Rytterdistrikter / rytterskoler
Under Den store nordiske krig (1700-1720) mente kongen, Frederik IV, at rytterhæren måtte gøres mere effektiv, så i årene 1715-1718 samlede han derfor krongodset i 12 rytterdistrikter, som blev fordelt strategisk over hele landet. Frederik IV bestemte, at der i hvert af disse rytterdistrikter skulle opføres 20 skoler, men kun 2 af de 12 rytterdistrikter fik dog opført de planlagte 20 skoler. I nogle distrikter blev der ´sparet´ nogle skoler, mens andre rytterdistrikter til gengæld fik øget deres antal, f.eks. i Falster rytterdistrikt, hvor der blev opført hele 27 skoler.
I 1724 afhændede Frederik IV store dele af sine besiddelser på Lolland. Det medførte, at der i 1726 blev oprettet et 13. rytterdistrikt på Møn, hvor der blev opført 10 skoler, idet man ´sparede´ 9 skoler fra Lolland og 1 fra Dronningborg rytterdistrikt. Endelig blev der ved en kongelig resolution 1727 faktisk opført yderligere en Rytterskole på Bogø. Denne skole er derfor sådan set Rytterskole nr. 241.
Ingen af Rytterskolerne står i dag, som de så ud, da de blev opført i perioden mellem 1722 og 1727. Adskillige er nedrevet eller bygget om til ukendelighed, men en lille del af de kønne skoler eksisterer heldigvis stadig i en form, som er nogenlunde i overensstemmelse med det oprindelige udseende. Langt de fleste af sandstenstavlerne, som var indmuret over døren til „De kongelige Skoler“, eksisterer også endnu, de fleste som mindeplader på vægge i moderne skoler. De 11 Rytterskoler på Lolland fik i øvrigt aldrig en sådan sandstenstavle, fordi krongodset som nævnt blev solgt, inden mindetavlerne blev sat op.
