Blandt millioner af ofre for nazismens grusomheder var også 150 danske kommunister, som tilbragte 18 måneder i kz-lejren Stutthof ved Gdansk i Polen.
21 af dem omkom i lejren, på dødsmarchen eller umiddelbart efter befrielsen. Resten blev invalideret eller på anden måde mærket for livstid.
Horserød-Stutthofforeningen vil ikke blot sikre, at fangernes skæbne ikke glemmes, men gøre opmærksom på, at krig og fascisme skabes af et system af udbytning og oprustning – kræfter, som også er virksomme i dag – 60 år efter nedkæmpelsen af den tyske nazisme.
*Efter Hitlers overfald på Sovjetunionen 22. juni 1941 vedtog hele det dansk Folketing – efter tysk pres og imod Grundloven – loven om interneringen af de danske kommunister. *Det danske politi arresterede – ud over de kommunister folketingsmedlemmer, som ellers var sikret parlamentarisk immunitet – hundredevis af danske kommunister landet over. *Den 29. august 1943 overgav de danske myndigheder – på trods af afgivne løfter – Horserødlejren med de internerede til tyskerne. *Den 2. oktober 1943 mænd og 7 kvinder fra Horserød til København, hvor de sammen med jødiske fanger blev stuvet ned i bunden af et skib og sejlet til swinouizci, omlæsset til kreaturvogne og kørt til Stutthof. Her blev de modtaget af SS med følgende velkomst: Herfra slipper I kun ud gennem skorstenen.” *Takket være indsatsen fra ”De røde enker” og Dansk Røde Kors klarede de danske fanger sig noget bedre igennem kz-lejrens helvede end mange af de øvrige fanger. 80.000 fanger gik gennem krematoriets skorsten. *25. januar 1945 evakueredes lejren og mange af danskernes sendtes ud på den berygtede ”dødsmarch”. Nogle blev holdt i lejren til 25. april, hvorefter de i pramme sejledes langs Østersøkysten til Neustadt. *I alt 132 vendte efter befrielsen ”levende” hjem.
