thumb|250px|Henrettelserne d. [[3. maj 1808 i Madrid af Francisco Goya.]] thumb|250px|Skur i København der blev anvendt til henrettelse af dødsdømte efter retsopgøret efter anden Verdenskrig. 'Henrettelse ved skydning' (også kaldet arkebusering) er en henrettelsesmetode som især forekommer i krigstid. En peloton, sædvanligvis en deling soldater, beordres til samtidig at skyde på den dødsdømte, som oftest er en desertør eller spion.

I Danmark har skydning som henrettelsesmetode kun været anvendt mod civile. I perioden 1946 til 1950 blev der henrettet 46 civile ved skydning. De var alle idømt dødsstraf for forbrydelser begået under 2. verdenskrig. I disse tilfælde bestod henrettelsespelotonen af politifolk.

Inden geværet var indført, forekom henrettelse med bue og pil (se Sebastian).

I nogle lande anses skydning for at være en særlig ærefuld form for henrettelse. Krigsforbrydere bliver derfor hængt ligesom andre kriminelle; således de, efter 2. verdenskrig i Nürnberg, dødsdømte. Interessant nok ansøgte to af disse, officererne Wilhelm Keitel og Alfred Jodl, om i stedet at blive skudt, men dette blev afslået.

Dog blev krigsforbrydere i visse lande henrettet ved skydning, således i Polen og Sovjetunionen og Norge.

Dødsstraf ophæves i militær straffelov 1978 og pr. 1. januar 1993 ophæves dødsstraf i det særlige tillæg til straffeloven fra 1945. Kun Fremskridtspartiet stemte i mod i Folketinget.

Se også
Print/export