Bosniakkerne i Køge 1791-1808
Vidste du, at Danmark har haft en bosniakeskadron fra 1791 til 1808 ? På trods af eskadronens fremmedartede navn og uniformering bestod den hovedsageligt af danske bondesønner?
Bosniakrytteri var en af den preussiske Kong Frederik den Stores mange militære opfindelser. Under preussiske syvårskrig 1756-63 havde det preussiske rytteri problemer med at klare sig mod de russiske kosakker, så derfor opstillede man nogle lansebevæbnede kavallerienheder med bosniakkiske lejesoldater. De kunne matche kosakkerne, som ligeledes havde lanser. Krigsfare i 1791
Den franske revolution i 1789 medførte en række af stridigheder mellem de europæiske lande. I 1791 så det ud som om Danmark kunne risikere at blive trukket ind i konflikten, fordi England påtænkte et angreb på Rusland, som Danmark var allieret med. Det var anledningen til Bosniakeskadronens oprettelse. Det blev besluttet, at hvert af husarregimentets seks eskadroner skulle afgive tyve mand til Bosniakeskadronen, som dermed bestod af 120 mand. Danmark slap dog foreløbig for at blive indblandet i de europæiske storkonflikter. Særprægede uniformer
Bosniakeskadronens mandskab må have følt sig, som deltagere i en temafest. Selv om eskadronen hovedsageligt var besat med danskere blev den iklædt en orientalsk udseende uniform. Uniformens grundfarve var lyseblå, som i vintermånederne blev suppleret med en rød overkjole - en „chupa“. I stedet for et bælte blev „bosniakkerne“ iklædt et rødt skærf. På hovedet havde de en rød fez med halvmåne og lyseblå fjer på, som uden om var beklædt med en hvid turban. Sådan forestillede man sig i Danmark, at man gik klædt i orientalske lande. De danske bosniakker var som deres preussiske forbilleder lansebevæbnede. Kronprins Frederik, som reagerede på vegne af sin sindssyge far Christian den sjette, prioriterede eskadronen højt. I 1793 besluttede han at bosniakeskadronen skulle forøges med yderligere 24 mand. Forøgelsen blev foretaget ved at skrære ned på andre regimenter, hvilket sikkert heller ikke dengang var særligt populært.
Dansk bosniak i sommeruniform Aldrig i kamp.
Eskadronen, som havde garnison i Køge, fik en ret stille tilværelse. Da Lord Nelson ankom med sin flåde i 1801, deltog den i afpatruljering af kysterne og har måske kunne overvære slaget på Rheden. Da englænderne kom næste gang i 1807 befandt bosniakeskadronen sig i Holsten, mens den engelske lynkrig stod på. I begyndelsen af 1800-tallet gik bosniakker som hærenhed af mode. De fleste lande indførte i stedet de polsk inspirerede „ulahner“, der ligeledes var lansebevæbnede. I 1808 ændrede den meget militært modebevidste Kong Frederik den sjette bosniakedskadronen til en ulahnedskadron og den fik et lidt mindre eksotisk udseende. Ulahnedskadronen var ikke med det danske auxiliærkorps i Nordtyskland i 1813, hvor det støttede Napoleon. Her var der ellers mulighed for at få testet eskadronen i dens egentlige formål - kamp mod kosakker. Det var især de lette danske dragoner, som kom i kamp mod kosakkerne og her kunne de sagtens klare sig, selv om de hverken havde lanse eller turban. Kroatiske lejesoldater
Der har en gang været rigtige balkan-folk i den danske hær. Tilbage i den skånske krig 1675-79, hvor Danmark var i krig med Sverige, benyttede danskerne nogle kroatiske lejesoldater. Under kommando af Oberst Ferdinand Leopold von Dubsky blev der i 1677 hvervet 83 kroater fra det østrigske „Collatiske Croater Regiment“. Styrken, som blev kaldt „Croat-kompagniet“, blev senere bragt op på 120 mand. De kroatiske lejesoldater blev ikke en succes. Om de allerede dengang var forfaldne til Slivovic, som visse af deres efterkommere, vides ikke, men de beskrives i hvert fald som uregerlige og høstede ingen nævneværdig hæder i krigen.
