Slaget ved Bov var det første feltslag under Treårskrigen 1848-1850 og stod den 9. april 1848 ved landsbyen Bov lige nord for den nuværende dansk-tyske grænse.
Umiddelbart efter udbruddet af det slesvig-holstenske oprør i marts 1848 trængte oprørsstyrkerne under ledelse af prinsen af Nör op i Slesvig og forsøgte at forskanse sig ved Bov.
Den danske hær under general Hedemann rykkede sydpå fra Kolding og forenede sig med en styrke fra Als, som var ledet af oberst Schleppegrell.
Den danske styrke var overlegen i antal, og de danske soldater var bedre uddannede. Kampen blev kort, slesvigholstenerne havde store tab og flygtede sydpå i panik.
Den danske hær fulgte efter og indtog stillingen på Dannevirke. Sejren ved Bov blev hilst med jubel i Danmark og gav anledning til stor optimisme med hensyn til de danske sejrschancer i den forestående krig.
