Paternoster på Wiens Universitet En 'paternoster' eller 'paternoster lift' er en passagerelevator, som består af en kæde af åbne rum (hvert enkelt er normalt designet til to personer), der langsomt cirkulerer rundt i en bygning uden stop. Passagererne kan således stå af eller på, på hvilken etage de vil.

Historisk

Paternosterprincip Opfundet i 1884 af englænderen J. E. Hall som den 'Cykliske Elevator', navnet paternoster („Vor Far“, de to første ord af Fader vor fra Latin) oprindeligt anvendt om anordningen da den har form af en ring og derfor er sammenlignlig med en rosenkrans brugt som hjælp ved reciteringen af Fader Vor. En anden mulighed siges at være, at navnet stammer fra de bønner passagererne skulle udstøde når de steg på den tilsyneladende farlige anordning.

Paternostre var populære op gennem den første halvdel af det 20 århundrede da de kunne indeholde flere passagerer i forhold til normale elevatorer. De var i særdeleshed brugt i offentlige bygninger.

I mange lande er opførelsen af nye paternostre ikke længere tilladt, grundet den store fare for ulykker (folks snublen eller falden ved af- og påstigning). Ligeledes har et forøget fokus på brugere af kørestole, gangbesværede eller med anden nedsat fysisk evne, ført til paternosterens gradvise bortskaffelse.

I April 2006, bekendtgjorde 'Hitachi' planer for en moderne paternoster-drevet elevator med computer-kontrollerede vogne og normale elevator døre til at mindske sikkerhedsrisikoen.

En paternoster kan også være en kæde af åbne rum indeholdende et arkivsystem, eller et kartotek.

Bevarede paternostre
Print/export