Poul Harboe fh. direktør, civilingeniør, K. DM.; f. 13/12 1890 i Skælskør; søn af driftsdirektør ved privatbanerne i Holbæk, civilingeniør Peter Harboe (død 1940) og hustru Louise f. Heilmann (død 1957); gift 26/8 1916 m. Katy H., f. 28/12 1890 i Skælskør, død 1973, datter af tømmerhandler, konsul Carl Meding (død 1899) og hustru Anna f. Harboe (død 1949).

Student (Roskilde) 1908; cand. polyt. 1913; sekondløjtn. i fæstningsartilleriet 1915; tilsynsførende ingeniør ved Hørve-Værslev banens anlæg 1915-19; ingeniør ved statens tilsyn med privatbanerne 1919, kontorchef smstds 1927, direktør for statens tilsyn med privatbanerne 1943-60; studierejser i Sverige, England, Belgien, Frankrig, Tyskland m. fl. lande. Formand for nævningegrundliste-udvalget for 10. kreds 1946-54, for Nordiska Järnvägsmanna Sällskapet B-sektion 1950-54 og for likvidationsudvalget for Ryomgaard-Gerrild-Grenaa jernbane 1956 samt medl. af fl. udvalg og kommissioner vedr. privatbaneforhold o. a. Adresse: Borgmester Jensens Allé 22,2100 Kbh Ø.