En 'hovedgård' er en større landbrugsejendom hvortil der var tilknyttet forskellige privilegier, hvoraf skattefriheden var vigtigst.

I løbet af Middelalderen blev ejerskab af en hovedgård knyttet til adel, hvoraf betegnelsen herregård opstod. I ældre dansk ret gjordes der en sondring mellem de ejendomme, der bestod af bondejord, og de ejendomme, der bestod af fri jord. Inden for kredsen af disse sidste sondrede man atter mellem hovedgårde, hoved-gårdsparceller, købstadsjorder, præstegårds-jorder og andre embedsjorder. Til hovedgårde regnedes de jordbrug, under hvilke der endnu hørte eller i alt fald tidligere havde hørt bøndergods. De fleste af disse ejendomme er opståede før 1660, men der er dog i løbet af det 18. århundrede oprettet ikke få Hovedgårde. Hovedgårde deltes atter i sædegårde og avls- og ladegaarde.

Efter Enevældens indførelse blev det muligt for borgerlige at købe hovedgårde med privilegierne ved gården, uanset om den kom i borgerlig eje. De sidste privilegier blev ophævet ved lensafløsningen i 1919.