Terriere er en gruppe hunde hvis morfologi og anatomi har en række fællestræk, men hvor størrelsen varierer meget. De fleste af racerne er populære og kære familiehunde, men er oprindelig avlet som jagt- og kamphunde. De er desuden kendt for at have en meget energisk væremåde og et meget livligt temperament, og de er ofte dominerende ovenfor andre hunde.

Terrier stammer fra det latinske ord terra som betyder „jord“.

Jagthunde

Terrieren er britisk af oprindelse. Akkurat hvordan de opstod ved man ikke, men flere af de nuværende racer har aner tilbage til middelalderen. De var oprindelig små hunde som blev avlet med henblik på jagt på byttedyr som søgte tilflugt i hi og underjordiske gange, derfor måtte de også have mod og lynhurtig reaktionsevne. På grund af disse færdigheder blev de også i stor udstrækning benyttet til at udrydde skadedyr, f.eks. rotter, ræv, grævling og odder. Dette kommer også til udtryk i enkelte af racenavnene, f.eks. hos foxterrier (ræve terrier) og cairnterrier (stendysse terrier). De fleste har imidlertid fået et racenavn som henviser til stedet hvor racen opstod. Langt fleste af de racer vi kender i dag opstod i 1800-tallet.

Mange af disse små terrier typer har en ruhåret pelstype, ofte med øjenbryn, barter og rig behåring nedover benene. Dette skyldes ofte at de har været brugt som rottedræbere. Pelsen skulle være en slags «rustning» mod angreb fra rotterne. Flere racer har også i udstrakt grad været benyttet til rævejagt, ofte i samarbejde med flokke af såkaldte foxhound (en engelsk støvertype). Disse terriere har gerne en korthåret (glat) pelstype hvor hvid er grundfarven. Dette for at jægere og rævehundene ikke skulle tage fejl af terrieren og ræven under jagten. Mange af disse havde også job som renholdere og rottedræbere på både. Således blev terriergener spredt til stadig nye steder.

Kamphunde

I 1800-tallet opstod der et nyt fænomen blandt alminlige mennesker, nemlig at hundene ikke længer bare skulle være nyttedyr. De kunne også benyttes til underholdning. Dette resulterede i de såkalte „kamphunde“ (bull terriere), som blev fremavlet ved at krydse specielt ihærdige terrierracer med bulldogracer. Den engelske stafforshire bullterrieren er i den sammenhæng nærmest at regne for stamfar, men også almindelig bullterrier opdstod omtrendt samtidigt. Også den frygtede og forhadte amerikanske pitbull terrieren er et eksempel på disse brutale hunderacer, som nu må opleve at blive forbudt i flere lande. Fællsestrækkene er en forholdvis lille og kompakt, med en meget muskuløs krop og et nærmest overdimensioneret bredt hoved med et ualmindelig stort og kraftig kæveparti.

Oprindeligt blev sådanne hunde brugt til kampe mellem hunde og okser, men senere blev også regulære hundekampe almindeligt. Sådanne kampe foregik i såkaldte kampgrotter, hvor det var umulig for hundene at undslippe. Det endte ofte med at den ene hund blev dræbt, og af og til måtte også den anden aflives bagefter etterkant som følge af de skader den havde pådraget sig under kampen.

Disse racer kan ofte finde på at bide, og er kendt for ofte at have en meget „kort lunte“ ovenfor andre hunde og dyr. De er derimod ofte både omgængelige og tillidsfulde ovenfor mennesker. Typen som sådan står ovenfor en reel fare for at blive forbudt i den vestlige verden, p.g.a. en kombination af racernes tilbøjelighed til at bide og et uansvarligt hundehold blandt visse typer ejere.

Se også

Print/export