'Friherre' (tysk Freiherr, finsk vapaaherra). Adelstitel, som bruges i den historiske tysktalende del af Europa, de baltiske stater og hele Østrig-Ungarn, i Sverige, Finland og i nogen grad også Danmark-Norge. Den anses som ligeværdig med baron-titlen, men fortrængtes i Danmark-Norge efterhånden af denne, og friherrer bliver normalt også tiltalt som «baron».

I Skandinavien kaldes både en friherres kone og hans døtre for friherreinder eller baronesser. I det tysksproglige Europa kaldes friherrens kone Freifrau og hans døtre Freiherrin (ofte forkortet til Freiin).

I korrekt skriftlig omtale placeres titlen på dansk-norsk og tysk mellem for- og slægtsnavnet, uden komma (Fornavn friherre Slægtsnavn). På svensk placeres den oftest foran navnet (Friherre Fornavn Slægtsnavn).

Rangen for både baroner og friherrer kaldes friherrelig stand.

I det Tysk-romerske Rige skelnede man mellem friherrer (Freiherr), der var underlagt en lokal landsherres myndighed, f.eks. markgreven af Brandenburg, og rigsfriherrer (Reichsfreiherr), der kun var underlagt kejseren og dermed tillige med deres territorium var rigsumiddelbare (Reichsunmittelbar).