Indholdsfortegnelse
Køge (tidligere også stavet Kjøge) er en by på Østsjælland med 34.476 indbyggere (pr. 2006).
Flere store virksomheder har deres hovedsæder i Køge, blandt andre Junckers Industrier A/S, Codan Gummi og CP Kelco - beliggende i stationsbyen Lille Skensved syv kilometer nordvest for Køge. Sidstnævnte er i folkemunde også kendt som „Pektinfabrikken“.
Køge bys historie
I første halvdel af 1200-tallet er Køge ikke nævnt blandt Sjællands købstæder, og den første sikre omtale af Køge som købstad er fra 1288, hvor købstadsrettigheder gives af Erik Menved. Mindst hundrede år ældre, men med samme navn, var en landsby, der lå længere inde i landet. Den kom med tiden til at hedde Gammel Køge, mens købstaden en periode hed Ny Køge. Landsbyen betalte i 1300-tallet|1300-årene stadig afgifter til bispen i Roskilde og havde en kirke, der lå ved den nuværende Gammel Køgegård, og som endnu var i brug i 1400-tallet, hvor Køge og Gammel Køge var selvstændige sogne.
Med privilegierne fra 1288 påbød kongen, at Køge skulle leve efter samme ret som Roskilde, og han gav fire års skattefrihed til den, der ville bygge på Køges ubebyggede grunde. Allerede på dette tidspunkt var byen befæstet med vold og grav.
Erik Menved gav senere Køge sammen med Stevns og Bjæverskov Herreder samt Møn som pant til fyrst Wizlav af Rügen, der havde pantet indtil 1315.
Køge Kirke er fra 1400-tallet, men er ikke den første kirke på stedet. Der er fundet mange bygningsrester fra 1400-tallet, som viser, at forløbet af gaderne omkring Køge Torv, Brogade, Nørregade og Kirkestræde har været stort set uændret siden da.
Omkring midten af 1400-tallet fik byen sit første rådhus, der nævnes 1461. Det blev omkring 1550 erstattet af det nuværende rådhus. Et gråbrødrekloster blev anlagt i 1484 på foranledning af Kong Hans. I 1530 bad køgeborgerne kongen om at sende en luthersk præst, og i 1532 overgik klosteret til hospital.
Da grev Christoffer gik på land på Sjælland i 1554, etablerede han sit hovedkvarter i Køge, mens han forberedte sit angreb på København. Under fejden deltog byens borgere i plyndringerne af Vallø, Højstrup og Valsøgård. Men i 1535 stod Johan Rantzau foran byen med sin hær, og borgerne fortrød støtten til greven og åbnede byens porte for Christian 3., der gjorde Køge til sit hovedkvarter, mens han ventede på Københavns overgivelse.
Perioden 1550-1650 var en blomstringstid for Køge, hvor borgerne blev rigere under en stigende handel og det givtige sildefiskeri i Øresund.
I 1612 anklagede en velhavende handelsmand, Hans Bartskær, konen Johanne Thomes for at have sendt djævelen ind i hans hus. Det blev indledningen til en hekseproces, kaldet Køge Huskors, hvor mindst 15 kvinder som hekse blev dømt til bålet.
Efter sin march over Storebælt rykkede Karl Gustav i 1657 over Sjælland. Under forhandlinger med Frederik 3. slog Karl Gustav sig ned med hovedkvarter i Køge, mens hovedparten af hæren lå i de omkringliggende landsbyer. Her blev han, indtil der i februar 1658 blev sluttet fred i Roskilde. Da Karl Gustav samme sommer angreb Danmark igen, fungerede Køge atter som hovedkvarter, hvor det i 1659 blev besluttet at befæste byen. Arbejdskraft blev indkaldt fra store dele af Sjælland, og mange bygninger blev revet ned i denne forbindelse, bl.a. klosterkirken i Vestergade og en række gårde. Da svenskerne i 1660 trak sig tilbage, var Køge udpint økonomisk, og ca. 30 gårde var nedrevet, 26 gårde lå øde, og 90 boliger lå i ruiner. Befæstningen blev nedrevet i 1661. Fra denne tid fandt man i 1978 en stor nedgravet møntskat ved hjørnet af Nørregade og Torvet.
Vedligeholdelsen af Køges havn var blevet forsømt, og samtidig blev den ramt af stormskader, således at den i 1700-årene ikke som før kunne bidrage til byens økonomi. Mod slutningen af århundredet var der fremgang bl.a. ved markederne på Torvet; men krigene mod England i 1801 og 1807, statsbankerotten og tabet af Norge gav nye tilbageslag til økonomien. I 1816 ophørte Køge med at være garnisonsby.
Landbrugseksportens vækst til især England i sidste halvdel af 1800-tallet bragte ny velstand til Køge, selv om der var tilbageslag undervejs. En række mindre industriforetagender blev etableret i Køge i århundredets sidste halvdel. I 1842 fik byen et jernstøberi, i 1852 en papirfabrik og samme år en tobaksfabrik.
Jernbanen
Den første jernbane kom til Køge i 1870, hvor en jernbane fra Roskilde over Køge og Næstved førtes til Vordingborg. I 1879 kom en jernbane (Østsjællandske Jernbaneselskab) fra Køge til Hårlev, hvor den deltes i to: en linje over Store Heddinge til Rødvig og én til Faxe. En bane fra Køge til Ringsted over Yderholm (Køge-Ringsted Banen) åbnede i 1917; den blev nedlagt i 1963.
Køges vandforsyning
I 1892 åbnedes byens første vandværk ved Blegdammen (hvor det ligger idag), og samtidig blev det første vandtårn ved Norske Løve
Seværdigheder
Køge er rig på gamle bindingsværkssbygninger.
Danmarks ældste daterede bindingsværkshus (opført i 1527) er således beliggende tæt ved Køge Kirke i Kirkestræde 20. Også i Kirkestræde (nr. 13) ligger Smedegården fra sidste halvdel af 1500-tallet.
På Torvet, som er det største provinstorv i Danmark, ligger rådhuset fra midten af 1500-tallet med en klassicistisk facade fra 1803.
I Vestergade ligger Richters Gård i nr. 16. Gården er opført i 1644. I nr. 7 ligger Garvergården fra slutningen af 1600-tallet.
Køge Museum ligger i en gammel købmandsgård fra første halvdel af 1600-tallet i Nørregade 4.
I Brogade ligger flere huse i bindingsværk fra 1600-tallet, hvilket dog bedst fornemmes fra gårdsiden. Det længste er nr. 16, som har 18 fag. Brogade 1 er Køge Apotek fra 1660-erne, opført af byens første apoteker, Jørgen Berendsen. Den nuværende facade er fra 1865.
Ved Brogades sydlige del er Køge Bro over Køge Å. Broen stammer fra 1637.
Syd for byen på Strandvejen 101 ligger en model af Køge anno 1865, Kjøge Miniby, der er opført i størrelsesforholdet 1:10.
Historiske befolkningstal
Køge by:
Køge Kommune:
