Københavns befæstning bestod af militæranlæg hovedsageligt på landsiden. Befæstningen havde sin storhedstid fra midten af det 19. århundrede til slutningen af 1. verdenskrig.
Efter nederlaget i 1864 diskuterede man den fremtidige sikkerhedspolitik. Danmark var nu endegyldigt en lille stat og kunne derfor ikke vinde en krig mod en stormagt. Man håbede at man med et godt forsvar, kunne holde længe nok ud, til en venligtsindet nation kom med bistand. En del af dette forsvar skulle være
en befæstning af København.
Diskussionen om befæstningen startes efter treårskrigen (1848-1850) og forstærkes efter nederlaget i 1864. Regeringsleder under opførelsen var Estrup som regerede via provisorier. Dette var medvirkende årsag til Parlamentarismens indførelse i 1901/ Systemskiftet.
Med den tekniske udvikling var befæstningen ikke tilstrækkelig til at sikre et forsvar, fordi kanoner kunne række stadigt længere og derfor kunne en fjende ødelægge byen selvom de var uden for befæstningen.
Befæstningen består mod øst og syd af en række søforter bl.a. Hvidøre, Charlottenlund Fort, Middelgrundsfortet, Trekroner, Prøvestenen, Kastrup Fort, Dragør Fort, Kongelundsfortet, Flakfortet og Mosede Fort.
Mod vest ligger Vestvolden fra Kalveboderne til Utterslev Mose.
Mod nord ligger bl.a. Lyngby Fort, Fortunfortet, Taarbæk Fort, Gladsaxe Fort, Bagsværd Fort og Garderhøj Fort. Disse forter blev suppleret af batterierne Tinghøj Batteri, Buddinge Batteri,Vangede Batteri, Gentofte Batteri (Bernstorff Batteri), Vestre Ordrupkrat Batteri, Østre Ordrupkrat Batteri, Christiansholms Batteri og Hvidøre Batteri.
Nogle af stederne blev efterfølgende brugt af Kystartilleriet.
