'Lilleasien' er den ældre græske betegnelse på den store halvø som i dag hedder Tyrkiet, ligger mellem Bosporus, Marmarahavet, Dardanellererne, Sortehavet, Ægæiske hav og Middelhavet. Et andet gammelt navn på området er Anatolien fra græsk: ανατολια, der hvor solen står op, på nyere græsk blot „øst“.

I antikken var Lilleasien (dengang af grækerne kaldt „Asia“ i modsætning til det nuværende Grækenland som blev kaldt „Europe“) opdelt i følgende landskaber som var beboede af hellenske stammer: Kappadokien, Pontos, Paflagonien, Bitynien, Galatien, Frygien, Mysien, Troas, Aiolis, Lydien, Karien, Lykien, Milyas, Kabalia, Pamfylien, Pisidien, Lykaonien, Isaurien og Kilikien.

I løbet af middelalderen gradvist besat af tyrkiske stammer som kom som nomader fra Mongoliet. Herefter blev de hellenske befolkninger gradvist tvunget vestpå, og med undtagelse af få tusinde grækere i Istanbul blev de sidste grækere, ca 1,5 millioner, udvist i 1922-23.