XML blev designet til at være læsbart for både mennesker og maskiner. For at gøre det læsbart for mennesker er opmærkningen såkaldt selv-beskrivende. Et element kan f.eks. hedde „<total>…</total>“ eller „<EAN-nummer>…</EAN-nummer>“. Til gengæld fylder XML baserede opmærkningssprog ofte mere end binære filformater.

XML er et frit (ikke-patenteret) sprog og er i dag standardiseret af organisationen W3C. XML er et meta-opmærkningsprog, en syntaks til at lave opmærkningssprog. XML er en forenklet delmængde af meta-opmærkningssproget SGML med henblik på opmærkning af både dokumenter og data, og specielt velegnet til brug over Internettet. XML har i modsætning til SGML, der var meget komplekst og kun gearet til dokumenter, vundet stor praktisk udbredelse inden for mange områder.

XML tilhører ligesom fx HTML og SGML sprog-kategorien opmærkningssprog.

XML er meget udbredt til at overføre data mellem computersystemer i et datanetværk, og bruges som sådan bl.a. til EAI. XML er i kraft af sin fleksibilitet i stand til at udtrykke mange forskellige datatyper, så længe de kan struktureres i en træstruktur. Denne begrænsning skyldes, at XML kun kan udtrykke et hierarki af elementer, men ikke relationer mellem elementerne. XML er således ikke alene i stand til at modellere fx cykliske grafer.

# XML Schema og dtd - Sprog, der muliggør tilpasning af XML til specifikke formål. # XSL (XPath, XQuery, XSLT)- Teknologier til at bearbejde XML. # SOAP Web Services

<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?>

<personer>
:<person id="1">
::<navn>Rune</navn>
::<adresse>
:::<adresse>eksempelvej 4</adresse>
:::<by>St. Eksempelby</by>
:::<postnummer>8520</postnummer>
::</adresse>
::<profession>IT-arkitekt</profession>
:</person>
:<person id="2">
....
:</person>
</personer>