• A.C.: Latin, Anno Christi, i Kristi år, d.v.s. efter Kr. fødsel.
• Absolvere: Tilgive, benåde.
• Accise: Indenlandsk afgift på varer, især når de bragtes ind ad byportens accissebod. Endnu ældre ord for dette: Zise, men stor hjælp til den der søger sine aner inden for toldetaten finder man ved at læse: Zise Tidsskrift for Told- og Skattehistorisk Selskab, hvori man også finder de mange besynderlige stillingsbetegnelser i nummer 3, 1993, 16. årgang. Kan lånes hjem fra biblioteket. Acciseforpagter: I flere byer var acciseopkrævningen bortforpagtet til private.
• Accoucheur Fødselshjælper.
• Adjungeret embedsmand, normalt på lederniveau, fungerer i den stilling som manden, til hvem han er adjungeret, ikke længere kan forestå uden hjælp
• Alen Længdemål, ca. 63 centimeter.
• Alumne Person der underholdes af, eller bor på en stiftelse, opdragelsesanstalt, kollegium eller kostskole.
• Annex kaldtes et sogn som ikke selv havde egen sognepræst, men delte præst med hovedsognet.
• Annexgård kaldtes de gårde som, foruden den egentlige præstegård, i hvilken sognepræsten boede, var henlagt til kald. Disse gårde har haft en fortid som præstegårde, men på grund af nedlæggelse af -, og sammenslutning med andet kald, er de blevet til annexgårde. Kun nogle af disse gårde beholdt deres frihed som præstegårde, så de ikke behøvede at bortfæstes. (de egentlige annexpræstegårde). Andre af disse annexgårde blev til en slags bøndergårde hvorpå der hvilede fæstetvang, og var i det væsentlige ikke forskellige fra andre bøndergårde, der kunne være henlagt til et præstekald, de såkaldte mensalgårde. (se mensal).
• Archeli Arkelimester: Archeliet var den agterste del af det underste batteri på et linieskib; det er ved et skillerum afsondret fra det øvrige dæk. Her opbevaredes håndarmatur og mindre dele under kanonérens tilsyn. Undertiden findes officerernes messe her.
• Attestats Atte'stats ældre benævnelse på eksamensbevis for teologer, teologisk embedseksamen.
• Badskær Bartskærer, tysk: Bartscherer = Skægklipper, amtskirurg kaldtes medlemmerne af det gamle barberlav, der tillige praktiserede som sårlæger og i pesttider som pestmestre. Barber der også fungerede som læge.
• Benificerede med: D.v.s.hævede indtægt af . .
• Bestillingsmand Fællesbetegnelse for toldvæsenets ansatte ca. 1860-1908.
• Bislag Lille verandalignende udbygning foran indgangsdør, evt. med siddepladser, udvendigt vindfang.
• Bislopperske gammelt ord for elskerinde ell. medsoverske.
• Bobine: Kaldes en cylindrisk garnrulle, begrænset med en skive for hver ende, og bestemt til at optage garn under spinding og de følgende operationer. Tenen i en rok er således en Bobine. Det haspede kædegarn opvikles på bobinen (bobines) for at rendes (skæres) eller, ved maskinarbejde, for at bringes på slettemaskinen. Bobiningen skete gerne på bobinemaskiner der sørgede for en jævn og fast opvikling af garnet.

Det svarer i vore dage, omtrent til den garnspole der lægges i skytten i vævemaskiner.

• Bobinet (Bobi -net) Maskinmæssigt fremstillet efterligning af kniplingsgrund med 6-kantede huller eller masker. Af silke- bomulds- eller sjældnere: uldtråd. Forekommer glat eller mønstret (kniplingsimitation) Tilvirkedes hovedsagelig i England, Frankrig, Østrig og Belgien. Kilder: Forskellige gamle leksika. Bobinet (Bobi -net) Maskinmæssigt fremstillet efterligning af kniplingsgrund med 6-kantede huller eller masker. Af silke- bomulds- eller sjældnere: uldtråd. Forekommer glat eller mønstret (kniplingsimitation) Tilvirkedes hovedsagelig i England, Frankrig, Østrig og Belgien. Kilder: Forskellige gamle leksika. *Bodsvend** Kommis, Boddreng en købmandslærling.

Bol eller Boel: Jeg citerer her fra Nordisk Conversations Lexicon 1858: Stamord til det islandske ból og det danske Bolig, kommer af det gamle bó eller bú, og hentydede oprindelig en mands opholdssted med tilhørende grund og tilliggende jord. I tidernes morgen har betydningen været heel forskjellig. Ofterssøn siger at bol kaldes en andeel jord i marken, naar markerne bliver rebede, og tilføier: I gamle dage var bol regnet for 24 Ørtug skyld, som gjør tre læster land, og var halvanden styreshavne, hvoraf udgjordes i leding 18 mand. Videnskabernes Selskabs ordbog mener at bol kommer af det islandske bol (læs: pagus) eller af det angelsachsiske botl.(læs: villa), og tilføjer at bol betegner:1: en heel bondegaard og bliver i vore love anseet for en af de hovedlodder, i hvilke en byes jord fordum var inddeelt ved reb, da de mindre lodder derimod kaldtes halft bol. fjerding , otting og tolfting; men 2: nu omstunder (1793) betegner det en liden bondegaard med omtrent en fjerding jord, eller fjerdeparten af en fuld gaards jord; undtagen i Sønderjylland, hvor man forstaar derved en bondegaard i almindelighed. - Istedetfor bol siger man nu (1858) langt hyppigere Bolsted (i mange egne af landet kjender man hverken det ene eller det andet udtryk). og forstaaer derved en bondegaard, som har mindre jord end en halv gaard, det vil i almindelighed sige: som kun har een eller et par tdr. hartkorns tilliggende. Boelsmand Bo'lsmand, - Bo'lsted. Bruger af jordbrug af størrelse mellem gård- og husmandsbrug, sædvanligvis 1-2 tdr. hartkorn. (Tidligere inddeltes en landsby i otte boel.) Se venligst Boelsmand. Borgerskab i en købstad svarer til det mere kendte næringsbrev og var en forudsætning for at drive næring i en sådan. Institutionen er meget gammel - f.eks. findes optegnelser om bogerskaber fra Helsingør, ubrudt fra 1612 til 1933. Bommand eller bromand, titel på toldkontrolopsynsmand ved landtoldgrænsen. Afskaffet 1790 Bornholm På Bornholm var der ingen godsejere, derimod propritærer. Efter disse kom Bønder, så Husmænd, der igen var delt i to lag: De største kaldtes Tohestesavl de mindre Husmandslodder. Sidst blandt de landboende var Landarbejdere som selv havde hus hvortil hørte en smule jord. Tjenestekarle kendtes ikke, de kaldtes for Tjenestedrenge selvom de forlængst havde passeret myndighedsalderen. De mindreårige karle kaldtes Halvdrenge. Egentlige drenge kaldtes poyker eller horrar. Kilde: Folketingsmand C. N. Hauge, Erindringer 1870 - 1934. Brandstedmand eller brandstodmand en person hvis ejendom har været brandskadet, og som herefter må gå rundt og tigge. Bryde eller Brydie. Af det gamle Brytja, at uddele maden til en gårds folk, kaldte man oprindelig den træl som på bondens vegne forestod gårdens husholdning. Havde en bonde flere gårde, trådte bryden i bondens sted. Heraf Brydegård. Brystvattersot hydrothorax, Ansamling af væske i brysthulen; kan forekomme sammen med almindelig vattersot i andre dele af legemet, ved foskellige sygdomme i lungerne, hjertet eller nyrerne. Ved sammentrykning af lungerne af den ansamlede væske, fremkaldes åndenød, som lægen ofte er nødt til at lindre ved at gøre indstik (punktur) i brystsækken for at udtømme væsken. Brændemærkning: en i ældre tid meget anvendt straf som bestod i at man med glødende jern indbrændte et mærke på forbryderens legeme, enten krop eller pande, en skik der i England først forsvandt 1829, og for militære desertørers vedkommende, først legalt ophævedes 1879. I Frankrig blev Brændemærkning anvendt indtil 1832 på galejslaverne, der fik et TF indbrændt (Travaux forcés = Tvangsarbejde) Brændevinsforpagter Opkrævning af afgift for tilladelse til brændevinsbrænding på landet, var bortforpagtet i nogle få år fra 1770 , - til private. Brofoged Kan være en opsynsmand med brolæggere, en brolæggerinspektør. Byens tjener Øvrighedsbetjent, bysvend. Børnehuset i København var oprettet af Chr.4. til forældreløse og tiggerbørn som en opdragelsesanstalt. Cavere - eller Kavere: At garantere, at kautionere. Eksempelvis i kirkebøgerne ser man ofte at vidner Calverer for at intet er til hindring for et ægteskab. Calcant Det vil sige bælgetræderen ved orgelet i kirken. Kilde: St. Mariæ Kirkes Historie Collaborator Latin: medhjælper. Tidligere en tysk betegnelse for underlærer ved lærde skoler. En sådan havde sædvanligvis fire lærere: Rector, Conrector, Subrector og Collaborator. Således var det i i Hertugdømmet Slesvig til 1846. Comparent eller komparent: Person der møder op i retten. Conditionering eller Konditionering: Vurdering/måling/regulering af for eksempel silkes vandindhold inden videre forarbejdning. Ordet dækker naturligvis også fugtighedskontrol af andre medier, f. eks. træ etc. men i ældre folketællinger kan man støde på bestallingen Conditionereske . Copist: Her citeret ordret fra et ældre leksikon (1859): Copiering af en Skrift kan skee, ikke blot ved Afskrivning, men også paa reent mechanisk Vei ved Copieermaskiner. Man udfører Skriften med sukkerholdigt Blæk, lægger derover et Blad Silkepapir, helst i fugtig Tilstand, og presser begge fast imod hinanden, enten fladt ved en stærk Skruepresse, eller oprullet sammen med et Stykke Woxdug paa en Stok af 1 - 1½ Tommes Tykkelse, ved Rulning mellem to Brædder eller mellem tre Valser. Tegninger kunne copieres ved Calquering paa to Maader, eller ved Hjelp af Storkesnabelen [en pantograf] eftersom man ønsker Maalestokken uforandret eller formindsket Citat slut. Daglejer Person der får løn pr. arbejdsdag. Danehof: Forsamlingeraf bisper og stormænd i Danmark 13 - 14 århundrede. Fik efterhånden væsentlig indflydelse på regeringen. Navnlig efter håndfæstningerne 1320 og 1326. Holdtes hyppigst i Nyborg der var Danmarks centrum på den tid. Dannemand eller Dannekvinde: Skrives 'danne man' eller 'dande man /qvinde': gammel betegnelse i de danske og svenske skrifter for en driftig virksom, retskaffen, og troværdig mand eller kvinde. Er fejlagtigt sat i forbindelse med Dansk og Danmark Måske stammer ordet fra tysk: Dannis = brav. Digegreve Person som har opsyn med digerne og deres vedligeholdelse i et område. Tysk: dikgreve deichgraf. Digeopsynsmand. I 1999 er der 10 digegrever i Danmark. Digter Håndværker på et skibsværft, bådebyggeri. Tætner - kalfatrer skibets bord og revner. Discipel Elev, lærling, tilhænger. Dugmager Klædemager. Klæde væves toskaftet og temmeligt tæt af karteuldgarn, noppes flere gange, valkes tæt, rues og overskæres, de finere sorter endog mange gange, presses og decateres. Kilde: Nordisk Konversations Lexicon 1860. Til højre ses dugmagerlaugets segl. Dug og disk At holde dug og disk på et sted, betyder i lovgivningen at have sin husholdning, sin faste bopæl der. At man ikke bliver underholdt af andre. Man kunne også yde dug og disk: En aftale sagde f. eks. Husbonden skal antage skytten og yde ham dug og disk, eller betale ham kostpenge. Anvendtes også ved ophør af ægteskab: At skilles fra dug og disk. Kilde: Ordbog over det danske sprog Døjt Meget lille hollandsk kobbermønt, gangbar til 1816. Dølgsmål Hemmeligt, idet skjulte. I ældre tid kunne en kvinde der fødte i dølgsmål, straffes hvis det viste sig at barnet var dødt uden bevis for at at døden var indtrådt før fødslen. Dårekiste Sindsygeanstalt. Daareanstalt beskrevet 1859: Kaldes en helbredelsesanstalt, som særlig er bestemt og indrettet til sindsyges helbredelse og pleje. Af sådanne besidder Danmark for tiden 4 større, nemlig St. Hans Hospital på Bidstrupgård, dåreanstalterne ved Århus, Vordingborg og Slesvig foruden adskillige mindre lokale anstalter. De sindsyges pleje som tidligere var meget forsømt og i hovedsagen indskrænkede sig til en simpel afspærring, er i de senere årtier gennem humanere anskuelser bleven bragt til et temmeligt højt trin og D. er nu for det meste anlagte med et hensyn til videnskabens og menneskehedens fordringer hvorom man ikke tidligere havde noget begreb. Entrebile: Særlig økse som blev brugt når man entrede et skib, klatrede op ad skibssiden. Edssvoren karl om medhjælp ved landtoldgrænsen Ekstraarbejder privat ansat ved pakhus. Ekstraktskriver titel ved Kbh's toldvæsen. Ekspeditionslooper kasselooper, titel på embedmand i Øresunds Toldkammer indført 1833, afskaffet 1842. Eligere udvælge, eksempelvis en eligeret borger er en udvalgt borger, som oftest til tidligere tiders byråd. Eloquentiæ Elokventia: veltalenhed; i gl. tid fag ved universitetet, hvor der var ansat lektorer i E. - kilde: Ill. Dansk Kons.lek., Berlingske Forlag, bd. 7 1934. Eodem: Latin, På det samme sted - til det samme sted til det før nævnte kommer yderligere Enkekasse: er en institution der tilsigter at sikre deltagernes enker en bestemt sum ved mandens død, eller en årlig ydelse så længe de er enker. År 1775 oprettedes Den almindelige Enkekasse, og 1788 blev det pålagt embedmænd at indtegne sig og gøre indskud. Den ophørte at modtage indskud 1845. Afløstes af Livrente- og Forsørgelsesanstalten af 1842. Episkopat: af episopos = biskop. Biskppelig værdighed og embede. Epitafium: 1) Gravskrift. 2) Gravmonument anbragt på kirkevæggen. Er i almindelighed hugget i sten eller skåret i træ ofte med portræt af afdøde. Fag: Del af indelt hele, såsom mellemrummet mellem de enkelte bindingsværksstolper. Også om den ramme af tømmer hvoraf et bindingsværk består. Når der tales om at et hus der består af et antal fag, da regnes antallet efter hvor konstruktionen gentager sig. Et vindue eller en dør findes da gerne i hvert fag. På hosstående tegning

der forestiller et bindingsværk, kaldes de rum der er mellem tømmeret, og som skulle udmures, ofte for fag. Der er altså ikke noget vedtaget mål for fagets bredde, det afgøres af topremmens dimension. Fardag Kaldes den dag på hvilken en lejer skal fraflytte det lejede hus, et tyende skal forlade sin tjeneste, eller overhovedet et lejeforhold skal høre op. I visse af dette slags forhold, navnlig husleje- og tyendeforhold, har vor lovgivning foreskrevet faste fardage til hvilke, i mangel af udtrykkelig aftale om noget andet, forholdet alene kan opsiges fra enhver af parternes side.(Ordret citeret fra Nordisk Conversations Lexikon 1860.) Fasbinder Fadbinder, tøndebinder, en bødker der fremstiller store vinfade og lignende. Til vintapperfaget hørte kunnen i fassbinderhåndværket. Fastelavnsborgmester En borgmester med tiltræden til fastelavn. FeldberederFeldberedning, er en garvemetode. Det vil sige, at ved garvning anvendes garvestofholdige midler som garvebark og cambier, kaldes rødgarvning, men ved anvendelse af lerjordsalte kaldes det felberedning eller hvidgarvning. Finkenet: .En kasse langs rælingen (især på orlogsskibe) til opbevaring af mandskabets køjer om dagen. I slang er det: Det net der sidder under bovsprydet på (de store, gamle) sejlskibe, hvis opgave er at fange finkerne, gaster som falder ned fra bovsprydet ! Kilde: Venligst meddelt af Egil Holm Nielsen. Samme men fra anden ekspert: Finkenet blev brugt på de gamle krigsskibe til at rulle sit habengut rigtigt hårdt sammen, og så blev de hængt op langs klædningen, så de kunne fange splinterne når et skib modtog en bredside. Finkenet er stadig brugt på fx skoleskibene. Nettet under jæger, klyver og bovspryd (hvis den bestod af tre dele) var til at fange stagesejlene når man bjerger dem under hård vind. Venligst meddelt af Jan Simmen, journalist og radiochef. Fledføring kaldes en person, som afstaaer hele sin nærværende og tilkommende formue til en anden, (huusbonden), imod at denne forpligter sig til at betale hans gjeld og yde ham en passende forsørgelse for hans livstid. Saaledes at fledføre sig, var paa vore gamle provindsialloves tid meget almindeligt for gamle, syge og fattige folk; men nu finder det vistnok kun meget sjelden sted. Ordet kommer af at det gamle flet, huus, og føræ, altså føre tiil sit huus. Kilde: Nordisk Conversations Lexicon 1860. Foermand Af fare. Vognmand, fragtmand Foermands -hest -karl -vogn -rejse. Tysk: Führmann. Kilde: Ordbog over det danske sprog 1924. Forbundter Person der har stået i lære hos en ikke-laugsmester, eller een der i kortere tid ønsker at lære et håndværk; også om lærling der arbejder som svend. En lærling der har haft afbrudt et læreforhold grundet andet arbejde, og som genoptager læreforholdet kaldes også forbundter. Forprang Køb af en vare inden den er bragt på torvet. Frimester kaldtes den håndværker som uden at være optaget i det pågældende laug, her erhvervet ret til - med nogen indskrænkning, navnlig med hensyn til benyttelsen af medhjælpere - at drive laugsbundet håndværk. Bortfaldt 1862. Froprædiken Kort morgengudstjeneste, i modsætning til højmesse. Fundator: Grundlægger. Det vil sige, i ældre tid den der skænkede grunden til f.eks. en kirke. Ikke den der byggede kirken. Dog var Dronning Margrethe grundlægger af Kirken i Nyborg idet hun byggede den i 1388. Fæste Langvarigt brugsforhold over fast ejendom på landet. Bønderne betalte afgift, landgilde til jordejerne og fæstet kunne have form af livsfæste for brugerens levetid eller ligefrem arvefæste. Indtil slutningen af 18.århundrede spillede fæste en stor rolle i Danmark. Fæstemand eller fæstemø: I ældre retssprog forlovede. Fæstningsslaveri Var en i Danmark anvendt form for strafarbejde der indførtes i 1739 sideløbende med domme til at arbejde i jern på Bremerholm. Den anvendtes kun på mænd, og udstodes enten i København, (stokhuset) på Kronborg eller Nyborg. I 1850 blev den ophævet, og slaverne blev overørt til tugthuse. Fæstningsarrest, der navnlig anvendtes på militære eksisterede endnu i 1860. Fødebarn Der kan ikke henvises til trykt materiale om dette ord, men ordet er velkendt fra ældre tid på Fyn, og kendes også på Langeland. Det betyder et barn der opfødes / opammes for betaling, altså en form for plejebarn. Kilde: Institut for Dansk Dialektforskning . Føreløn eller føringsløn: Løn for at transportere en vare, fragtpenge. Kilde: Ordbog over det danske sprog. Gadebetjent uofficiel titel på konsumtionsbetjent der patruljerede på gaderne og langs konsumtionslinien. Gevaldiger Gewaldiger (tysk) Benævnelse på den der havde at udføre straffene ved et regiment. Han havde en underofficers rang. I Norge, senere en benævnelse på opsynsmand ved slaveriet. Gjordemoder Egentligt en gammel misfortolkning af Jordemoder idet man mente det havde noget at gøre med den gjorde barnet blev løftet i. Men andre stavemåder har også været anvendt: 'Joremoer' 'Jordhemodher' 'Jord(e)gumma' 'Straamor' 'Gribsmutter' 'Jordekvinde' 'Madamme' o.s.v. Tysk : 'Hebamme' af heben = hæve. Det hed: Alle jordemødre, som agte at lade sig bruge i Kvhn. skal før de deres profession maa udøve . . . examineres og underviises . . (forordning 30/11 1714) Gothenborg gammelt navn for Göteborg Handelsagent en person som for udenlandske handelsfirmaers regning afslutter forretninger, indkøb eller salg og derfor oppebærer provission. Kilde: Allers Illustrerede Konversationsleksikon 1894. Handelsbetjent - Allers Illustrerede Konversationsleksikon 1892: Commis (fr., udtales kommi) =Handelsbetjent. Commis voyageur: Handelsrejsende. - Illustreret Dansk Konversationsleksikon 1935 fortæller at en kommis egentlig er en betroet ekspedient i en detailforretning, magasin eller lignende, medens Nordisk Conversations Lexicon 1859 forklarer: Commis- bruges stundom i sammensætninger til at betegne ting, hvis forfærdigelse i mængde, (f. ex. til soldater, fattige o.a.) er givet i commission (deraf navnet) til en eller flere, for at de skulle kunne leveres til billig priis, men som derfor også ofte ere af maadelig beskaffenhed. Saaledes: Commisbrød, commisskjorter, commissko og saa videre. Ordbog over det Danske Sprog 1920:En person der er ansat i et firma eller driver handel for det. - Nu kun person der alene, eller i forbindelse med principalen passer en detailhandlers butik; Kommis. - KancSkr. 14/3 1815: han avancerede fra Gaarden ind i butiken og blev, hvad man nu kalder Handelsbetjent, Handelskommis, men dengang benævnede med det mindre velklingende ord Kjøbmandskarl. Havneskriver titel i Kbh´s toldvæsen. Hauge En tidligere stavemåde for have, - et stykke jord med pryd- og nytteplanter. Herredsfoged Fra 14.århundrede, den kongelige lensmands repræsentant på herredstinget. Fra slutningen af middelalderen, i praksis dommer på tinget. Kgl. udnævnt under enevælden, i 18.århundrede tillige politimester og efterhånden udtaget blandt juridisk uddannede. Ophævedes ved retsplejereformen 1916. Herredstinget: En af Herredsfogeden ledet underret på landet. Hestegilder Hesteskærer. En i ældre tid, person der kastrerede hingste. En kastreret hingst er en gilding Hollænder - Udtrykket finder man i forskellige forbindelser, det kan være en 1. Skibstype - 2. En stor kasteskovl ophængt i en trefod, men det er også: 3. Betegnelsen på en person, ansat på en såkaldt mejerigård - en Hollændergård - gård der hovedsageligt satsede på kreaturdrift med mælkeproduktion på eget mejeri for øje. Hollænderen havde ansvaret for kreaturerne og mælken. Huggemand eller hugger er en landsbytømrer, hvis speciale var at genrejse udflyttergårdene. Disse udflyttergårde i landsbyerne, blev skilt ad og genopført af bonden selv, men den vanskelige del af arbejdet, med at genrejse tømmerkonstruktionen, når byggematerialerne var flyttet ud på marken, blev foretaget af en kyndig håndværker. Kilde: DAGLIGLIV I DANMARK bind 6 side 153. Huusfoged Embedsmand i hertugdømmet Slesvig. Førte opsyn med veje, skove, offentlige bygninger m.m. Hyrdebrev Biskobs rundskrivelse til sit stift's præster, især ved embedstiltrædelse. Hysken Nathus Privet af latin: Privatum = hemmeligt hus: WC. Hørsvinger