'Birgitta af Vadstena' (den Hellige Birgitta) (født i 1303 på Finsta gård vest for Norrtälje i Uppland -død i 1373 i Rom).

Birgitta var datter af Birger Person og Ingeborg Bengtsdatter af Folkunge-ætten, en gammel svensk kongeslægt. Hendes mor døde da hun var i tiårsalderen, og i 1316 blev hun selv modvilligt gift, kun tretten år gammel. Med sin mand Ulf Gudmarssøn boede hun frem til 1341 i Ulfåsa ved indsøen Boren i Östergötland. Hun fik otte børn i sit ægteskab. Mest kendt er nok Katarina, som blev abbedisse i Vadstena-klostret og efter sin død betragtet som helgen. Efter sin mands død i 1344 levede Birgitta i streng askese.

Det påstås, at hun allerede som barn havde syner, som at hun som syvårig så sig kronet af jomfru Maria. En anden gang at hun så hvordan Kristus blev pint og døde på korset. Under et besøg på Vadstena slot fik hun dikteret reglerne for en klosterorden af Kristus. Hendes første store åbenbaring kom efter at hun blev enke, et kald fra Gud om at blive hans brud og talerør. og grundlagde i 1344 et kloster i Vadstena i Sverige, som i de følgende århundreder blev et åndeligt centrum. Som enke fik hun sin første store åbenbaring, et kald fra Gud om at blive hans brud og talerør; dernæst en åbenbaring om at danne en ny klosterorden. I et af sine syn bevidnede hun Jesu fødsel, og beskrev den med omtale af både placenta, navlestreng og efterbyrd - i øvrigt den første skildring af en fødsel i vestlig litteratur. I en anden åbenbaring så Birgitta Jesus genopstå, og gå til sin mor først af alt, for at give hende rollen som sin stedfortræder. Birgitta virkede for at højne jomfru Marias status som model for det kristne menneske, og skrev: „Denne orden vil jeg indstifte til min højt elskede mors ære og først og fremmest for kvinder“. Hun opfordrede den svenske konge til dagligt at vaske fødderne på 13 fattige, og bespise dem hver fredag. August Strindberg syntes meget dårligt om Birgittas kredsen om kvindelige værdier og omtalte hende som „Satans kælling“ og „härsklysten emancipissa“. <ref>Interview med litteraturprofessor Ebba Witt-Brattstrøm, Dagbladet 16.11.2003, Oslo</ref>

Kong Magnus Eriksson af Sverige fyldte 18 år i 1335, og blev dermed myndig og gift med Blanka af Namur, der var blevet opdraget af Birgitta efter sin ankomst til Sverige. Hele fem af Blankas brødre var på korstog med den tyske orden i Preussen - den ene døde der, en anden på Kypern. Gennem Birgitta befalede Gud nu Magnus at også han skulle „sende sine tjenere og lejesoldater mod de vantro folkeslag“. Ingen skulle dog tvinges til tro. Magnus skulle derfor medbringe to bannere. På det ene skulle Kristi lidelse være afbilledet, og dette skulle han først bruge. Men hvis hedningene ikke modtog ham med fred, skulle han finde det andet banner frem, påmalet Guds retfærdigheds sværd, og gå til kamp mod dem. En af korstogsdeltagerne, grev Henrik af Holsten, spurgte Birgitta til råds om rejseruten. Hun sagde han kunne tage gennem Finland, blot han var ubevæbnet. Grev Henrik var rystet, for han stolede ikke på finnerne: „Jeg tager derhen, men bevæbnet i Guds navn.“ Magnus tog af sted med en langt større styrke end Birgitta anså nødvendig; hun mente at David kunne overvinde Goliat også på korstog. I Rusland måtte Magnus hejse sværdfanen. Ortodokse munke og præster fik skægget barberet af og blev gendøbt, nogle også sendt til svenske klostre for at omskoleres til den rette tro. 6.august 1348 faldt Nöteborg efter seks uger, og jomfru Maria fortalte i et syn Birgitta at „bag kom djævelens håndlangere(…)deres grådighed efter jord og ejendom var større end efter at komme sjælene til hjælp“. Særlig tyskerne lod russerne købe sig fri uden at presse dem til at omvende sig til katolicismen. I 1350 foretog Magnus endnu et korstog, men en storm på floden Narva splittede flåden, og mange skibe sank. Det lykkedes aldrig at erobre Rusland eller Novgorod; i stedet opstod sig en opfatning af ortodokse kristne som „vantro“, der ligesom hendningene skulle omvendes. 1300-tallets korstog var med til at skabe splittelsen mellem øst og vest. <ref>Kurt Villads Jensen: Korstogene (s. 240-41), forlaget Cappelen, Oslo 2006, ISBN 82-02-23621-1</ref>

Birgitta havde i alt over 700 syner som hun skrev ned i fire store bind på 1.400 sider, kaldet Revelationes celestes (= himmelske åbenbaringer). I en af sine visioner udtalte hun at pavens verdslige magt burde være af ringe omfang, hun opgav en størrelse omtrent som Vatikanet har i dag. Der blev refereret til hendes syner både i 1870, da kirkestaten Rom blev overtaget af Giuseppe Garibaldi, og i 1929, da Lateranpagten blev undertegnet og Vatikanet dermed godkendt som en uafhængig stat med paven som statsoverhoved. <ref>Ola Åmodt: Roma - legender og merkverdigheter, Fritt forlag, Oslo 2006</ref> I en anden profeti forsikrede Birgitta at Jerusalem skulle befris af en kejser ved navn Fredrik og tallet tre, og en konge ved navn Kristoffer, og da Christian I også havde det navn, tog han denne profeti til støtte for sin plan om et storstilet korstog, der skulle være gået af stabelen 24.april 172, men aldrig blev til noget. <ref>Kurt Villads Jensen: Korstogene (s. 242)</ref>

I 1349 rejste Birgitta på pilgrimsfærd til Rom for at opnå pavens godkendelse af hendes klosterorden for både munke og nonner. Han havde længe boet i Avignon, og hun arbejdede i de nærmeste år for at få ham tilbage til Rom. I 1370 var pave Gregorius XI så på plads, og hun fik sin birgittinerorden godkendt. Hun blev i Rom til sin død den 23. juli 1373. I 1391 blev hun kanoniseret (helgenkåret) af Bonifatius IX.

Birgitta-ordenen blev grundlagt i 1370. Omkring år 1500 havde ordenen 25 klostre. I dag findes nonneklostre i Vadstena, Bayern, Holland, England, 5 klostre i Spanien og to i Mexico. Ordensdragten er grå med sort slør, over hvilken der bæres en hvid krone med fem røde cirkler.

Den danske dronning Margrete 1. var betaget af Birgitta og foranledigede, at der nogle år efter hendes død oprettedes to birgittinerklostre i Danmark, et i Maribo omkring 1420 og et i Mariager omkring 1445.

Den svenske gren af Birgittinerordenen kalder sig Birgittasystrarna og findes i Djursholm og Falun.

'Navnet Birgitta' har rod i det keltiske 'Brigit', 'Brihtgifu' der betød 'lysende'.

Den 1. oktober 1999 blev Birgitta af paven gjort til skytshelgen for Europa. Også Katerina af Siena og Edith Stein er Europas skytshelgener.

I september 2006 blev der i Maribo indviet et nyt birgittinerkloster. Omtrent samtidigt åbnedes et på Cuba.

Referencer

Kilder/Eksterne henvisninger