En 'ideologi' er et sammenhængende system af politiske eller filosofiske ideer.

Liberalisme, konservatisme og socialisme er tre klassiske ideologier, der alle opstod i løbet af 1700- og 1800-tallet, for til sidst at danne grundlag for 1800-tallets partier og politiske systemer, som sidenhen blomstrede i 1900-tallet. En ideologi er en overordnet idé om, hvordan forskellige samfundsproblemer skal løses, og hvordan samfundet skal opbygges. En ideologi er ofte karakteriseret ved at arbejde hen imod et slutmål - f.eks. kommunismens mål om fælleseje af produktionsmidlerne.

Ordet ideologi er et paraplybegreb, som dækker over opfattelse af ideer, forståelse, meninger og i høj grad værdier. En ideologi kan have sit udspring i erfaring, et lands sociale situation eller i filosofiske tanker. Med ideologisk ståsted menes der både de tanker, man gør om samfundet og dets udvikling, og hvad der udgør rammen for den måde hvorpå man handler.

Ideologiernes rolle i og relevans for den første politik er et evigt tilbagevendende emne til diskussion, men sikkert er det, at ideologi i mange partier udgør et fundament for partiets principper og holdninger, mens det for andre nærmest er hele partiets grundlag.

Print/export