DSB Idag 12. januar 2010
Risikostyring samles
DSB har fra den 1. januar samlet ansvaret for koncernens operationelle, forsikringsmæssige og finansielle risici i en ny enhed med navnet Group Finance & Risk Management. Det sker ved at sammenlægge Risk Management med Group Treasury & Insurance. Risk Management er i dag en stabsfunktion, men ændringen betyder, at enheden med Peder Jespersen i spidsen fremover hører under chefen for Group Treasury & Insurance, Gert Mikkelsen. Den nye enhed Group Finance & Risk Management får reference til økonomidirektør Bartal Kass. Den nuværende sikkerhedsorganisation ændres dog ikke, og Peder Jespersen har ved sikkerhedsmæssige forhold fortsat direkte reference til Søren Eriksen.