. marts]] 1940 blev Hitler og Mussolini enige om at gøre Stålpagten til en alliance mod Frankrig og Storbritannien. Spøgelseskrigen ''​the Phony War''​ ophørte, da vestfronten blev åbnet med det tyske angreb på Belgien, [[Nederland]] og [[Luxembourg]] den [[jernbaner:​10. maj]]. Hermed blev den franske Maginotlinje omgået.
 +
 +Efter den hurtige invasion gik de tyske styrker allerede den [[jernbaner:​13. maj]] mod Frankrig. De valgte ruten igennem [[Ardennerne]]. Frankrig havde begået den katastrofale fejl at lade dette område være næsten uforsvaret, ud fra den forestilling at området ikke kunne passeres af kampvogne. De fleste allierede styrker stod i [[Flandern]] og Nordfrankrig,​ hvor de afventede en gentagelse af 1. verdenskrigs krigsudvikling. Derved blev de afskåret fra det centrale Frankrig. Dette kombineret med en langt bedre kommunikation mellem de tyske styrker gjorde, at slaget om Frankrig blev en kort affære. Kampen varede seks uger, hvorefter Frankrig overgav sig.
 +
 +Frankrig blev yderligere ydmyget ved, at Hitler arrangerede,​ at overgivelsesdokumenterne skulle underskrives i den samme jernbanevogn,​ hvor den tyske overgivelse var blevet underskrevet i [[jernbaner:​1918]]. Frankrigs nederlag efterlod Storbritannien og dets imperium alene i krigen mod Tyskland. Heldigvis for Storbritannien blev den største del af hæren evakueret ved en redningsaktion ud for den nordlige franske havn [[Dunkerque|Dunkirk]]. Den succesfulde evakuering blev i propagandamæssigt øjemed brugt til at dreje et ellers katastrofalt nederlag til noget, som hos det britiske folk lignede en sejr. Ialt blev 330.000 mand sejlet ud fra strandene, heraf 230.000 briter. Men alt materiellet måtte efterlades.
 +
 +Tyske luftstyrker blev i stort antal udstationeret i det nordlige Frankrig for at forberede vejen for en eventuel invasion af Storbritannien under kodeordet Operation Søløve. Luftkampene,​ som blev igangsat af [[Luftwaffe]] mod [[Royal Air Force|RAF]],​ blev kendt som slaget om Storbritannien. Det er idag bredt anerkendt, at en eventuel invasion ikke ville kunne være afviklet med succes, også selv om det var lykkedes Luftwaffe at drive RAF væk fra det britiske luftrum over kanalen og det sydlige Storbritannien. Storbritannien ville stadig have sine jagere i den centrale del af Storbritannien samt sine bombestyrker og jagereskadriller,​ som var placeret i den nordlige del af landet. Helt afgørende ville være en betydelig ildkraft fra den stærke britiske flåde. Slaget om Storbritannien blev med en meget lille margin vundet af det britiske RAF, og Luftwaffe skiftede herefter taktik og gik over til bombekampagner mod de vigtigste engelske byer.
 +
 +Under bombekampagnerne blev alle de væsentlige britiske industriområder udsat for kraftige bombardementer. Specielt [[London]] blev ramt, hvor bombekampagnen med natlige togter varede i flere måneder. Øvrige målområder var [[Birmingham]] og [[Coventry]] og væsentlige strategiske mål som den maritime havn i [[Plymouth]] samt [[Kingston upon Hull]]-havnen. Der var også store civile tab i de britiske byer.
 +
 +Krigen i luften tiltrak verdensomspændende opmærksomhed. Da der på dette tidspunkt ikke var væsentlige land- eller søbaserede slag, blev luftkrigen anset som særdeles kritisk. Træfningerne i slaget om Atlanterhavet og de britiske kommandoangreb i det besatte Europa blev overskygget af luftkrigen.
 +
 +===== Luftbombardementer =====
 +Den militære doktrin før 2. verdenskrig havde været, at bølger af bombetogter mod fjendens byer ville skabe massepanik og føre til et hurtigt kollaps af fjendens modstandsvilje. Som en konsekvens heraf havde RAF opbygget en forholdsvis stor strategisk [[bombefly]]-kapacitet. Det tyske luftvåben var i modsætning hertil udstyret til at yde hæren støtte. De tyske bombefly var derfor mindre end deres britiske modstykker, og tyskerne udviklede aldrig et fire-motorers tungt bombefly, som kunne modsvare Lancster, B-17 eller B-24.
 +
 +Den største koncentration af tyske bombetogter på britiske byer var fra efteråret 1940 til foråret 1941. Herefter blev en væsentlig del af Luftwaffe overført til Østfronten. Tyske togter fortsatte i mindre skala i resten af krigen, og senere blev også V1- og [[V2-raket]]ter anvendt. Balancen i form af bombetonnage,​ der blev anvendt mod modparten skiftede dog kraftigt i RAF's favør, efterhånden som dets kapacitet blev opbygget. I 1942 kunne den britiske bombekommando sende 1.000 bombefly på togt over en tysk by. Det krævede dog, at samtlige fly, inklusive træningsfly,​ blev anvendt i togtet. Det var først i 1943, at disse store bombetogter blev en mulighed uden specialplanlægning og inddragelse af alle ressourcer.
 +
 +Fra 1942 og fremefter blev krigsindsatsen suppleret af det amerikanske 8. luftvåben. Briterne foretog togter om natten og amerikanerne om dagen. I 1943 blev [[Hamborg]] ramt af en af historiens værste ildstorme, startet af et bombetogt. 40.000 mennesker blev dræbt. Bombetogtet blev alene overgået – i antallet af ofre – af bombetogtet mod [[Dresden]] i 1945, bombningen af [[Tokyo]] og atombomberne. Udover den direkte skade som bombetogterne havde, medførte de også, at en lang række ressourcer måtte anvendes på luftforsvaret.
 +
 +Allerede tidligt i krigen udviklede begge parter nye, for den tid avancerede, teknikker. Det drejede sig om radiopejling af mål, [[radar]] osv.
 +
 +===== Balkan =====
 +Italien invaderede [[Albanien]] den [[jernbaner:​7. april]] [[jernbaner:​1939]] og [[Grækenland]] den [[jernbaner:​28. oktober]] [[jernbaner:​1940]]. Resultatet blev dog langtfra den succes, de tyske styrker havde opnået ved deres offensiv i Frankrig. Ikke alene lykkedes det ikke at erobre Grækenland,​ men det græske modangreb havde så stor fremgang, at det blev ført helt ind i Albanien. Dette udløste tysk intervention,​ som også nødvendiggjorde en invasion af [[Jugoslavien]],​ hvor et pro-tysk kup var mislykkedes et par dage før. Britiske styrker blev sendt fra [[Ægypten]] til Grækenland,​ men led et sviende nederlag. Efter at det græske fastland var erobret, rettede tyskerne opmærksomheden mod [[Kreta]]. Slaget om Kreta blev en massiv luftoperation,​ hvor tyske faldskærmstropper i stort antal blev anvendt. Øen blev erobret, men de tyske tab var så store, at man ikke senere i krigen forsøgte sig med en lignende operation.
 +
 +Efter at [[Balkan]] nu var på tyskernes hænder, blev deres næste operation igangsættelsen af den i historien største militære landoffensiv,​ hvis starttidspunkt flere gange var blevet udskudt.
 +
 +===== Østfronten =====
 +{{uddybende|Østfronten under 2. verdenskrig}}
 +
 +===== Nordafrika =====
 +Den nordafrikanske kampagne begyndte i 1940, da små britiske styrker i Ægypten standsede en italiensk fremmarch i [[Libyen]]. Den britiske fremgang blev stoppet i 1941, da tyske tropper under [[personer:​Erwin Rommel]] blev landsat i Libyen. Dette førte til kamphandlinger,​ som kulminerede i de to slag ved [[El-Alamein]]. Det første slag foregik i sommeren 1942. Tyskerne havde avanceret til El-Alamein, det sidste forsvarspunkt for de allierede før [[Alexandria]] og [[Suez-kanalen]]. Som i Sovjetunionen manglede de tyske tropper forsyninger,​ og det britiske forsvar stoppede deres offensiv. Det andet slag ved El-Alamein foregik sidst i oktober 1942, og denne gang var de britiske styrker i offensiven. Rommel blev tvunget tilbage og måtte fortsætte sit tilbagetog helt til [[Tunesien]].
 +
 +For yderligere at underbygge denne sejr gik amerikanske og britiske styrker i land i [[Marokko]] og [[Algeriet]] den [[jernbaner:​8. november]] [[jernbaner:​1942]] i [[Operation Torch]]. [[Vichy]]-franske styrker ydede kun begrænset modstand, før de skiftede side. De tyske og italienske styrker var herefter fanget mellem de allierede styrker, der trængte frem fra både øst og vest. De tyske tropper kapitulerede den [[jernbaner:​13. maj]] [[jernbaner:​1943]],​ og de 250.000 tyskere måtte vandre i fangenskab (cirka samme antal som ved Stalingrad).
 +
 +===== Invasion af Italien =====
 +Fra deres basis i Nordafrika foretog de allierede nu en invasion ind i, hvad [[personer:​Winston Churchill]] kaldte "​Europas bløde underliv"​.
 +
 +Som forløber for dette angreb blev [[Sicilien]] erobret den [[jernbaner:​10. juli]] [[jernbaner:​1943]]. Som en direkte konsekvens heraf blev Mussolini afsat den [[jernbaner:​25. juli]] [[jernbaner:​1943]]. Han blev arresteret og sat i husarrest i et isoleret bjergrekreationsområde. Hans efterfølger,​ General [[personer:​Pietro Badoglio]], forhandlede sig til en våbenhvile med de allierede den [[jernbaner:​8. september]] [[jernbaner:​1943]].
 +
 +Tyskerne handlede hurtigt i situationen med en afvæbning af de italienske styrker og etableringen af en stærk forsvarslinje.
 +
 +De allierede styrker gik i land på det italienske hovedland den [[jernbaner:​9. september]] [[jernbaner:​1943]];​ amerikanerne ved [[Salerno]],​ briterne ved [[Taranto]].
 +
 +Mussolini blev befriet af tyske tropper og genindsat som overhoved for et nazisisk lydland i det nordlige Italien. Han fortsatte i denne rolle, indtil han blev fanget og [[Hængning|hængt]] af italienske [[partisan]]er den [[jernbaner:​28. april]] [[jernbaner:​1945]].
 +
 +Tyskerne havde bygget en stærk forsvarslinje i bjergene - Gustavlinjen - hvor de allierede styrker led store tab. Til sidst blev linjen dog indtaget ved angreb mod [[Monte Cassino]] fra syd og ved landgang nord for linjen ved [[Anzio]].
 +
 +De allierede indtog [[Rom]] den [[jernbaner:​4. juni]] [[jernbaner:​1944]],​ to dage før landgangen i [[Normandiet]]. Tyskerne opstillede en ny forsvarslinje længere mod nord – Gothic-linjen. De allierede foretog en landgang i det sydlige Frankrig i august for at true den tyske flanke, samtidig med at de angreb Gothic-linjen den [[jernbaner:​10. september]]. Offensiven fra de allierede og enkelte italienske styrker fortsatte, indtil de tyske tropper i Italien overgav sig den [[jernbaner:​29. april]], to dage efter at Mussolini var blevet fanget.
 +
 +===== Befrielsen af Frankrig =====
 +Omtrent samtidig med befrielsen af Rom kom den længe ventede invasion af Frankrig. Under [[Operation Neptun]] og den følgende [[Operation Overlord]] blev allierede tropper sat i land i Normandiet den [[6. juni]] [[1944]] og etablerede et brohoved, som det trods ihærdige anstrengelser ikke lykkedes for tyskerne at eliminere. Herefter fulgte en to måneder lang kampagne, hvor amerikanske,​ britiske og [[Canada|canadiske]] tropper forsøgte at bryde ud fra det forholdsvis snævre brohoved. Da udbruddet endelig kom, skete det hurtigt, og amerikanske tropper under bl.a. [[George Patton]] kørte hurtigt gennem Frankrig mod den tyske grænse. Tyske tropper, der havde kæmpet i Normandiet, blev omringet i et område omkring [[Falaise]].
 +
 +Meget omfattende bombninger af den tyske infrastruktur og byer var årsag til enorme tab og ødelæggelser. Internt i Tyskland overlevede Hitler flere attentatforsøg. Det mest alvorlige skete den [[jernbaner:​20. juli]], hvor han blev lettere såret. Invasionen i Normandiet blev fulgt op med en invasion af det sydlige Frankrig i august måned under betegnelsen "​[[Operation Dragoon]]"​. I september var tre allierede hærgrupper opstillet over for den tyske vestfront, som stort set fulgte rigsgrænsen. De allierede nærede en forsigtig optimisme, og man troede, at krigen i Europa måske ville være ovre ved udgangen af 1944.
 +
 +De allierede forsøgte at presse krigslykken med "​[[Operation Market Garden]]",​ hvor man forsøgte at erobre en række broer ved [[Arnhem]] i [[Holland]] ved et luftbåret angreb. Forsøget blev gjort for at åbne en vej ind i Tyskland og for at befri det nordlige Nederland. Der var dog stærke tyske styrker til stede, og den britiske 1. luftbårne division blev næsten udslettet.
 +
 +Den kolde vinter i 1944 sammen med en vanskelig forsyningssituation for de allierede førte til stagnation på fronten. Amerikanerne kæmpede hårdt i slaget om [[Hurtgen]]-skoven,​ og så længe de allierede var optaget af forsvarsaktioner,​ var det svært at planlægge offensive tiltag.
 +
 +Dette skiftede den [[jernbaner:​16. december]] [[jernbaner:​1944]],​ da tyskerne indledte en modoffensiv i [[Ardenneroffensiven|slaget om Ardennerne]]. Det lykkedes de tyske styrker at drive de allierede tilbage og omringe en række amerikanske styrker. Det lykkedes dog de allierede at standse modoffensiven og til sidst at presse tyskerne tilbage igen. Slaget om Ardennerne blev tyskernes sidste store offensiv i krigen.
 +
 +Den sidste forhindring for de allierede var [[Rhinen]]. Den blev krydset i april 1945, og herefter lå vejen ind i Tyskland åben. De sidste tyske styrker i vest blev omringet i [[Ruhr]]-området.
 +
 +===== Krigen slutter =====
 +Den [[jernbaner:​25. april]] [[jernbaner:​1945]] mødtes amerikanske og russiske tropper ved [[Torgau]] ved floden [[Elben]].
 +
 +Da alt nu var tabt, valgte Hitler at begå selvmord i sin bunker sammen med elskerinden [[personer:​Eva Braun]], som han ægtede i sidste øjeblik. Det tyske rige blev opdelt i allierede kontrolzoner,​ Sovjetunionen i øst, USA i syd, Storbritannien i nordvest og Frankrig i sydvest. De officielle kapitulationsdokumenter blev underskrevet af general [[personer:​Alfred Jodl]] den [[jernbaner:​7. maj]] [[jernbaner:​1945]]. Den [[jernbaner:​8. maj]] blev erklæret for sejrsdag i Europa, [[VE-dag|VE-day]].
 +
 +Under fremmarchen gennem de tidligere tyske besættelsesområder og selve Tyskland stødte de allierede styrker på en række [[koncentrationslejr]]e,​ som var blevet anvendt af nazisterne til at fængsle og udrydde cirka 12 millioner mennesker. Den største enkeltgruppe var [[jøde]]r (cirka halvdelen ifølge [[Nürnbergprocessen]]). Men også [[sigøjner]]e,​ [[slave]]r, [[homoseksuel]]le og andre minoriteter og handicappede var blandt ofrene. Den mest omtalte af disse dødslejre er [[Auschwitz]],​ hvor mere end 2 millioner mennesker blev dræbt. Folkemordet "​[[Holocaust]]"​ er blevet en væsentlig del af historien om 2. verdenskrig.
 +
 +I maj og juni 1945 blev tusinder af flygtninge fra Jugoslavien og Sovjetunionen samlet i Østrig og sendt retur via [[Operation Keelhaul]]. Flygtningene blev enten skudt eller deporteret af Sovjetunionen. Også det slagne Finland og det neutrale Sverige sendte flygtninge retur til samme skæbne.
 +
 +====== Stillehavet ======
 +
 +===== Forudgående begivenheder =====
 +[[Billede:​Kamikaze zero.jpg|thumb|300px|right|Japansk [[kamikaze]]-angreb på det amerikanske skib USS ''​Missouri''​]]
 +I Stillehavsregionen blev krigen ikke officielt erklæret mellem USA og Japan før efter det japanske angreb på [[Slaget om Pearl Harbor|Pearl Harbor]] den [[jernbaner:​7. december]] [[jernbaner:​1941]]. Der var dog en lang række af kampe mellem Japan og Kina igennem [[1930'​erne]],​ specielt med baggrund i den politiske uro i Kina og landets deraf følgende militære svaghed. Japan stod stærkt og havde en meget militaristisk og ekspansiv ideologi.
 +
 +I [[1920'​erne]] blev Kina opdelt i en række regioner, som hver især havde sin egen krigsherre. Den centrale regering var derfor svag, og Japan øgede sin indflydelse igennem en række traktater med den centrale regering. Situationen var dog stærk ustabil, da traktaterne i tilfælde at et totalt sammenbrud i Kina ikke ville kunne opretholdes,​ samtidig med at et stærkere Kina ville kunne fremtvinge nye og mindre fordelagtige aftaler for Japan.
 +
 +I [[jernbaner:​1927]] ledede [[Chiang Kai-shek|Chiang Kai-Shek]] og den nationale revolutionære hær en kampagne mod krigsherrerne. Det lykkedes Chiang militært at bekæmpe krigsherrerne i det sydlige og centrale Kina og komme tæt på en alliance med krigsherrerne i det nordlige Kina. Frygt for at [[Zhang Zueliang]] (Krigsherren med kontrol over [[Manchuriet]]) ville erklære en alliance med Chiang, fik Japan til at gribe ind og oprette en marionetstat i Manchuriet.
Print/export