Når man ser bort fra den samordning af litrering (og nummerering), der med tiden fandt sted internt i privatbanegrupperinger *) (Hjørring, Aalborg, Horsens, Sydfyn, Holbæk, Lolland), mener jeg, at den evt. systematik, man i øvrigt måtte kunne finde ved et selvstudium af „Jernbanens“ privatbane-materieldatabase, ganske beror på tilfældigheder, idet det enkelte privatbaneselskab suverænt fastsatte sin egen „nomenklatur“ – under mere eller mindre indtryk af samtidens normer.

I f.m. privatbanernes motormaterielanskaffelser, der jo foregik over en længere årrække og med forskellig finansiering og typevalg, opstod en slags „uformel enighed“ om anvendelse af litra „M“, der dog ikke blev 100% konsekvent, idet der især for diesellokomotiver forekom afvigelser som f.eks. „DL“.

Østbanens Frichs 375 hk diesellokomotiver f.eks. fik numre i damplokomotivrækken, først uden litra, så med „DL“, og siden med „M“.

Kun få privatbaner anvendte litra for damplokomotiver; seneste eksempel er vel Horsens med litra „L“.

I efterkrigstidens mere samordnede materielanskaffelser, hvor der blev „givet los“ for moderniseringslånene, ser vi enighed om en ret konsekvent litrering af Scandia-skinnebusserne således: Motorvogn = Sm, 4-akslet bivogn = Sp, bagagevogn = Sb. Dog, som Gamle Ole vist fik påpeget, med GDS som undtagelse med „S“, „T“ hhv. „U“, samt Hjørring med „Ms“ hhv. „Ds“ (ingen bagagevogne).

Ved den velkoordinerede anskaffelse af Y-togene anvendte alle baner „uden slinger“ disse litra: Motorvogne = Ym, mellemvogne = Yp, Styrevogne = Ys. Men stadig i egne nummersystemer; således fandtes der f. eks. flere „Ym 1“.

De svenske daddelæsker fik – uanset, at der i f.m. Y6 anskaffelserne skete en vis koordinering de interesserede privatbaner imellem – ingen fælles litrering, idet man for motorvognene så anvendt både „S“, „YBM“ og „MB“ – og atter i banernes individuelle nummersystemer.

Med LJs, OHJ/HTJs og GDS/HFHJs fælles og gennemkoordinerede anskaffelse af de 13 IC2-tog i 1997 indførtes for alle motorvogne litra „MF“ og for lavtgulvsstyrevognene litra „FS“. Samtidig indførtes et fælles, 4-cifret nummersystem, hvor hver baneforvaltning tildeltes sin egen nummerserie for hhv. „MF“ og „FS“. De 6 IC2-tog fra GDS/HFHJ (Hovedstadens Lokalbaner) kunne derfor sælges til LJ (nu Regionstog) i 2007 ganske uden litra-/nummerændring.

Hornbækbanens idé om at kalde sin Siemens-DESIRO for „Dm“ smittede af på Nordjyske Jernbaner, da de (på optionen i HHGB-kontrakten) anskaffede deres DESORO-tog. Ligesom ved Nærumbanens RegioSprintere „Lm“ fik man uforvarende fortilfælde ved Horsensbanerne .

LINT-anskaffelserne, som Lokalbanen hhv. Vestsjællands Lokalbaner/Regionstog gennemførte hver for sig, medførte ingen litrakoordinering de 2 baneforvaltninger imellem; VL valgte intet litra at have og gav vognene 4-cifrede nummerserier således, at der ingen nummerkollision kan ske med IC2-togene.

Denne forklaring gives vel vidende, at der nok kunne puttes mere på, og med en inddragelse af privatbanernes litrering af person- post- og pakvogne bliver emnet nærmest uoverskueligt, så jeg vil stoppe mit causeri her – også vel vidende, at jeg givet foranlediger andre gode forumbrugere til at „tænke højt“ .

Afslutningsvis skal nævnes, at det internationale, éntydige, men „meterlange“ identifikationssystem for jernbanemateriel er på vej, og her er jeg bange for, at mine egenskaber som autistisk nørd ikke vil række til afhandlinger „frit efter hukommelsen“.

Bedste hilsener Niels