thumb|250px|Henrettelserne d. [[3. maj 1808 i Madrid af Francisco Goya.]]
thumb|250px|Skur i København der blev anvendt til henrettelse af dødsdømte efter retsopgøret efter anden Verdenskrig.
'Henrettelse ved skydning
' (også kaldet arkebusering
) er en henrettelsesmetode som især forekommer i krigstid. En peloton, sædvanligvis en deling soldater, beordres til samtidig at skyde på den dødsdømte, som oftest er en desertør eller spion.
I Danmark har skydning som henrettelsesmetode kun været anvendt mod civile. I perioden 1946 til 1950 blev der henrettet 46 civile ved skydning. De var alle idømt dødsstraf for forbrydelser begået under 2. verdenskrig. I disse tilfælde bestod henrettelsespelotonen af politifolk.
Inden geværet var indført, forekom henrettelse med bue og pil (se Sebastian).
I nogle lande anses skydning for at være en særlig ærefuld form for henrettelse. Krigsforbrydere bliver derfor hængt ligesom andre kriminelle; således de, efter 2. verdenskrig i Nürnberg, dødsdømte. Interessant nok ansøgte to af disse, officererne Wilhelm Keitel og Alfred Jodl, om i stedet at blive skudt, men dette blev afslået.
Dog blev krigsforbrydere i visse lande henrettet ved skydning, således i Polen og Sovjetunionen og Norge.
Dødsstraf ophæves i militær straffelov 1978 og pr. 1. januar 1993 ophæves dødsstraf i det særlige tillæg til straffeloven fra 1945. Kun Fremskridtspartiet stemte i mod i Folketinget.