Pia Bech Mathiesen (født 31. januar 1962, død 20. februar 2016 var en dansk designer og erhvervsleder.
Hun var uddannet arkitekt på industrielt design-linjen fra Kunstakademiets Arkitektskole 1981-87 og læste design og økonomi på California Polytechnic State University 1987-88. 1982-94 tog hun desuden en HD i organisation på Handelshøjskolen i København.
1983-85 var Mathiesen designer i firmaet Tokheim, var 1989-96 designchef hos Experimentarium og blev i november 1996 designchef for DSB, hvilket hun var indtil 2009, hvor hun blev chef for Corporate Social Responsibility i DSB. I 1998 lancerede hun en ny og gennemgribende designpolitik for etaten, som brød med Jens Nielsens tidligere politikker. DSB anvender stadig denne designpolitik, som er udarbejdet af bureauet Kontrapunkt.
I september 2010 forlod hun DSB og var fra april 2011 administrerende direktør for Danfoss Universe. Fra 2010 var Mathiesen medlem af Designrådet og bestyrelsesmedlem i Designmuseum Danmark og hun blev i 2011 også medlem af Designskolen Koldings bestyrelse.
I 2001 modtog hun Dronning Ingrids Mindemedalje og blev i 2002 Ridder af Dannebrogordenen.
Mathiesen har modtaget legater fra Danmarks Nationalbanks Jubilæumsfond af 1968, Daniscos Jubilæumsfond, Dansk Arbejdsgiverforenings Jubilæumsfond, Den Rienske Fond og DIIS.
Priser givet til DSB i hendes lederperiode: